Søndergade i det centrale Horsens af . Begrænset anvendelse

Horsens

Horsens Klosterkirke. Kirken blev formentlig påbegyndt kort efter 1261.
.
Regionshospitalet Horsens' udbygning Nye Nord med de karakteristiske grønne facader.
.
Horsens Havn udvikles med boligbyggeri og rekreative arealer.
.
Store Sal i Horsens Ny Teater.
.

Horsens er Danmarks ottendestørste by med en befolkning på 59.181 og et areal på 28,3 km2. Den ældste del af byen ligger på nordsiden af Horsens Fjord ved en tunneldal. Byens struktur er præget af vandløbene Store Hanstedå og Bygholm Å, der fra nordvest og vest løber gennem hhv. Nørrestrand og Bygholm Sø, før de udmunder i fjorden. Men også markante højdeforskelle mellem dalbunden og de højereliggende moræneplateauer sætter deres præg på byen. Nørrestrand og Horsens Fjord er forbundet med hinanden via Stensballe Sund.

Horsens er karakteriseret ved at have undergået en drastisk forandring fra at være en industri- og fængselsby til at blive et centrum for kulturelle begivenheder og turisme med bl.a. det gamle Horsens Statsfængsel, der nu går under navnet FÆNGSLET, Danmarks Industrimuseum og Horsens Kunstmuseum.

Horsens’ bymidte ligger nord for Bygholm Å, hvor det centrale gadeforløb med de parallelle gader Nørregade og Søndergade, der løber i øst-vestlig retning, har været uforandret siden middelalderen. Parallelt hermed ligger også Åboulevarden, hvor åen og åhavnen tidligere lå.

Middelalderbyen afgrænses mod vest af Graven og Rådhusgade og i øst af Havneallé. I nord afgrænses den mellem Nørregade og Kildegade og mod syd af Åboulevarden og Rådhustorvet og en del af Løvenørnsgade. En stor del af området er gågader. Bebyggelsen er meget varieret med forskellige stilarter, der veksler i højden fra to til fem etager. Søndergade er byens største handelscenter. Foruden specialforretningerne ligger her også bytorvHORSENS med en lang række butikker og muligheder for at afholde events.

Vestbyen var 1800-tallets industri- og arbejderkvarter, der i dag er byfornyet. Det oprindelige arbejderkvarter er dog stadig synligt ved de mange toværelses lejligheder, der blev bygget fra 1870’erne og frem til mellemkrigsårene. Flere af de gamle fabriksanlæg er under omdannelse til kontor- og erhvervslokaler. Mod nord afgrænses denne bydel af Fussingsvej, mod øst af Nørrebrogade og Allégade samt mod syd og vest af Bygholm Å. Områdets hovedfærdselsåre er Vestergade. Der findes nyere etageboliger, randbebyggelser med to og en halv etagers udlejningsejendomme, rækkehuse, byhuse, villaer og nedlagte industribygninger, der ofte har skiftet funktion som fx Ceres-bryggeriet, der nu er pleje- og ældrecenter. Campusgrunden, der skal rumme Horsens HF & VUC og boliger til unge, ligger på det tidligere slagteriområde ved jernbanen.

I kvarteret øst for bymidten findes der både herskabelige lejligheder, fx i Amaliegade og Stjernholmsgade, og arbejderboliger inspireret af engelske havebyer i det såkaldte Andelskvarter, fx i Ny Havnegade. Syd for åen på Spedalsø ses både etageejendomme og enfamilieshuse. Efter Kommunalreformen i 1970 er hovedparten af de nye boliger opført i parcelhuskvarterer i Stensballe, Bækkelund, Dagnæs, Torsted og Tyrsted. Områderne ud til Horsens Fjord rummer både pragtvillaer, som ved Næsset, og huse af mere beskeden størrelse.

På industriområderne syd for Hattingvej og vest for Ringvejen samt øst for Høegh Guldbergs Gade ligger både nye industrier og nogle af de ældre, der er udflyttet fra det gamle område ved banen.

Horsens Station er i dag den eneste jernbanestation i Horsens Kommune på Den Østjyske Længdebane mellem Fredericia og Aarhus. Tidligere var byen et vigtigt jernbaneknudepunkt med fire privatbaner til Tørring, Bryrup/Silkeborg, Juelsminde og Odder.

Torvet ved den middelalderlige Vor Frelsers Kirke med Kirsten Ortweds vandkunst Beringsøen fra 2002.

.

Betydning af bynavnet Horsens

Den ældst kendte kilde til navnet Horsens er et kort af den arabiske geograf al-Idrisi fra ca. 1150, hvor formen Horsahnets optræder. I senere belæg findes former som Horsenes (1157‑82), Horsnes (1268) og Horszens (ca. 1525). Navnet findes desuden i en afkortet form, Hors, på en brakteat fra 1146‑57. Navnet er sammensat af substantivet hors, der betyder »hest«, og substantivet næs, og det sigter således til et næs karakteriseret ved heste.

Mere om bynavne i kommunen

Byvåben

Horsens' byvåben.

.

Horsens købstads våben er kendt fra seglaftryk fra 1368. Våbenet er talende, idet »hors« betyder hest. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 3. januar 2007.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I rødt en på grøn jord gående sølv hest foran et grønt træ.

Videre læsning

Læs mere om byer i Horsens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer