Raadvad 3-30 ligger på Raadvad 3-30 i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Beskrivelse

Raadvad ligger ved Mølleåen ved Raadvaddam. Oprindelig lå på stedet en lille kornmølle. I 1643 blev den omdannet til industrimølle, som hovedsagelig producerede våben og landbrugsredskaber. Den blev ødelagt under Svenskekrigen i 1657-60, men blev genopført straks efter krigen og i 1664 indrettet til krudtmølle og fungerede som sådan indtil 1758, hvorefter den i 1759 blev indrettet som fileværk. Produktionen af metalredskaber stod på gennem mere end 200 år. Senest fungerede Raadvad som knivfabrik. Produktionen blev indstillet i 1974. Efter at have stået ubenyttede i en del år blev bygningerne endelig i 1986 taget i brug af Nordisk Center til bevaring af Håndværk. De eksisterende produktionsbygninger er opført i slutningen af 1800-tallet. De er opført på henholdsvis støbte og murede fundamenter. Facaderne er i grundmur og tagene er overvejende skiferklædte. Der er bevaret vandføring, stigbord og malekarm. Der er installeret turbine, men ikke bevaret gemmelt mølleinventar. Bygningerne er godt vedligeholdte.
  • Damhuset, Raadvad
  • De Nye Huse, Raadvad
  • Egehuset, Raadvad
  • Fileværket, Raadvad
  • Jernmagasin, Raadvad
  • Kildehuset, Raadvad
  • Lageret, Raadvad
  • Længen, Raadvad
  • Møllehuset, Raadvad
  • Smedjen, Raadvad

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links