Pjaltenborg, København

Pjaltenborg blev opført i 1851 for snedkermester Niels Knudsen. På samme grund lå inden da en ejendom af samme navn, som brændte i 1850. Det oprindelige Pjaltenborg var et logihus for fattige, der mod betaling kunne få et sted at sove. I 1815 var der plads til ca. 100 mennesker. På loftsrummet kunne man hængende i armene stå op og sove. Bygningen brændte den 26.marts 1850, men stedet blev ikke glemt, idet Adolph von der Recke (1820-1867) har beskrevet stedet i sin vise Julia, Julia, hopsasa.Facaden var oprindelig med bånd over fem fag i de to mellemste etager. Kvaderfugningen stammer fra 1877, og de murede bånd er fra 1899. I det indre var ejendommen oprindeligt bygget med en lang fordelingsgang på hver etage, hvor der mod gaden lå værelser til flere lejligheder på hver side af trappen med adgang til fælles køkken og bad mod gården. Hele første sal blev i slutningen af 1800-tallet lagt sammen til en stor lejlighed. På de fleste etager er der i dag kun to lejligheder, da lejlighederne er blevet lagt sammen. Hele ejendommen blev restaureret i perioden 1987-1989.

Pjaltenborg ligger på hjørnet af Rosenborggade og Åbenrå, over for Den Reformerte Kirke og Rosenborg Annekset. Bygningen anvendes til bolig med erhverv i kælderen. Ejendommen består af et grundmuret hjørnehus på syv fag mod Rosenborggade, hvoraf de seks er fremskudte, fem fag mod Åbenrå og et rundet smigfag samt et vaskehus i baggården. Hjørnehuset er opført i fire etager og har en høj udnyttet kælder samt loftetage. Bygningen fremstår med en kvaderfuget facade i kælder og stueetage, resten er pudset og malet i en svag gul med undtagelse af kælderetagen, der er gråmalet. Stueetage og første sal er adskilt af en kordongesims, ligesom de resterende etager er adskilt af bånd. Facaden afsluttes af en kraftig profileret hovedgesims. Taget er et heltag af røde teglsten med tre skorstenspiber, fem kviste, hvoraf tre vender mod Rosenborggade og to mod Åbenrå samt enkelte tagvinduer. I smigfaget ses ejendommens navn, Pjaltenborg. Alle vinduer er traditionelle grågrønmalede korspostvinduer med tværsprosser med undtagelse af torammede kældervinduer, hvoraf enkelte mod gården har tværsprosser. I bygningens knæk på facaden mod gården sidder todelte, enrammede vinduer. Hoveddøren sidder i det midterste fag mod Rosenborggade. Den ene kælderdør sidder i smigfaget, mens den anden sidder i faget ved siden af hoveddøren. To af dørene har glasfyldninger. De to døre i Rosenborggade og døren mod gården er malet i en støvet grøn farve, mens døren i smigfaget er gråmalet. I det indre er der adgang til alle etager via en hovedtrappe med drejede balustre, der fører op til en fordelingsgang med adgang til enten to eller fire lejligheder på hver etage. Der er enkelte sandblæste vinduer mod gården. Grundplanen i lejlighederne er præget af en traditionel plandisposition med stuer en suite mod gaden, nyere køkkener, badeværelser og mindre værelser mod gården. Interiørerne er gennemgående præget af bevarede ældre overflader: væg-, brystnings- og lysningspaneler, plankegulve, nyere parketgulve, synligt bjælkelag i loftet, fyldningsdøre med greb, gerichter, stukkatur og ældre vinduesdetaljer. Vaskehuset i gården er grundmuret og pudset. Huset står på en sortmalet sokkel, mens resten er hvidmalet. Huset er i en etage med opsprossede vinduer på de to sider, der vender mod forhuset og dør med opsprosset glas i den øverste del. Vinduer og dør er malet i samme grønlige farve som vinduerne i forhuset. Over de svagt tilbagetrukne vinduer ses flade murbuer. Indvendigt ses et rum. Vaskehuset anvendes til skur.

Den miljømæssige værdi for Pjaltenborg knytter sig ejendommens beliggenhed som et væsentligt bidrag til kvarteret og de omkringliggende gaders husrækker, hvor en række huse i stort set samme skala, form og materialeholdning dominerer. Ejendommen føjer sig ind i både Rosenborggade og Åbenrås ældre husrækker og er således et væsentlig bidrag til det velbevarede gademiljø, der findes i området mellem Kultorvet og Gothersgade.

Den kulturhistoriske værdi i Pjaltenborg relaterer sig i det ydre til hierarkiet mellem bygningerne, hvor forhusets facade med bånd og gesimser og vaskehusets mere ydmyge og simple facade vidner om bygningernes forskellige anvendelse. Endvidere relaterer den kulturhistoriske værdi sig til den klassicistiske facade som et typisk eksempel på en københavnsk etageejendom fra midten af det 19. århundrede, hvilket understreges af den pudsede facade med kvaderfugning på den nederste del af facaden, de vandrette facadebånd, den taktfaste placering af vinduerne og de svage reliefvirkninger.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planløsning med stuer en suite mod gaden og køkkener, badeværelser samt mindre værelser mod gaden.

Den arkitektoniske værdi for Pjaltenborg knytter sig i det ydre til det klassicistiske udtryk, kendetegnet ved facadens klare og enkle formsprog med en regelmæssig, taktfast faginddeling, symmetrisk opdeling af facaden mod Rosenborggade med indgangsdøren i midterfaget, markering af de horisontale linjer i form af spinkle bånd mellem etagerne, kraftigere kordon- og hovedgesims samt de svagt tilbagetrukne ældre korspostvinduer med spinkle tværsprosser, der tilsammen skaber en rolig og harmonisk facadeflade med få dekorationer og svag reliefvirkning. Den arkitektoniske værdi understreges tillige af, at kvaderfugningen og markeringen af hoveddøren er underordnet den stramme helhedsvirkning. Den arkitektoniske værdi for vaskehuset knytter sig til den enkle og simple fremtoning med den sortmalede sokkel og den pudsede facade, hvor de malede vinduer både markerer sig i facaden og understreger sammenhængen med forhuset. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de mange ældre detaljer, materialer og overflader, herunder særligt fyldningsdørene med gerichter og hængsler, der giver dørene og rummene et elegant udtryk. Hertil kommer, at væg-, lysnings- og brystningspaneler samt stukkaturen i stuerne understreger lejlighedernes repræsentative karakter.

Læs videre om

• Amagertorv 20, København
• Botanisk Have, København
• Nørregade 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen