O.C. Hammersvej 8, Nordby

Et skøde i 1807 nævnes et 12 fag langt hus, som i 1822 brandtakseres som et 13 fags bindingsværkshus med beboelse i de ni vestlige fag og stald i de fire østlige. I 1859 vurderes huset som 12 fag langt, grundmuret og indrettet med to beboelser, og et udhus er tilbygget gavlen; disse forhold kan stadig aflæses i bygningen i dag. Vurderingen i 1911 beskriver huset som istandsat og samlet under en ejer. I 1916 foretages der bygningsændringer, og i 1969 sættes der kviste i taget.

Det lange, statelige hus ligger med en åben have uden stor bevoksning ud mod vejen og en stor have på sydsiden.

Huset er tolv fag langt og grundmuret i en etage. Det stråtækte heltag har med tørvemønning og tre skorstene med sokkel og udkragning i rygningen. I tagfladerne er der på nordsiden et stort arkengab og på sydsiden to store kviste med trerammede vinduer. Over en sort, let udkraget sokkel fremtræder facaderne i rødt murværk med rester af hvid fugeopstregning, dog er vestgavlen berappet. Langsiderne afsluttes under taget og over en delvis synlig, blåmalet rem af en hvid treledet gesims. Gesimsen omslutter arkengabets murede front og er tillige ført om østgavlens hjørner. Østgavlen afsluttes under taget af et muret, umalet gesimsled. Her er to torammede, seksrudede vinduer. Vestgavlen, som er uden vinduer, er muret indtil bjælkelagshøjde, mens gavltrekanten har blåmalet, lodret bræddebeklædning med listeinddækning og vindskeder. Her er to vinduer – et med seks ruder og et kvadratisk, diagonaltstillet vindue.

Murværket har meget sammensatte stenstørrelser og har talrige spor efter bygningsændringer, blandt andet er det store dørhul under arkengabet tilmuret og kun stikket står tilbage. Alt murværket, både mod gade og mod have, har været rødkalket og med hvidt opstregede fuger – i dag er kun sporene oppe under tagskægget synlige.

Vinduerne er på nordsiden en- og torammede med seks ruder i rammerne i de seks østligste fag og med tre ruder i rammerne i de sidste seks vestligste fag. På havesiden er alle vinduer med seks ruder i hver ramme. De er malet hvide med blåmalede karme. Arkengabet har en blåmalet tofløjet luge med fast overvindue. Nordsidens to døre er begge blåmalede, nyere, men traditionelt udførte tofløjede fyldingsdøre med en rude i hver fløj. Sydsiden har en hvidmalet fyldingsdør, der over brystningshøjde har seks ruder som vinduerne, samt en blåmalet bræddehalvdør med rude.

Mod østgavlen er tilbygget et ældre, grundmuret udhus med tagpaphalvtag. Udhuset har på nordsiden en blåmalet halvdør. På sydsiden ses spor efter en tidligere dør ind til haven – her er også spor af fugeopstregning.

Fra den østligste hoveddør på nordsiden er en forstuegang med ølandsfliser. Herfra er til venstre et lille vaskerum og til højre et badeværelse på et fag. Fra forstuen er indgang til en stor stue i syd, som er på fem fag og har udgang til haven ad en nyere revlehalvdør. Fra den store stue er ad en stor, nyere dobbeltdør med ruder adgang til endnu en fem fag lang stue mod syd, hvor fra der så er adgang til et atelier i vestgavlen. I gulvet ses spor efter de en til to tværskillevægge, der er fjernet for at skabe de store stuer. Fra den vestligste hoveddør på nordsiden er der adgang til køkkenet, som har en stor, flisebeklædt skorsten med hammer og ildbænk – der dog er ændret til køkkenbord. Herfra er der adgang til en tre-fags stue, nordstuen. Denne stue er møbleret med et langbord og ved vestvæggen et standerur. De synlige bjælker er her med fladstaf og med ældre bræddelofter, gulvene er ligeledes gamle, ligesom døre og vinduer. Her er også bevaret et indbygget hjørneskab af høj alder. Der er to trapper op til overetagen. Begge trapperne er ligeløbstrapper med åbne trin og drejede balustre, der må dateres til perioden først i 1900-tallet, hvor overtetagen formentlig er indrettet til beboelse. Den ene trappe er i atelieret i vestenden af bygningen, men den anden trappe er i østenden i stuen mod haven. Tagetagen er indrettet til fire værelser: to værelser, der får lys fra de store kviste mod haven, samt to gavlværelser med vinduer i overgavlenes træbeklædninger.

Huset hører, med sin fortid som bindingsværkshus på samme sted, til blandt den meget gamle del af Nordbys bebyggelse. Det anseelige længehus materialer og byggeskik føjer sig naturligt ind i den øvrige traditionelle bebyggelse.

Bygningen er, som de fleste andre huse på Fanø orienteret solret, hvor gavlene vender mod øst og vest, og indgår dermed naturligt i bebyggelsesmønsteret i byen med de mange små veje, der fra hovedgaden går ned til vandet.

Bygningen ligger åbent ud til gaden uden hegning og med den private have i syd og føjer sig således smukt ind i de karakteristiske åbne byrum i Nordby.

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et typisk Fanø-hus. Et gennemgående træk for denne bygningstype er de lave mure i én etage, her med rødt, opstreget murværk, bortset fra vestgavlen, som er filtset, hovedgesimsen, der er hvidkalket og som også kanter den dekorative halvcirkulære kvist midt på facaden. Hertil kommer, at taget er et stråtækket heltag med mønning af tørv og med tre traditionelle skorstenspiber med sokkel og udkragning. Endvidere er vinduer, yderdøre og murankre også en del af den traditionelle og homogene byggeskik i Nordby.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens ganske velbevarede, traditionelle planløsning, hvor man fra køkkenet har adgang til henholdsvis sommer- og vinterstue. I vinterstuen markeres ovnpladsen op ad skorstenen med fliser. I køkkenet er ildstedets placering temmelig velbevaret og beklædt med en blanding af brune og blå fliser. Bygningen rummer mange ældre, egnskarakteristiske bygningsdetaljer, herunder profilerede loftsbjælker, gamle loftsbjælkelag, det indbyggede hjørneskab i nordstuen, 200 år gamle en-fyldningsdøre med tilhørende indfatninger og klinkefald. En del af vinduerne er formentlig gamle med hulpost og traditionel beslåning og anverfere. Fliserne i køkkenet fortæller om Fanøs store tradition for sejlads og oversøisk handel. Yderdørene er nyere, men udført i den lokale tradition.

Ejeren gennem de sidste 50 år er den abstrakte, ekspressionistiske kunstmaler, Bent Kokkenborg, som er repræsenteret med billeder på Fanø Kunstmuseum. Bent Kokkenborg (1927) var uddannet fra Kunstakademiet i 1958 og flyttede i 1962 til Fanø. Det er baggrunden for indretningen til atelier, hvor der er åbnet op til kip i vestenden af huset.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den anseelige længebygnings enkle form med lave mure og det store stråtag, der folder sig op om den halvcirkulære arkengab. De tre skorstene i rygningen understreger bygningens store længde. Arkitekturen virker stærkt ved de enkle materialer, det rødflammede, mørke murværk med hvid opstregning og den lange hvidkalkede gesims, som giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til stuerne, der er ensidigt belyst fra henholdsvis nord og syd, de velbevarede snedkerdetaljer som bjælker, bræddelofter, døre og indfatninger, som tilsammen understreger rummenes historiske atmosfære. Flisebeklædningen af skorstenen i køkkenet er udtryk for både en praktisk sans og en dekorationsglæde, som er en integreret del af den lokale arkitektur.

Læs videre om

• Gammel Byvej 4, Sønderho
• Krogården, Sønderho
• Martin Christensens Vej 1, Nordby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen