Overgade 28 A-D
.

Overgade 28 A-D ligger på Overgade 28 A-B-C-D i Odense Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den første gang ejendommen på det østre hjørne af Overgade og Overstræde blev nævnt i kilderne er i 1433, hvor den tilhørte den senere borgmester Hans Mule og bestod af et stenhus og et træhus mod gaden samt udhusbygninger bagved.

I brandtaksationen fra 1831 blev det oplyst, hvorledes købmand Hans Philipsen, der havde ejet ejendommen siden 1777, anvendte bygningerne. I stenhuset mod Overgade var der værelser og krambod, mod Overstræde var der i sidehuset pakhus, pakkamre og loft samt i det enetages bindingsværkshus bryggers, brændevinsbrænderi samt port i to fag, i tværlængen var der stald, sandhus og port i to fag, i den østre sidelænge fadebur, pakhus, vognport og kornloft, og endelig i bindingsværkshuset mod Overgade var der værelser. På arealet bag udhusbygningerne fandtes et par mindre halvtagshuse til brændselsopbevaring.

I 1836, da kancelliråd, apoteker Andersen ejede ejendommen, blev bindingsværksforhuset på fem fag og fire fag af den østre sidelænge udskilt i en selvstændig ejendom. Forhuset var nu med beboelig kælder og indrettet til beboelse for flere familier.

I 1919 blev der isat store butiksruder i forhuset og i 1922 blev der indrettet restauration i stueetagen.

I 1990´erne blev ejendommen istandsat, forhusets facade blev tilbageført, og bygningerne blev indrettet med den nuværende plandisponering med butik mod Overgade og nye lejligheder i sidehuse og tværhus inklusive deres tagetager.

Beskrivelse

Overgade 28 består af et forhus, der ligger på hjørnet mellem Overgade og Overstræde og indgår i begge gaders husrække. Mod Overstræde er forhuset mod nord bygget sammen med to sidehuse, der igen er bygget sammen med et tværhus og et sidehus i gården. Bygningerne ligger sammen med naboejendommens for- og sidehuse omkring et lukket, pigstensbelagt gårdrum.

Forhuset og det første sidehus er bygget sammen til en vinkelbygning i to etager med grundmurede og pudsede facader og gavle og gårdside delvist af bindingsværk. Alle dele er hvidkalkede. Gådesiderne har gråmalede sokler, mens hovedgesimsen til begge sider er gråmalet og udført i træ. Forhusets facade har tillige en gråmalet kordongesims, og i sidehusets gårdside ses ældre murankre mellem de to etager. Begge bygninger afsluttes af et heltag hængt med røde teglsten. Sidehuset har en traditionel skorstenspibe i rygningen med sokkel og gesims, mens forhuset har en høj skorstenspibe i gårdens tagflade. I tagfladerne er nyere kviste med zinktage og -flunker samt rækker af mindre tagvinduer. Hjørnet mod gaden er i stueetagen skåret skråt, og muren er her gråmalet omkring en nyere indgangsdør med ruder i den øverste del. Mod Overgade findes ydermere en traditionel, tofløjet fyldingsdør med en granittrappe foran, der har simple, smedede værn. Begge døre er malet mørkegrønne og har krydsopsprosset overvindue. I gårdsiden findes en udvendig kældernedgang overdækket af en nyere, skråtstillet revleluge samt en nyere fyldingsdør, udført som døren i facaden. Vinduerne i de to bygninger udgøres enten af korspostvinduer eller torammede vinduer. De er alle nyere, men traditionelt udførte med hjørnebånd og stabler, der er malet hvide og indvendigt forsynet med koblede rammer. Mange af vinduer har ældre lod- og tværposter.

Det nordligste sidehus er opført i en etage delvist af bindingsværk og delvist af grundmur. Mur og bindingsværk er hvidkalket, soklen er malet lysegrå og bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt heltag, der har et bredt udhæng. I rygningen ses en skorstenspibe med sokkel og krave. I bygningens sydligste del findes et gennemgående portrum, der mod gaden lukkes af en nyere traditionelt udført tofløjet, lysegrå revleport. Mod gårdrummet er portrummet åbent og her findes langs med det første sidehus gavl en ligeløbstrappe til førsteetagen. Bygningens døre, vinduer og kviste er udført som på forhuset og det første sidehus.

Tværhuset og sidehuset i gården er opført i to etager af bindingsværk med heltag. Sidehuset er bygget sammen med naboejendommens baghus og lukker dermed gårdrummet. I tværhuset er et gennemgående portrum og herover en rundbuet, tofløjet revleluge, og bag ved denne sidder en nyere, stor rude. Bygningernes materiale- og farveholdning omkring mur, tag, døre og vinduer er udført som de øvrige bygninger. De fleste bygningsdetaljer er udskiftet med nye, der er traditionelt udført.

Forhuset og det første sidehus indeholder en sammenhængende butik i stueetagen og i kælderen. De øvrige etager og bygninger er indrettet til lejligheder. Tagetagerne er tillige inddraget til beboelse, hvor der er åbent til kip, dog er der et uudnyttet loftrum over portrummet i det nordlige sidehus. Langs med forhusets østlige gavl er et trapperum med en nyere trappe, der forbinder etagerne. Det nordlige sidehus og tværhuset har lejligheder, der er fordelt på flere etager og de har interne trapper i lejlighederne. Der er generelt en traditionel disponering med stuer mod gaden og køkkener samt badeværelser mod gården. Overalt er anvendt en nyere, men traditionel materialeholdning med bræddegulve, teglstensbelagte gulve samt pudsede vægge og lofter, der er forsynet med synlige bjælker. Dog er der i butikkens lokaler lagt et laminatgulv, og her er enkelte nyere gipsvægge. Døre og gerichter er delvist nyere og delvist ældre, men stammer fra en anden bygning. Store dele af den ældre tagkonstruktion er bevaret. Elementer i alle køkkener og badeværelser er nye.

Tværhuset og sidehuset i gården er inddelt til lejligheder, der hver spænder over tre etager inklusive tagetagen. I stueetagen er et køkken, et badeværelse og en lille forstue, hvor en nyere kvartsvingstrappe fører op til første etage, hvor der er en stue. Trappen fører videre op i tagetagen, som rummer et soveværelse. Overalt er anvendt en nyere, men traditionel materialeholdning med mønsterlagte teglstensgulve og bræddegulve samt pudsede vægge og lofter, der er forsynet med synlige bjælker. I tagetagen er hanebåndende fritliggende, og loftet går op til kip. Der forefindes enkelte ældre fyldingsdøre i lejlighederne, ellers er de øvrige fyldingsdøre nyere, men udført i kopi ligesom de enkle gerichter.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i Overgade, hvor det indgår som en integreret del af husrækken ligesom sidehusene indgår i Overstrædes husrække og dermed er ejendommen med til at opretholde Odenses middelalderlige bydel og det meget helstøbte kulturmiljø. Denne grund er ligesom mange andre i Overgade relativ stor og forholdsvis regelmæssig, hvilket peger på, at grundene blev udstykket på et tidspunkt, hvor der kun var spredt eller ingen bebyggelse langs vejen.

Endvidere er der miljømæssig værdi ved grundens traditionelle bebyggelsesmønster med forhuse mod gaden, sidebygninger mod strædet og tværhus samt sidehus i gården, der alle omkranser det pigstensbelagte gårdrum, som får yderligere karakter af et stort, gammelt valnøddetræ.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommen som et karakteristisk eksempel på den tætte bebyggelsesstruktur i en ældre bykerne med forhus, sidehuse og tværhus fra perioden før Odense sprængte sine rammer.

At dette tidligere var en købmandsgård ses af det bevarede bebyggelsesmønster, der er et udtryk for den tidligere tætte sammenhæng mellem bolig og arbejdsplads, hvor der på traditionel vis var butik i forhusets stueetage og boliger ovenover samt værksted og andre sekundære funktioner i de forskellige huse omkring gårdrummet. Det tidligere bygningshierarki ses især af de mere repræsentative, pudsede facader med dekorative detaljer og taktfast placerede vinduer mod gaden, mens gårdsiderne har en mere tilfældig vinduesplacering og enkelt bindingsværk. Hertil kommer, at flere bevarede bygningselementer understøtter fortællingen om købmandsgården, herunder den brede portåbning i sidehuset og i tværhuset hvorigennem man kunne køre hestevogne til og fra gårdrummet samt de delvist ubrudte tagflader, der påviser tagrummenes oprindelige anvendelse til opbevaring, og tværhusets bevarede revleluge over porten understrejer den oprindelige funktion som pakhus og kornlager.

Forhusets pudsede facader, den høje sokkel og kordongesimsen mellem etagerne vidner ydermere om forhusets ombygning efter datidens bygningskultur i første halvdel af 1800-tallet. Dette understøttes af førstesalens korspostvinduer med opdelte nedre rammer, som netop kendetegner klassicismen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig den traditionelle grundplan med depotrum i kælderen, butik i stueetagen og bolig herover med værelserne placeret mod gaden og de sekundære rum mod gården. Samt den traditionelle materialeholdning, der underbygger bygningernes hierarki.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved forhuset knytter sig i det ydre til det velproportionerede og enkle bygningsvolumen, der karakteriseres ved anvendelsen af få materialer og en simpel udsmykning, som indskrænker sig til de vandrette opdelinger af facaden med den gråmalede sokkel og de profilerede gesimser samt detaljerne omkring indgangsspartiet på hjørnet. Det overordnede udtryk er solidt og ærligt. Det samme gør sig gældende på gårdsiden, hvor det regelmæssige og tætte overkalkede bindingsværk binder bygningerne visuel sammen og herved styrker den samlede arkitektoniske helhed.

Den arkitektoniske værdi ved tværhuset og sidehusene knytter sig i det ydre til den sammenbyggede, enkle og velproportionerede form, der karakteriseres ved anvendelsen af få og simple materialer. Eneste udsmykning er spærendernes simple udskæring, som understøtter det solide og ærlige udtryk med det regelmæssige bindingsværk, der samles under heltaget. At bindingsværk og tavl er kalket hvide over stok og sten giver bygningerne en meget rolig fremtræden.

I bygningernes indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den gennemgående traditionelle materialeholdning med mønsterlagte teglstensgulve, bræddegulve samt pudsede vægge og lofter, der giver en samstemmende oplevelse af bygningernes ydre og indre. At der i tværhuset og sidehusenes indre endvidere er bevaret synligt bjælkelag understreger fortællingen om baghusets sekundære funktion.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links