Pantomimeteatret, København

Tivoli blev grundlagt i 1843 på en del af det gamle voldterræn omkring København. I 1873 blev de første planer for et nyt teater nævnt. Det nye teater skulle erstatte et ældre teater, der blev opført i forbindelse med grundlæggelsen i 1843. Det første teater var opført i tyrkisk stil og bestod af en stor firkantet kasse beklædt med et malet lærred. Det blev Tivolis husarkitekt Vilhelm Dahlerup, der siden 1868 havde været ansat i Tivoli, som sammen med Ove Petersen udarbejdede tegninger til det nye teater. Teateret stod færdigt i 1874.Teateret blev i 1949 restaureret af arkitekt Hans Hansen. Pantomimeteatret er i dag det eneste af sin art i verden.

Pantomimeteatret ligger i Tivoli tæt på Hovedindgangen og er omgivet af en række mindre bygninger. Foran teatret er anlagt en tilskuerplads, hvoraf en del er rammet ind og belagt med fliser. Teatret er sammenbygget med en bygning, der huser en restaurant og som ikke er omfattet af fredningen.Pantomimeteateret består af en grundmuret bygning med træbeklædning med undtagelse af bagmuren, der står med pudset mur. Det helvalmede tag er beklædt med tagpap. Bygningen har tre mindre udbygninger; en i vest, en foran scenetæppet, der fungerer som orkestergrav og en mod øst. Bygningen står på en sortmalet sokkel, og herover er facaden udformet som et draperet tæppe i henholdsvis blå- og brunmalet lodret træbeklædning. Den øverste del af facaden er opdelt i flere felter omkring det centralt placerede scenetæppe, der er udformet som en påfugl med udfoldet hale, som flankeres af to felter med udskårne og bemalede dekorative mønstre. Yderst ses to tårne med et dobbelt pagodetag og spir. Over scenetæppet ses et pagodelignende halvtag med udskårne dyr i rygningen, hovedsageligt drager. Tårntagene og halvtaget er forgyldte. Alle udbygninger og de to sider har, som facaden, felter med udskårne og bemalede dekorative mønstre, og heltagene er forgyldte. Nogle af felterne fungerer som vinduer i forskellige geometriske udformninger og størrelser. Vinduerne er overvejende ældre. I udbygningen mod vest ses en ældre dør, der fører ind i teateret. I bygningen mod øst ses ligeledes en dør, der giver adgang til den tilstødende teatercafe. I det indre er den oprindelige grundplan stort set bevaret med et højt, centralt scenerum med kælder i bygningens midte, der flankeres af funktionsrum i form af gangarealer, omklædnings- og syrum, toiletter, opbevarings- og teknikrum. Mange ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder de teaterrelaterede bygningsdele og maskineri i form af konstruktion, hejsespil, snoretræk, skillevægge og bagbeklædning samt trapper, trævægge, fyldingsdøre, revledøre og garderobeskabe. Herudover ses nyere glatte døre, greb og opbevaringsrum. Overfladerne er overvejende ældre eller traditionelle, herunder træbeklædning, bræddegulve, terrazzo, pudsede vægge, men der ses også nyere, herunder linoleum, støbt gulv og fliser.

Den miljømæssige værdi ved Pantomimeteatret er relateret til beliggenheden i Tivoli som en væsentlig og markant bygning med et særpræget udtryk, der adskiller det fra de omkringliggende bygninger.

Den kulturhistoriske værdi ved Pantomimeteatret er i det ydre knyttet til bygnings uregelmæssige og dekorative udformning, der er et eksempel på samtidens historicistiske arkitektur. Historicismen var den toneangivende stil i anden halvdel af 1800-tallet og var kendetegnet ved stilblandinger, hvor tidligere stilarter som renæssance, gotik og barok blev imiteret og sammenstillet på nye måder. Herudover fortolkede arkitekterne ligeledes eksotiske arkitektoniske udtryk som kinesisk arkitektur. Dette kan for eksempel ses i Pantomimeteatrets udformning med den markante facade i kinesisk stil med et pagodelignende tag over scenen, de to tårne med forgyldte spir og kugler, kinesiske skrifttegn, gyldne drager og grønne skrubtudser, der sluger vandet fra nedløbsrørene samt de dekorative bemalede mønstre på facaden. Herudover kommer fortolkningen af traditionel kinesisk arkitektur til udtryk i den stærke og markante farveholdning med gyldne, gule, blå og røde farver på sort baggrund. Der er tillige kulturhistorisk værdi relateret til teatrets scenetæppe med påfuglen og den foranliggende orkestergrav samt til træbeklædningen, der mimer et draperet tæppe, der vidner om bygningens funktion som teater. Hertil kommer forskellen mellem den centrale del af facaden med scenetæppet og de to yderste tilbygninger, der er mere afdæmpede i udtrykket, hvilket afspejler rummenes forskellige funktioner som scene og funktionsrum. I teatrets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den teaterhistorisk set enestående bygning med den til teaterfunktionen bevarede planløsning og rumfordeling med scene, kælder og tilhørende rum omkransende det centrale scenerum. Hertil kommer, at der er kulturhistorisk værdi knyttet til alle de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder de teaterrelaterede bygningsdele, detaljer og maskineri, herunder hejsespil, snoretræk, hvilket vidner om bygningens funktion som teater.

Den arkitektoniske værdi er for Pantomimeteatret i det ydre relateret til den uregelmæssige og varierede bygningskrop, der tydeligt afspejler sin funktion som teater. Dette understregs af den markante og ikke mindst gennemførte farvesætning med overvejende gule, blå og røde farver, der giver bygningen et livligt og festligt udtryk. Herudover er der arkitektonisk værdi knyttet til den symmetriske opbygning af facaden med det fremtrædende og spektakulære scenetæppe i midten, herefter de farvemæssigt mere afdæmpede dekorative felter og tårne samt afslutningen med de mindre tilbygninger, der både i udformning og farvesætning er mere neutrale og tilbagetrukkede i forhold til scenen. Denne opbygning bevirker, at blikket på naturlig vis føres ind mod scenen med påfuglescenetæppet. Den ellers oplevelsesrige facade afsluttes af den rolige, ubrudte og guldfarvede tagflade med udskårne dyr.

Læs videre om

• Amaliegade 4, København
• Gammel Strand 46, København
• Sankt Peders Stræde 28, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen