Rådhusstræde 9 ligger på Rådhusstræde 9, hj. af Kompagnistræde i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Rådhusstræde, der strækker sig fra Nytorv over Vandkunsten til Frederiksholms Kanal, nævnes fra 1540 og er opkaldt efter byens rådhus på Nytorv fra slutningen af 1400-tallet. Tidligere hed gaden Vandmøllestræde, idet der i middelalderen lå en Vandmølle på Vandkunsten. På Geddes kort fra 1757 benævnes den sydlige del af Rådhusstræde stadig som Vandmøllestræde, men kort efter blev den en del af Rådhusstræde. Rådhusstræde 9 er opført i 1734 for glarmester Jacob Petersen. Dengang hørte de to yderste fag mod Rådhusstræde ikke med. Bygningen var tre etager høj med kvist over to fag til Kompagnistræde. Mellem 1735 og 1752 blev der etableret endnu en trefagskvist mod Kompagnistræde, og de to ydre fag mod Rådhusstræde, der er et i hovedbygningen indbygget sidehus, blev opført. I 1844 blev hele bygningen forhøjet med en etage og fik dermed sit nuværende udseende.

Beskrivelse

Rådhusstræde 9 ligger på hjørnet af Rådhusstræde og Kompagnistræde og består af et grundmuret hjørnehus med kælder og fire etager mod gaden, tre etager mod gården. Med bygningen mod Rådhusstræde er sammenbygget et sidehus, der ikke er fredet. Bygningerne omslutter et meget lille gårdrum. Hjørnebygningen har seks fag i Rådhusstræde og fire fag i Kompagnistræde og indgår som en del af den sammenhængende husrække i begge gader. Hjørnehuset dækkes af teglhængt heltag med en skorstenspibe i tagryggen i Kompagnistrædefløjen, der også har en kvist med dør mod gården. Tagfladerne er ubrudte til gadesiden, og men brydes af ovenlysvinduer og udluftningshætter mod gårdsiden har. Facaderne er pudsede med en hvidmalet underetage over en sortmalet murfod og en lys gråmalet overfacade. Underfacaden afsluttes med en kordongesims under første sals vinduer. Første sal oplyses af høje korspostvinduer med todelte underrammer, på anden sal findes samme type, men lidt lavere, og på tredje sal torammede, torudede vinduer, alle malet hvide. Kælder og stueetage har storrudede vinduer med mørkmalede rammer. Fra Rådhusstræde er der opgang til Galatheakroen i stuen og nedgang til en kælderbutik. Fra Kompagnistræde er der nedgang til endnu en kælderbutik indrettet til bar samt hovedindgangen markeret med forenklede pilastre. To granit- og et trætrin fører til bygningens forstuegang og hovedtrappe. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør med overvindue. Gårdsiden står i gul puds og afsluttes foroven af en enkel hovedgesims. Vinduerne er overvejende korspostvinduer med todelte underrammer, brunmalet i Rådhusstrædefløjen og hvidmalede i Kompagnistrædefløjen. Til trapperummet sidder en ældre fyldingsdør malet blågrøn. Der er nedgang til kælderetagen med granit- og støbte trin. I det indre har hovedetagerne har den samme plan med mere repræsentative stuer mod gaden og sekundære rum mod gården. Hovedtrapperummet mod gården op gennem etagerne har en toløbstrappe med pudsede underløb, trætrin, der i de nedre etager er belagt med linoleum ligesom forstuegangen, drejede balustre, vangesnirkel og udkehlet håndliste. I stueetagen er skillevægge delvis fjernet, så rummene mod gaden står i åben forbindelse, men strukturen er aflæselig. Tredje sal, der mod gården har skråvægge, har en lignende plan, men rummene er sammenlagte mod Kompagnistræde og Rådhusstrædeforhuset har en smal gang og små ukurante rum. Der er på tredje sal forbindelse via en åben gangbro til sidehuset og dets bagtrappe. Den øverste del af taget er uudnyttet. Flere af spærene har nyere supplerende konstruktioner. I bindingsværksgavlene ses tømmerkonstruktionen fra den tidligere tagform mod gaden. Stuerne, især på hovedetagerne, har fyldingsdøre med gerichter og flere steder med indstukne hængsler, markerede ovnpladser, brystnings-, pille- og lysningspaneler; en del paneler har spejle med afrundede hjørner. Lofterne er pudsede og nogle steder med stukgesimser og rosetter. De ældre vinduer har forskellige poste, enten plane eller hulposte med trekvartstaf. Gulve er bræddegulve eller belagt med linoleum. I stueetagen og kælderen er rummenes interiør præget af forskellige tiders indretning, men der er i stueetagen en del ældre paneler og enkelte fyldingspaneler med spejle med afrundede hjørner. I kælderlokalet mod Kompagnistræde er der synlige kampesten fra fundamentet, og langs gavlmuren er der bevaret en vandrende af træ.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Rådhusstræde 9 knytter sig til beliggenheden i begge gader, hvor hjørnehuset indgår som en integreret del af husrækken. Bygningen danner i kraft af beliggenheden på hjørnet og det afdæmpede nyklassicistiske formsprog et visuelt bindeled mellem Kompagnistræde og Rådhusstræde. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til den samlede ejendom med for- og sidehuse, der omkranser et lille gårdrum i en tæt bebyggelsesstruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Rådhusstræde 9 knytter sig generelt til bygningen som et eksempel på en ejendom opført mellem de to store bybrande. Bygningen er opført i grundmur kort efter branden i 1728 og overlevede branden i 1795. Selv om dens nuværende udseende stammer fra en ombygning i 1844, hvor den har fået sit afdæmpede, nyklassicistiske udtryk, vidner bl.a. det ikke-afskårne hjørne om, at bygningen er opført før 1795-branden, hvor de knækkede hjørner blev et krav til nybyggeri. Det er endvidere af kulturhistorisk værdi, at bebyggelsesstrukturen med for- og sidehuse omkring et meget lille gårdrum fortæller om den tætte bystruktur, og forskellen mellem den præsentable gadefacade og de prunkløse gårdsider. Den kulturhistoriske værdi for Rådhusstræde 9 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på et københavnsk borgerhus, der har fået et nye facadeudtryk i tiden efter Københavns brand i 1795. Bygningens forhøjelse med en ekstra etage vidner om nødvendigheden af flere boliger til Københavns voksende befolkning, før de gamle volde faldt i midten af 1800-tallet. Det borgerlige boligideal afspejles i såvel hovedetagernes planløsning som interiør. Husets oprindelige planløsning er i store træk bevaret og kendetegnes ved den gennemgående forstuegang med hovedtrappen beliggende i trapperummet mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering og mindre og funktionsprægede rum mod gården. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Af særlig værdi er trapperummet med hovedtrappen, stuernes panelering, herunder fyldingspaneler med spejle med afrundede hjørner, der vidner om bygningens oprindelse i begyndelsen af 1700-tallet, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter og de pudsede lofter med stukkatur. Herudover knytter der sig kulturhistorisk værdi til den bevarede træ-vandrende i kælderen.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Rådhusstræde 9 knytter sig i det ydre til facadens afdæmpede, klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved den faste fagdeling med korspostvinduer og den vandrette kordongesims, der opdeler facaden i en tungere underdel og lettere overfacade kronet af hovedgesimsen. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til planløsningen med forstuegang og i hovedetagerne til de velproportionerede stuer med de fint forarbejdede snedkerdetaljer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links