Pilestræde 33 ligger på Pilestræde 33 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Pilestræde 33, København
Bygningshistorie
Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her. Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire fjerdinger, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. Efterhånden måtte byen inddeles i såkaldte rodemål, som i 1633 blev ændret til en egentlig kvartersinddeling, deriblandt Købmager Kvarter. Kvarteret omfatter bebyggelsen mellem Strøget (Østergade), Gothersgade, Klareboderne og Købmagergade. Købmager Kvarter blev ikke lige så hårdt ramt under bybranden i 1728, som mange andre kvarterer. Grænsen for branden i 1728 går omtrent midt igennem kvarteret, der heller ikke blev særligt ramt af den anden store bybrand i 1795. I kvarterets østlige del kan man hist og her finde rester af 1600-tallets bebyggelse. Pilestræde strækker sig fra Østergade til Landemærket, hvor den fortsætter som Suhmsgade. Gaden har navn efter Pilegården, som lå her og første gang omtales i et dokument fra 1419. I en beskrivelse fra 1780'erne lyder det, at "Gaden har fra fordum Tid faaet dette Navn af den store Mængde af Pile-Træer, som da har staaet paa eet Stæd ved Enden af den gamle St. Nicolai Kirkegaard. Pilestræde var således præget af ubebyggede grunde i slutningen af middelalderen, men i renæssancen tog udnyttelsen fart. I 1765 flyttede Berlingske Bogtrykkeri ind i Pilestræde, hvor mediehuset stadig holder til. Den nordlige ende af Pilestræde kaldtes indtil 1881 Springgade og blev i 1970-71 udrettet for at gøre plads til udvidelsen af Gutenberghus. Pilestræde 33 blev opført i 1745 i bindingsværk i to etager. I slutningen af 1700-tallet blev huset forhøjet med én etage. I 1826 blev facaden grundmuret og senere, i 1851, også bagsiden og en af gavlene. Ved den lejlighed blev huset igen forhøjet til de fire etager, det har i dag, og facaden fik sin nuværende udsmykning. Indvendigt står lejlighederne med udstyr fra midten af 1800-tallet. I 1980 er der etableret bad i baghuset.
Beskrivelse
Ejendommen er beliggende i Pilestræde, hvor det smalle forhus indgår som et integreret led i gadens række af store ejendomme fra forskellige tidsperioder. Ejendommen består af et for-, side- og baghus. Sammen med nabobygningen på nr. 31 omslutter ejendommen en lille flisebelagt gård. Forhuset har tre grundmurede fag. Forhuset har krybekælder og fire etager med heltag hængt med røde tegl mod gaden. Mod gården er taget et mansardtag hængt med røde tegl for oven og naturskifer for neden, mens side- og baghuset har københavnertag belagt med naturskifer og med tagterrasse på toppen. Mod gaden sidder to kviste med lavt heltag, og mod gården er to tagvinduer og i den øverste del en kvist med dør, der giver adgang til tagterrassen. I tagryggen er en høj muret skorstenspibe. Sidehuset ligger i skellet mod nr. 35 og er to fag bredt og tre fag dybt. Baghuset er tre fag bredt og et fag dybt. Side- og baghuset har kun vinduer mod gården. Forhusets facade er pudset i en grå farve og er komponeret med sort murfod, kordongesims under vinduerne på første sal samt profileret hovedgesims under tagudhænget. Over hvert vindue på første og anden sal ses en stukdekoration med blomstermotiv og et profileret bånd. Vinduerne på første og anden sal har murede profilerede indfatninger. Under vinduerne på anden sal er gennemgående murede sålbænke, vinduerne på tredje sal har individuelle murede sålbænke. Mellem første og andet fag fra højre ses på tredje sal en stukdekoration med blomstermotiv. I stueetagen ses nyere butiksvinduer og nyere glasdør, der giver adgang til beværtningen. I venstre fag er en nyere grønmalet hoveddør. Facaden har endvidere fladbuede, hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer. Vinduerne har ældre poste, rammer, hængsler og hjørnebåndsbeslag, med undtagelse af vinduerne på første sal, der har nyere, traditionelt udførte rammer og nye beslag. I kvistene er nyere, trerammede, todelte og hvidmalede vinduer. Forhusets gårdside samt bag- og sidehuset er malet i en tonet hvid, og vinduerne er her ældre korspostvinduer og etrammede vinduer, begge typer med todelte underrammer. Vinduerne har ældre poste og overvejende nyere, til dels koblede, rammer og beslag. I gårdsiden er to nyere døre, der giver adgang til forstuegangen i forhuset og bagtrappen i baghuset. Både vinduer og døre er brunmalede. Bygningen er forsynet med tagrender og nedløbsrør i zink. Hoveddøren i Pilestræde 33 giver adgang til en flisebelagt forstuegang, hvorfra der er adgang til gården og beværtningen i stueetagen via en nyere fyldingsdør. Mod gården ligger den ældre hovedtrappe. Huset indeholder herover på hver etage en lejlighed. Bygningens planløsning er i store træk, som den var efter den seneste store ombygning i midten af 1800-tallet. Første, anden og tredje sal er disponeret med en stue mod gaden, værelse og køkken i sidehuset mod gården, mens bagtrappen og nyere bad er placeret i baghuset. Tagetagen er disponeret på samme måde, dog fører her en stejl ligeløbstrappe fra entreen op til forhusets spidsloft, der er udnyttet, og hvorfra en nyere dør giver adgang til tagterrassen på side- og baghuset. Hovedtrappen er en ældre kvartsvingstrappe med mellemreposer, udført i træ med runde balustre, sortmalet udkehlet håndliste og mægler. Trappetrinene er belagt med linoleum. Bagtrappen i baghuset er af ældre dato, grønmalet med trætrin og fører op til alle etager, hvor ældre fyldingsdøre giver adgang til køkkenet. Entredørene i forhuset er ældre fyldingsdøre, til lejligheden på anden og tredje sal er de tofløjede. Døren til trappen, der fører op til tagetagen, er en nyere fyldingsdør. I lejlighederne er interiøret i forhuset og i værelset i sidehuset overvejende velbevaret og præget af ældre bygningsdele fra starten og midten af 1800-tallet. Der er ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter, oprindelige fyldingsdøre med tilhørende gerichter og indstukne hængsler, enkelte nyere traditionelt udførte døre samt ældre lysnings- og brystningspaneler. I lejligheden i forhusets tagetage er nyere paneler. I køkkener og badeværelser er nyere materialer, og det samme er gældende for stueetagen. I baghuset er en ældre grønmalet bagtrappe.
Miljømæssig værdi
Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Pilestræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der primært består af bygninger opført mellem ca. 1750-1930. De fleste bygninger i gaden er bredere og højere, men deres overvejende klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for-, side- og baghus sammenbygget omkring et lille gårdrum.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi for Pilestræde 33 knytter sig til ejendommen som et eksempel på en beskeden Københavner-ejendom fra 1700-tallets anden halvdel. Huset blev forhøjet i 1851, og det var formentlig dér, det fik sit nuværende udtryk. Der ligger også kulturhistorisk værdi i husets lag-på-lag af bygningshistorie, der går fra et lille bindingsværkshus fra 1745 til et grundmuret hus i fem etager fra 1851. Huset er i sin nuværende proportionering, struktur og facadeudtryk et overvejende velbevaret eksempel på de standarder og krav, som blev stillet til bygninger efter Københavns anden store brand i 1795. Bygningens facade og bygningsdetaljer repræsenterer den klassicisme, der i 1700-tallets anden halvdel prægede de københavnske borgerhuse, men har også rokoko-træk. Det klassicistiske ligger i forhusets dekorerede facade med gesimser, murede sålbænke og korspostvinduerne med todelte underrammer, mens de fladbuede vinduer, de smalle profilerede vinduesindfatninger og blomstermotiver i stuk giver facaden et nyrokoko udtryk. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af kontrasten mellem facaden og gårdsiderne. Det var vigtigt, at en bygning fremstod repræsentativ i gadebilledet, mens den kunne være enkel og prunkløs mod gården. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i opdelingen med erhverv i stueetagen og lejligheder herover. Hertil kommer den karakteristiske planløsning i lejlighederne, der er kendetegnet ved disponeringen med stue mod gaden, mens de funktionsbetingede rum ligger mod gården. De bevarede ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette ses af bræddegulvene, fyldingsdørene med gerichter og indstukne hængsler, stuernes brystnings- og lysningspaneler.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi for Pilestræde 33 knytter sig i det ydre til den enkle og klejne bygningskrop. Facaden er bemærkelsesværdig i gadens husrække, fordi den kun er i tre fag. På elegant vis brydes facaden af de horisontale gesimser, sålbænke og vinduesindfatninger, der tilsammen skaber en velproportioneret arkitektonisk balance. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes gode disponering med stuer mod gaden og hovedtrappen og funktionsbetingede rum mod gården. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk samt til den ensartede farvesætning af ydervægge og vinduer, der sammen skaber et lille, men helstøbt gårdmiljø.
