Rosenborggade 19 og Gothersgade 113, København

Gothersgade blev anlagt 1650-1655 efter den gamle Østervold blev nedlagt og flyttet. Herved blev det muligt at skabe mange nye gader, heriblandt Gothersgade og Rosenborggade, som af indlysende årsager sit navn efter det overfor liggende Rosenborg, der af Christian IV (1577-1648) opførtes i perioden 1606-1634. Gaden anlagdes i 1650'erne. Hjørnehuset blev opført i 1766 med kælder og tre etager af tømrermester Jacob Iwers. Der er ni fag til Rosenborggade og fem fag i gavlen. Underetagen blev ombygget i 1890'erne. Det lille toetagers hus til Gothersgade er fra 1825 og blev sammen med hjørnehuset fredet i 1987. Hjørnebygningen fik i 1990 restaureret taget og blev malet under ledelse af arkitekt Mogens Didriksen (1918-1991). I 1995-96 blev fundamentet forstærket under ledelse af arkitekt Simon Christiansen, som også istandsatte det to etagers hus med nyt skifertag og maling. I 2003-04 blev hjørnebygningens facader afrenset og opmuret med jurakalk, samt silikatmalet og vinduerne grundigt istandsat under arkitekt Simon Christiansens ledelse.

Det høje hjørnehus ligger med facaderne helt ud til gadelinjen og har på begge sider nogle meget høje, nyere naboer. Lige overfor facaden mod Rosenborggade ligger Reformert Kirke, ligesom der fra siden mod Gothersgade er udsigt til eksercerpladsen og Rosenborg slot. Huset, der er ni fag mod Rosenborggade og fem fag mod Gothersgade, er grundmuret og pudset og består af kælder samt tre etager, tillige med en etage i det stejle tag. Murene er uden anden dekoration end en flerledet gesims op mod taget. Både mod Rosenborggade og mod gården er en bred muret gavlkvist med fem fag vinduer. Murpillerne er ganske smalle, ikke mindst på gårdsiden. I gavltrekanten er på begge sider et vindue ind til hanebåndsloftet. Mod gaden yderligere en oval glug. I tagfladen mod gaden er fire høje trefagskviste og mod gården en enkelt trefagsvist. Taget er et heltag med røde vingetegl, som mod gården er knækket til en mansardetage. I rygningen er en meget høj, blokformet skorsten i blank mur. Vinduerne i stueetagen er udformet som meget store butiksruder, der går over kælder og stue, mens vinduerne på førstesalen er firerammede og de øvrige etager torammede. Mod gården har midterfaget seksrammede vinduer. Næsten alle vinduer i de øvre etager er med en-rudede, nyere rammer, men karmene er gamle; et dateringsforsøg kunne være fra perioden omkring 1800. Fra gadeniveau er der adgang til en tofløjet hoveddør mod Rosenborggade og en butiksdør med rude fra Gothersgade ad fem trin, to granittrin uden for facaden og tre trætrin i murlivet. I faget ved siden af disse døre er der nedgange fra gadeniveau til kælderlokalerne. I gården fører en moderne støbt trappe op til en nyere køkkendør med overvindue, der fører ind til den gennemgående forstuegang, hvor også toløbstrappen til alle etager findes. Tagværket er et for en stor del fornyet, men enkelte hanebånd er bevaret og der er banevareundertag. Gavlen ind mod Rosenborgannekset er af bindingsværk. I det indre er kælder og stueetage omdannet til store, enkle rum uden mange detaljer. I kælderen er støbt gulv og en ny ligeløbstrappe med åbne trin op til stueetagen. Kældervæggene er pudsede og malede; spareblændinger er synlige. På førstesalen er der, ud over det store butikslokale, en lille lejlighed med snedkerinventar, der overvejende er fra perioden omkring 1900. Husets eneste trappe vurderes til at være fra ombygningen i 1890. På første sal er en lejlighed over hele etagen, hvor der på gadefacaderne er fuldpannelerede vægge med enkle, retkantede spejle, som kan være fra perioden omkring 1800. En enkelt tofyldingsdør med rokokoens typiske fyldingsspejle med rundede hjørner findes her, ligesom en del bræddegulve, som dog næppe er ældre end fra 1800-årene. Lofterne er glatte uden gesimser. Øverste etage i gavlkvisten er indrettet til to lejligheder. Her er der fremdraget bindingsværk og loftsbjælker, som har nyere lasker, nye bræddegulve og lidt bevaret panellering på murpillerne mellem vinduerne. På alle etager ligger køkkenerne mod gården og den store skorsten går gennem alle etager. Forbundet med hjørnehuset af en høj, refendfuget mur med en moderne, dobbeltfløjet revleport, er et lille hus på to fag, som i dag ligger op mod den høje nabo på Gothersgade. Den lille bygning er to etager høj, grundmuret med hamborgfuger, der nu er noget nedslidte og malet hvide direkte over sten og fuge. Tagets skrå sider er dækket af skifer, mens den flade overdel er dækket af zink. I det inderste fag på gårdsiden er en lille, muret hejsekvist med udliggerbom, samt midtpå en nedgang til en kælder (ej beset). Mod Gothersgade er der i puds formet en facade, hvor en stor, vandret arkitrav danner base for overetagens dobbeltpilastre, som igen bærer et vandret gesimsled. Dekorationen er ført om hjørnet på bygningen ind i gården. I underetagen er en stor butiksrude og en butiksdør med ruder, i overetagen er to traditionelle, firerammede vinduer. Det indre fremstår med nye overflader, blandt andet en stålspindeltrappe til overetagen, ligesom vinduerne er fornyede og en fransk altan er forsynet med en dobbeltdør med termoruder. Huset er i funktion som et mindre serveringssted.

Bygningen er af stor miljømæssig betydning i kraft af sin placering på det vigtige hjørne op mod Reformert Kirke. Selvom naboerne både på Rosenborggade og Gothersgade er vokset det gamle gavlhus over hovedet, markerer hjørnehuset sig flot i gadebilledet. Sammen med det lille, pittoreske enfagshus indgår ejendommen i en fortælling om den skala og proportionering, som var karakteristisk for det gamle København.

Den kulturhistoriske værdi ligger i den traditionelle byggeskik og at huset har alle de karakteristiske træk for det senbarokke byhus med den brede gavlkvist: muret og pudset, tætsiddende vinduer og smalle murpiller, det store tag med gavlkvistenes skotrender, indgangene til huset liggende over gadeniveau, så der er plads til en god, høj kælder. Vinduerne kan være de oprindelige, som har fået flyttet tværposten op, så de øverste rammer er mindre end de underste. Vinduerne i kvistetagen og selve kvistvinduerne i tagfladerne må stamme fra ombygningen i 1890erne. Husets indretning har nok ikke ændret sig væsentligt i forhold til rummenes antal, bortset fra butiksetagen og i kælderen. Det må formodes, at den gennemgående forstuegang fra Rosenborggade til gården er oprindelig. Endelig ligger der en væsentlig kulturhistorisk værdi i, at huset er det eneste tilbageværende af de fem gavlhuse, som lå i Rosenborggade, indtil det store Rosenborganneks blev bygget i 1915-1917.

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i den samlede blokagtige hovedform, hvor gavlkvistene og de deraf dannede, sammenskårne tagflader giver et effektfuldt udtryk. Hertil kommer husets karakteristiske proportioner, hvor de høje, taktfaste murflader uden megen variation og den komplicerede tagform er en del af de arkitektoniske værdier. Indgangsdørene, som ligger dybt i murlivet, fremhæver murenes tykkelse i stueplan. De mange, tætsiddende vinduer er også en del af de arkitektoniske virkemidler. I det indre er det den gennemgående forstuegang med husets eneste trappe, som deler etagerne op, samt de mange små værelser og stuer med panellerede ydervægge, der findes i huset, en del af de arkitektoniske værdier, der givet huset et meget enkelt og robust udtryk.

Læs videre om

• Fredning Teglgårdsstræde 12, København
• Gammel Mønt 17, København
• Gammel Strand 42, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen