Postholdergården, Bolderslev

Bygningen blev opført i 1758 som kontor og bolig for postmester Herman Daniel Linde. Postvæsenet ophørte med at have til huse i bygningen i 1850. Den fredede have blev anlagt i 1933 af øjenlæge A. Beyer og Kirsten Beyer efter en haveplan udarbejdet af havearkitekt Hans Kayser fra Heidelberg.

Postholdergården ligger i Søndergade, som er en forlængelse af byens hovedgade. Forhuset ligger ud til gaden, mens sidebygningen afgrænser den bagvedliggende gårdsplads mod nord. Haven, der ligger i en akse fra forhuset, strækker sig mod vest. Forhuset er et rødkalket, ottefags langhus, som hviler på en sokkel af mørkere malede granitkvadre. Huset er grundmuret i to etager med helvalmet, opskalket tag af røde tegl. I hver tagflade mod have- og gadeside findes tre svungne kviste, hvoraf den midterste er størst. I tagryggen ses to murede skorstene med sokkel og krave. Facaden er udsmykket med hvidmalede kvaderlisener og gesims. Vinduerne er ældre torammede vinduer med svungen overkarm og profileret vinduesbryn. Kældervinduerne er af støbejern. I portalen, som sidder i midten af facaden, ses en rigt udsmykket, tofløjet fyldingsdør med svungne og knækkede, profilerede detaljer, samt et tredelt overvindue. Mod havesiden findes en centreret, fladbuet fyldingsdør med blyindfattede ruder. De fire midterste vinduer mod havesiden har ligeledes blyindfattede ruder med farvede motiver. Alle vinduer og døre er gråmalede. Fra gadeplan går en dobbeltløbet trappe med smedejernsgelænder op til hoveddøren. I forhusets indre er den oprindelige planløsning med en gennemgående forstue, dielen, og hovedtrappe bevaret.

I stueplan findes stuer på hver side af dielen, samt et nyere toilet ud mod havesiden. Førstesalen rummer flere stuer samt en større sal i midten ud mod gaden. Tagetagen rummer en lejlighed, og der er kælder under den sydlige del af bygningen. I det indre har forhuset bevaret et delvist oprindeligt og delvist ældre interiør med gulve af planker og ølandsfliser samt barokke fyldingsdøre med gerichter og beslag. Derudover er der i flere af stuerne bevaret ældre paneler, loftstukkatur, en kamin og en kakkelovn. I trapperummet er den oprindelige trappe med udsmykninger og alkovelåger bevaret, samt rester af et håndmalet tapet. Sidebygningen er en grundmuret og rødkalket ottefags bygning opført i én etage med rødt tegltag. I tagfladen mod syd sidder en taskekvist med luger. Øverst afsluttes bygningen af to skorstenspiber. Vinduerne er ældre, torammede, opsprossede vinduer, der er malet grå. Dørene er traditionelt udførte revledøre. I sidebygningens indre findes et nyere køkken samt en række mindre funktionsrum. Interiøret er præget af nyere overflader på gulve og vægge. Bygningens oprindelige funktion som køkkenfløj er bibeholdt. Haven er kendetegnet ved en hovedakse der løber fra hoveddøren, gennem dielen, over gårdspladsen, og videre gennem haven, hvor den slutter i et nyere, traditionelt udført lysthus. Haven er anlagt i flere niveauer, med en lav havemur, vandbassin, plæne og forskellige bede med stauder, busketter og rododendroner. Aksen og ganglinjen er markeret med fliser, mens gårdpladsen, der er belagt med pigsten, er afgrænset fra haven af et udsmykket, hvidmalet stakit.

Postholdergårdens miljømæssige værdi knytter sig til den bibeholdte, oprindelige sammenhæng mellem bygninger, gårdsplads og have, herunder det velbevarede aksiale forløb gennem forhuset og over gårdspladsen, til lysthuset i haven. Helheden skaber en beskyttet og meget helstøbt oase i byen, der på effektfuld vis er afgrænset fra gaden af forhusets imposante facade.

Postholdergårdens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningernes placering og interne hierarki med det statelige forhus mod gaden og det mere funktionsbestemte sidehus mod gården.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til det tidstypiske, barokke formsprog, der ses i forhusets symmetriske opbygning, det høje helhvalmede tag, de svungne kviste og svungne vinduer med vinduesbryn samt den senbarokke hoveddør med dobbeltsvungne og knækkede linjer. Hertil kommer den profilerede gesims og murværkets lisener. De barokke træk findes tillige i bygningens indre med den oprindelige symmetri omkring trapperummet med ølandsfliser samt de mange svungne fyldingsdøre med brede gerichter og ældre beslag. Derudover afspejler den udsmykkede trappe, stuklofterne, de blyindfattede ruder, panelerne og de traditionelle materialer på gulve, vægge og lofter bygningens repræsentative funktion samt alder. Den tidligere funktion som beboelse for postmesteren og senere tiders højtstående personer, kan aflæses i de rigt udsmykkede rum. I kontrast hertil står sidebygningen med enkle materialer og funktionsbestemte rum, uden nævneværdig dekoration.

Postholdergårdens arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets velproportionerede og symmetriske bygningskrop, hvor de svungne linjer i indgangsportal og vinduesbryn giver facaden et særdeles bevægende og levende udtryk. De kraftigt fremhævede lisener, vinduesbryn og den rigt detaljerede portal skaber ydermere en interessant lys, skygge og dybdevirkning i facaden. Hertil kommer at lisener, symmetrien og det høje, helvalmede tag alle bidrager til den ellers tunge bygnings vertikale udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det stemningsfyldte barokke interiør, der starter ved den rigt udsmykkede hoveddør med vindfang og som fortsætter ind i den gennemgående diele, hvor lyset siver ind gennem de blyindfattede vinduer og rammer trappen. Hertil kommer stuerne med de ældre og traditionelle materialer samt de store vinduer, der får rummene til at virke lette og lyse. De barokke detaljer i døre, beslag og gericther, bidrager til det helstøbte indtryk. Sidebygningens arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den enkle materialeholdning og den rødkalkede farve, som får bygningen til at hænge sammen med forhuset. Havens arkitektoniske værdi knytter sig til den aksiale opbygning fra gaderum til lysthus, der på elegant vis binder bygninger og have sammen. De forskellige elementer og beplantninger er med til at skabe formfuldendte, afgrænsede rum i haven.

Læs videre om

• Fiskergade 8, Aabenraa
• Slotsgade 21, Aabenraa
• Øster Løgum Præstegård, Bolderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen