Sønderbro Kirke i Horsens er opført i årene 1969‑71 efter tegning af Paul Niepoort. Det i grundplanen irregulære og vellykkede kirkeanlæg er inspireret af den finske arkitekt Alvar Aaltos arbejder. Det hvidskurede betonbyggeri omfatter foruden kirkeskibet en række lavere udbygninger mod nord og vest, herunder en fritstående kampanile på 34 m. I kirkens indre er der lagt særlig vægt på lysindfaldet, der kanaliseres og afbøjes via forskudte søjler i sydvæggen.

Sønderbro Kirke, der er tegnet af Paul Niepoort, er en modernistisk fortolkning af den traditionelle, hvidkalkede kirke. I såvel kirken som den fritstående, stramt komponerede kampanile bruger arkitekten lyset som æstetiske udtryk.

.

Videre læsning

Se alle artikler om Kirker