Rosengade 6-12 og Fredericiagade 73-79, København

Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold, som gik langs Gothersgade, og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod Ny-København, og dermed blev København omtrent 40 % større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 blev der skabt en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt Borgergade, Adelgade, Gothersgade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade m.fl. Bydelen Ny-København eller Sankt Annæ By var det første eksempel på byplanlægning i Danmark i stor skala. Her anlagde man gaderne i regulære linjer og efter skakbrætmønster, hvilket adskiller sig markant fra det eksisterende gadenet i Middelalderbyen, hvor gader var anlagt efter topografi, behov og tilfældighed. I de skrå gader i Nyboder, Gammelvagt og matriklerne mellem Fredericiagade og Olfert Fischers Gade kan man stadig ane reminiscensen af den oprindelige byplan, som var stjerneformet med koncentriske gadeforløb, der udgik fra en central plads. Da man opgav at lave pladsen, opgav man de skrå gadeforløb. Arkitekten og ingeniøren Hans van Steenwinckel den Yngre antages at have været ansvarlig for planerne, men den arkitekturglade konge kan også have spillet direkte ind i udformningen af bydelens design. Selvom bydelen undslap begge Københavns brande i 1728 og 1795, står meget få oprindelige huse tilbage i dag i Ny-København. Det skyldes, at en omfattende sanering i 1940'erne fjernede mange af de ældre beboelsesbygninger i Adelsgade-Borgergadekvarteret og helt ind i Nyboderområdet. Med undtagelse af Fredericiagade 79 er alle forhusene opført mellem 1782 og 1785 af murermester Samuel Blichfeldt for købmand Hans Jessen. Byggeriet har været tidens spekulationsbyggeri, hvor man opførte billige boliger til arbejdere, hvorfor disse kaldtes lejekaserner. Om Fredericiagade 79 vides kun, at det er opført før 1796. Der har i forhusene været butik i kælderen fra opførelsen eller de følgende årtier, og det er herfra, at dækpladerne over kældernedgangene stammer.

Bebyggelsen er disponeret med to rækker af boligstokke med fire huse i hver, der er placeret på hver side af et fælles, grønt gårdrum. Gården afsluttes i begge ender af nyere bebyggelser, der dog har samme skala som de fredede bygninger. Med mindre variationer er alle otte forhuse bygget efter samme skema. De har syv fag i pudset og kalket jernvitriol, tre etager over kælder og en nyere, mørkegrønt malet indgangsdør med otte ruder og overvindue placeret midt på facaden. Soklen er sortmalet, og de har rødt, teglhængt heltag med mellem to og fem nyere heltagskviste placeret symmetrisk i tagfladen for det enkelte forhus mod både gade og gård. Der er tandsnitgesims under taget. Samtlige vinduer er nyere, hvidmalede og torammede med to sprosser, undtagen kælderens, hvor der kun er en enkelt sprosse, og kvistenes vinduer, som er malet mørkt grågrønne. Kvistene er inddækkede med zink, og de har en lav trekantfronton. Hvert forhus har to glatpudsede skorstenspiber mod gårdsidens rygning.Fra dette skema adskiller enkelte forhuse sig, da Fredericiagade 79 har otte fag, og Rosengade 6 har seks fag. Fire står ud ved facadedekoration, hvor Fredericiagade 73 har gennemgående, hvidmalet, profileret kordondongesims, som fortsætter i Fredericiagade 75, der yderligere har midtrisalit over tre fag og heri under første sals vinduer et tilbagetrukket, hvidt felt og under anden sals vinduer en hvid, rektangulær ramme. I Rosengade har nummer 6 hvidmalet, profileret kordondongesims i de to ydre fag, mens der i de midterste to er et fremtrukket, hvidt felt, og i Rosengade 13 er samme kordongesims i yderfagene, over de tre midterste er en hvid, rektangulær ramme og under anden sals vinduer er dels et hvidt frontonfelt i de tre midterste fag og dels et mindre, hvidmalet, rundt felt i de tilstødende fag. Rosengade 8 har på første og anden sal vinduesblændinger over indgangsdøren, og på hver side af denne er en kældernedgang med nyere, kassetterede lysningspaneler og en ældre konsolbåren dækplade. Flere bygninger har kældernedgange, alle med nyere, grønmalede fyldingsdøre, og i Rosengade 6 har denne ældre, konsolbåren dækplade. Mod gården er bygningerne, som mod gaden, bortset fra, dog uudsmykkede. I stedet for indgangsdør er en kældernedgang mod midterfaget. I Fredericiagade 75 er yderst en blænding med fladbuet murstik over, hvilket går igen på hver side af kældernedgangen i Fredericiagade 73 og Rosengade 8, mens Rosengade 12 har en enkelt. Bebyggelsen bruges til beboelse, og der er generelt samme ældre planløsning med to lejligheder per etage -–alle med samme, nyere aptering, som bærer præg af glatte, pudsede overflader. Fra indgangsdøren ankommer man til en lille repos, hvorfra man kan gå ned til kælderen eller op til stueetagen. Herfra leder en enkel ligeløbstrappe op til første og anden sals lejligheder. Hovedtrappen er nyere og uden stødtrin. Hver etage har en forstuegang adskilt fra trappeopgangen med et glasparti og en fyldingsdør med ruder i. Fra den fælles forstue træder man ind i køkkenet, som ligger mod gården. Dette er i åbent plan med en stue, som giver adgang mod gaden til soveværelset og herfra et badeværelse mod trapperummet. I alle lejligheder er en bevaret ildstedkerne. Undtaget for den ældre etagedisposition er inddragelsen af tagetagerne i anden sals lejligheder og Rosengade 6, st. tv., som via en intern trappe er slået sammen med 1. tv. På anden sal er derfor mod gavlen en ligeløbstrappe uden stødtrin til tagetagen, og her er værelse i åbent plan. I Rosengade 8 er hovedtrappen som den eneste brudt ved stueetagen, hvor trappen fortsætter mod gården. Derfor har lejlighederne her adgang fra trappen til køkkenet og herfra direkte adgang til gadesidens soveværelse, mens badeværelset ligger mod gavlen. Alle interiørets dele og detaljer er nyere, hvorfor dette gælder for vinduesdetaljer, døre med gerichter og hængsler samt bræddegulve. Kældrene byder på større variation, men har generelt en bevaret midtskillevæg brudt enkelte steder, få sparenicher, opbevaringsrum mod gården og cykelkælder mod gaden. I kælderen er kun bevaret en ildstedskerne under Fredericiagade 77.

Den miljømæssige værdi ved Rosengade 6-12 og Fredericiagade 73-79 knytter sig til forhusenes beliggenhed i det tidligere Ny-København. Forhusene er her med til at fastholde bydelens oprindelige plan- og bebyggelsesstruktur, da forhusene er nogle af de eneste bevarede dele af det udstrakte spekulationsbyggeri, som kendetegnede bydelen før saneringen i 1940'erne. Det efterfølgende byggeri har for en stor dels vedkommende mimet disse forhuse, hvorfor Rosengade 6-12 og Fredericiagade 73-79 med deres skala, volumen og udtryk i høj grad er med til at fastholde bydelens historiske præg og bymæssige struktur. Derfor knytter der sig særlig miljømæssig værdi til forhusenes sammenhængende og ensartede karakter, hvad angår arkitektur, farver og en fælles materialeholdning, der giver Rosengade 6-12 og Fredericiagade 73-79 karakter af at være én bebyggelse.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de grundmurede forhuse i tre etager over kælder med røde, teglhængte heltage, da bebyggelsen udgør sjældent bevaret eksempel på arbejderklassens boliger i anden halvdel af 1700-tallet. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusenes helstøbte og enkelt udformede facader med alle dele og detaljer, herunder den forskelligartede udsmykning med evt. kordongesims, felter og risalit, kældernedgange med sandstensdækplade, sokkel, tandsnitgesims, de torammede og opsprossede vinduer, skorstenspiberne og de store tagflader. Her udtrykkes klassicismen ved en gennemgående brug af tandsnitgesimsen og de for samtiden store vinduespartier, mens facadeudsmykningerne har en lidt senere oprindelse, som dog stadig er klassicistisk. Herudover knytter der sig kulturhistorisk værdi til gårdsidens nøgterne karakter, som kun er udsmykket med en tandsnitgesims, de torammede og opsprossede vinduer, kældernedgangene og de store tagflader. Rosengade 6-12 og Fredericiagade 73-79 viser her tidens spekulationsbyggeri i en afdæmpet klassicistisk stil med butikker i kælderetagen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede etagedisposition og planløsning med en central trappeopgang med ligeløbstrapper, små lejligheder beliggende på hver side af heraf og køkkenet mod gården. Her ud over knytter der sig særlig kulturhistorisk værdi til de bevarede ildstedskerner i samtlige køkkener samt i kælderen under Fredericiagade 77. Den nyere indretning med badeværelse og soveværelse mod gården giver beboerne moderne lejligheder, men fastholder fornemmelsen af forhusenes tidligere struktur og historie.

Den arkitektoniske værdi ved Rosengade 6-12 og Fredericiagade 73-79 knytter sig i det ydre til de samstemmende og harmonisk udformede facader i pudset grundmur med rødt, teglhængt heltag. Her modsvares bygningernes vertikalitet mod både gade og gård af den taktfaste vinduessætning og tandsnitgesimserne, som giver bygningerne et horisontalt præg. Der er ligeledes arkitektonisk værdi ved facadernes udsmykning, hvor der er en sådan, da denne understreger horisontaliteten og den enkelte bygnings faginddeling. Det tilfører en tyngde og elegance til de ellers prunkløse forhuse. Forhusenes brug af ens skala, vinduesrytme farveholdning skaber en oplevelse af god sammenhæng imellem bygningerne samt mellem deres facade og gårdside. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til udformningen af trapperummene med ligeløbstrapperne, der repræsenterer en simpel og funktionel formidling af passagen mellem etagerne, hvilket understreges af trappernes manglende stødtrin. Her ud over knytter der sig arkitektonisk værdi til lejlighedernes delvist bevarede planløsninger med mindre og lavloftede rum, som giver en oplevelse af sammenhæng mellem forhusenes ydre udtryk og de indre dispositioner.

Læs videre om

• Gråbrødretorv 16 og Gråbrødrestræde 18, København
• Klosterstræde 16, København
• Kronprinsessegade 40, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen