Pilestræde 42-44, København

Navnet Pilestræde menes at stamme fra de krat og haver som lå her på området, hvor også Pilegården lå i middelalderen. Her lå i 1500-tallet Københavns avlsgård, hvor bytyren stod opstaldet, og strækningen fra Møntergade til Landemærket hed Springgade helt indtil 1881. Christian IV opførte et nyt gjethus i 1610 på hjørnet af Pilestræde og Sværtegade, og rester af dette byggeri er bevaret i flere bygninger i Pilestræde. I dette gjethus fabrikerede man kanoner indtil 1673. Tidligere havde støbningen af kanoner foregået andre steder: Efter reformationen i den nuværende Sankt Petri Kirke, og efter 1586 i den nedlagte Sankt Clara Klosterkirke i det nuværende Gammel Mønt. Forhuset Pilestræde 42 blev opført mellem 1730 og 1735 for skrædder Lorentz Dahl i grundmur og to etagers højde. Mellem 1770 og 1798 blev huset forhøjet til fire etager. Kordongesimsen stammer fra 1805, mens den øvrige facadeudsmykning er fra 1854 og Forhuset Pilestræde 44 blev opført i 1730-34 for madame Lampe i fire fag, to etager med en kvist over ét fag. Mellem 1768 og 1785 blev huset stærkt ombygget. Faginddelingen blev ændret til fem fag, samtidig med at huset blev forhøjet til fire etager med heltag. I 1969 blev et trappetårn mod gården nedrevet, hvorefter forhusene har deltes om trappeopgangen i Pilestræde 42.

Der er erhverv i kælder- og stueetagen og beboelse på de øvrige etager i begge forhuse. Ejendommen er beliggende i Pilestræde i København, hvor de to fredede forhuse udgør integrerede led i gadens nordlige husrække. Pilestræde 42 omfatter et grundmuret forhus i fire fag, hvoraf yderfagene er brede fra første til tredje sal. Forhuset er i fire etager over en kælder, har en udnyttet tagetage og bærer et heltag hængt med røde tegl. I tagfladen mod gaden er tre, uregelmæssigt anbragte heltagskviste. Facaden er pudset og gulmalet. Over stueetagen er en profileret kordongesims, og under tredje sals vinduer er tillige en profileret gesims. Øverst er en profileret hovedgesims. Alle gesimser er hvidmalede. I det vestligste fag er et indgangsparti til forhusets stueetage og opgang. Indgangspartiet er let fladbuet og er forsynet med en profileret, trukken og hvidmalet indfatning. Heri er en ældre, mørkegrøn fyldingshoveddør med et opsprosset overvindue. Foran døren er en ydre, ældre trappe med trin i granit og jern. I kælder og stueetagen er butiksindretninger, og to af kælder- og stueetagens fag er lagt sammen i nyere, traditionelt udførte butiksfag med opsprossede hvidmalede jernvinduer. Midterfaget omfatter et butiksvindue af samme type i stueetagen, mens der er nedgang til kælderen i en nyere, triangulært udformet kælderniche. Her er to nyere, hvidmalede butiksdøre med opsprossede glaspartier. Butiksfagene og kældernedgangen har profilerede, trukne og hvidmalede indfatninger, der øverst er fladbuede som hoveddørens indgangsparti. Vinduesfagene fra første til tredje sal har profilerede indfatninger, på første sal tillige med fordybede partier i brystningen. Vinduerne er traditionelt udførte, hvidmalede og forsynet med traditionelt udførte forsatsvinduer. Der er korspostvinduer i midterfagene, mens yderfagenes vinduer er tredelte, med en stor midterrude flankeret af torammede partier. I kvistene er traditionelt udførte, opsprossede og hvidmalede vinduer. Til gårdsiden er forhuset pudset og hvidmalet, og i murfladen ses enkelte ældre murankre. Øverst er en profileret hovedgesims. I tagfladen mod gården er to heltagskviste, og hertil kommer en skorstenspibe nærmest rygningen. Gårdsiden omfatter tre brede vinduesfag, og i det yderste fag i stueetagen er over et par trin en ældre, tofløjet og blåmalet fyldingsdør, hvorover der er et opsprosset overvindue. Der er en kældernedgang med støbte trin, smedejernsgelænder og en traditionelt udført, blåmalet fyldingsdør. Gårdsidens vinduer er traditionelt udførte, seksrammede og hvidmalede vinduer med todelte underrammer. I kælderen og i kvistene er torammede, opsprossede vinduer. Det indre omfatter en i store træk velbevaret, ældre etage- og planløsning. Som den mest markante forandring er der forud for fredningen (og på grund af nedrivningen af nabohusets trappetårn i nr. 44) en delt opgangen i nr. 42 med nr. 44, og fra trapperummet i nr. 42 er således adgang til i lejlighederne i begge forhuse. Forhuset i nr. 42 har fra kælderen og på alle hovedetager en bevaret midtskillevæg. I kælderen er to erhvervslejemål, der hver har et gadevendt forlokale og en bagbutik med kontor, lager og toilet. Fra den vestlige af butikkerne er tillige adgang til gården. I stueetagen er en gennemgående forstuegang med adgang fra gaden til stueetagen, trapperummet og gården. I stueetagen er der en traditionel butiksindretning med to gadevendte rum, og mod gården er en bagbutik med toilet og lagerfaciliteter. På de øvrige hovedetager er der gadevendte stuer og kabinetter, en midtergang med toiletter og badeværelser, og mod gården er kamre samt køkkener. Der er bevaret skorstenskerner og en ældre toløbet hovedtrappe med pudsede undersider, indstemte trin, drejede balustre og en profileret håndliste. Der er nyere og traditionelt udførte bræddegulve, parket- og linoleumsgulve samt gulve med tæpper. I enkelte rum mod gaden er fuldpanelerede ydervægge. Dertil kommer lysningspaneler samt ældre stukkatur. I stueetagen er et ældre butikslokale, herunder lysningspaneler og et glasloft med krydsende, forgyldte lister. Der er ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre samt nyere pladedøre, heraf nyere hoveddøre i opgangen. I forstuegangen er en nyere, tofløjet glasdør og en ældre, tofløjet, hvidmalet dør med fyldninger og glaspartier med ornamental matering. Pilestræde 44 omfatter et grundmuret forhus i fem fag. Det er i fire etager med kælder, har en udnyttet tagetage og bærer et heltag hængt med røde tegl. I den opskalkede tagflade mod gaden er en bred og to smallere heltagskviste. Forhuset er pudset og rødmalet. Over kælderetagen er et smalt bånd, over stueetagen er en profileret kordongesims, og øverst er en profileret hovedgesims. I det østlige yderfag er opgang til stueetagen via fire ydre granit trin til en let tilbagetrukket, ældre, tofløjet og mørkegrøn hoveddør med fyldingsbosser og rosetter, og over dør nichen er et ældre todelt overvindue. I det vestlige yderfag er en kældernedgang med en ældre, tofløjet, mørkegrøn dør med samme udstyring som hoveddøren. I kælderetagen er traditionelt udførte, opsprossede og hvidmalede vinduer. På hovedetagerne er ældre og traditionelt udførte og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer. I kvistene er to- og trerammede, opsprossede og hvidmalede vinduer. Til gårdsiden står forhuset pudset og gulmalet, og øverst er en profileret hovedgesims. I murfladen ses enkelte, ældre murankre. Gårdsiden omfatter tre uregelmæssigt placerede vinduesfag samt en mindre, grundmuret udbygning i én etage med et ensidigt tag hængt med røde tegl. Tredje sal af gårdsiden er i mansard, og heri er en mansardkvist og en fabrikskvist, mens der er i den øvre tagflade er to pultkviste. Hertil kommer en skorsten nærmest rygningen. Til gårdsiden er der på hovedetagerne traditionelt udførte vinduer, fire- og seksrammede, småtopsprossede og hvidmalede vinduer, der i stuetagen og på første sal har midtsiddende tværposte. I det indre har forhuset i store træk bevaret en ældre planløsning på beboelsesetagerne, herunder med en bevaret midtskillevæg. Underetagerne er ændret mest. I kælder- og stueetagen er indrettet til bar, hvor kælderen rummer et stort lokale mod gaden samt nedgang til kælderen, mens der er lagerfaciliteter og toilet mod gården. Stueetagen omfatter mod gaden to sammenlagte rum, der tillige er åbnet mod et gårdvendt rum. Dertil kommer toiletter og bagbutik, der også er orienteret mod gården. På beboelsesetagerne rummer lejlighederne mod gaden en stue og et værelse, mens der mod gården er entré, toilet og bad, køkken samt et kammer. I den indrettede tagetage er der en planløsning, der fastholder den grundlæggende disposition og har en gadevendt stue og værelse, mens de funktionsbetingede rum ligger mod gården. Der er bevaret skorstenskerner samt kogenicher i køkkenerne. Der er traditionelt udførte og nyere bræddegulve samt parketgulve. Enkelte rum har ældre, fuldpanelerede ydervægge mod gaden samt enkelte bindingsværksvægge. Hertil kommer lysnings- og brystningspaneler samt enkelte ovnpilastre. I lofterne er der forsænkede pladelofter og pudsede lofter med enkel stukkatur. Der er ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre, hvoraf enkelte af de ældre er barokdøre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Pilestræde, hvor de to forhuse indgår som værdifulde elementer i husrækken, der består af lignende bygninger. I kraft af deres generelt ensartede størrelse, proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhusene som harmoniske indslag i det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhusene er med til at opretholde den ældre gadestruktur i området.

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen knytter sig til de to grundmurede ejendomme, der har dét tilfælles, at de deler en ældre bygningshistorie. Som flere af bygningerne ved hjørnet af Pilestræde og Sværtegade er forhusene beliggende, hvor Christian IV's gjethus lå mellem 1610 og 1673. Oprindelsen i en renæssancestruktur er dog ikke videre aflæselig i de nuværende anlæg, men de grundmurede våninger fra 1600-tallet, altså mindre etagehuse, der i store træk blev skånet af bybranden i 1728, var opført på dele af gjethuset. Det er disse våninger, der dannede udgangspunkt for de nuværende forhuses bebyggelseslinje og planmæssige udstrækning. Af ældre brandtaksationer fremgår det, hvorledes de ældre etagehuse, fire i alt i Pilestræde, i slutningen af 1600-tallet var et regne for én og samme våning, dvs. at de oprindeligt må være blevet opført under ét, og altså uden adskillende brandmure. Dette træk ses stadig på bagsiderne af forhusene i Pilestræde 42-44, hvor man tillige finder flere store jernankre fra renæssancen i murværket. Af denne grund knyttes forhusene i kulturhistorisk forstand mere naturligt sammen, end i de ved første øjekast fra gaden lader ane. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til begge forhusene som eksempler på bygninger med en længere tilblivelseshistorie, hvorved de to forhuse, trods lighedspunkterne i deres historie, fremtræder som selvstændige anlæg med hvert deres hovedstil. Pilestræde 42 repræsenterer et eksempel på en typisk historicistisk facadeudformning fra anden halvdel af 1800-tallet, hvor den klassicistiske facade med den nuværende etagehøjde og tre brede fag blev ændret til den nuværende fremtræden. Der blev etableret en moderne butiksfacade i underfacaden, og siden fik overfacaden sin fagdeling og vinduessætning med et dobbeltfag (to enkeltfag). Der knytter sig her værdi til de typiske historicistiske træk såsom de fladbuede butiksfag og indgangspartiet med profilerede trukne indfatninger, den glatpudsede facade og de profilerede indfatninger af vinduerne på overetagerne. Dertil kommer hoveddøren med opsprosset overvindue, alle gesimser og det teglhængte heltag med heltagskviste. Det mere markante og lidt monumentale formsprog i facaden stiller sig i kontrast til klassicismens mere nedtonede og enkle udtryk, og ikke mindst bryder vinduernes udformning med naboejendommens udtryk. Den kulturhistoriske værdi ved Pilestræde 44 knytter sig i det ydre til forhusets facade som et mere rendyrket eksempel på senklassicistisk facade. Denne opstod som led i forhøjelsen af ejendommen i 1829, hvor også den gamle facade og faginddeling blev nedbrudt. Herved viser facaden de typiske træk ved senklassicismen: Den overpudsede, enkle og meget harmoniske facade med kordon- og hovedgesims. Dertil kommer den aftagende etagehøjde opefter og den taktfaste vinduessætning af korspostvinduer med todelte underrammer, der er meget kendetegnende for perioden. Ligeledes knytter sig værdi til indgangspartiet til stueetagen og den tofløjede hoveddør med fyldingsbosser, forhusets teglhængte tag og kvistene. Gårdsiden af ejendommen (dvs. af de to forhuse) kan ses under ét: Begge gårdsider er pudsede med en uregelmæssig fagtakt af brede vinduesfag og med en hovedgesims som eneste dekorative element. Pilestræde 44 skiller sig dog ud ved at tredje sal er i mansard, og gårdsidens tagfald er forsynet med flere kviste, hvilket blot yderligere understreger den for 1800-tallet tidstypiske skelnen mellem de repræsentative facader og de mere funktionsbetingede gårdsider. Endvidere er nr. 44's gårdside tidstypisk for klassicismen ved brugen af de mere gammeldags udseende, småtopsprossede vinduer til gården, idet man prioriterede de store ruder mod gaden. Dertil kommer den lille udbygning af forhuset nærmest naboskellet til nr. 42, der afspejler den ældre og blandende bebyggelse i gården. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til begge forhuses i store træk velbevarede etage- og planløsninger og indretning, der grundlæggende afspejler klassicismens typiske etageboligbyggeri med enkelte historicistiske og senere elementer. Begge forhuses ældre anvendelse i kælder- og stueetagen afspejles tydeligst i nr. 42, hvor der er elementer af en traditionel butiksindretning med repræsentativ forbutik og funktionsbetingede baglokaler. På beboelsesetagerne markerer de bevarede midtskillevægge den overordnede disponering med gadevendte stuer og værelser, mens køkkener, mindre værelser (og i nyere tid funktionsrum som toilet og bad) er orienteret mod gården. Der knytter sig særligt kulturhistorisk værdi til den gennemgående forstuegang i nr. 42, der på tidstypisk vis giver adgang fra gaden til butikken i stueetagen, til den gårdvendte trappeopgang og til gården. I kraft af nr. 44s nedrevne trappetårn er opgangen af særlig stor værdi for begge forhuse. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til alle ældre og traditionelt udførte overflader og detaljer i forhusene, der giver karakter til det indre. Det gælder de bevarede skorstenskerner (samt kogenicher i nr.44), alle de ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre, de traditionelt udførte bræddegulve, alle fuldpanelerede ydervægge mod gaden, brystnings- og lysningspaneler, ovnpilastre, samt vægge med overpudset murværk og bindingsværk. Endvidere kommer ældre stukkatur samt butiksloftet med glas og forgyldt listeværk i stueetagens forbutik i nr. 42. Endelig kommer trappen med alle detaljer, der afspejler en tidstypisk historicistisk trappe fra anden halvdel af 1800-tallet med vangesnirkel, drejede balustre og en kraftigt profileret og en afrundet, lakeret håndliste.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til de to forhuses individuelle og karakteristiske facader, hvor forskellene mellem dem justeres af de omtrent fælles gesimshøjder mod gaden. Herved sikres den ro, der understøtter oplevelsen af forhusene som harmoniske i deres fremtræden. Pilestræde 42 har en rigere reliefvirkning i kraft af de mange indfatninger og gesimser af forskellig udformning, der træder frem af facaden. De bredere yderfag afbalancerer skemaet på harmonisk vis, og overordnet fremtræder bygningen selvberoende og sluttet. Herover for ses den mere diskrete elegance i Pilestræde 44, hvis enkle opdeling af facaden med gesimser og de taktfast placerede vinduesrækker giver et enkelt og meget helstøbt og sikkert udtryk, både i kraft af proportionerne og ved den aftagende etagehøjde opefter.

Læs videre om

• Gammel Mønt 17, København
• Rosenborggade 7-9, København
• Østergade 16, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen