Bjørn Nørgaards skulptur Menneskemuren, som står foran Horsens Kunstmuseum af . Begrænset anvendelse

Horsens Kommune

Kort over Horsens Kommune.

.

Horsens Kommunes logo.

.

Horsens Toldkammer er tegnet af Hack Kampmann og opført 1911‑13. Fredningen af bygningen omfatter både gårdspladsen og den omkransende mur som eksempel på, hvordan etaten indgik i det samlede havnemiljø. Siden 1990’erne har bygningen været anvendt til kontorformål.

.
Horsens Middelalderfestival er en årligt tilbagevendende festival med mange engagerede frivillige fra lokalområdet. Festivalen er velbesøgt af udenlandske boder, optrædende og musikgrupper m.m., og den er blevet kendt for sin konstante fornyelse og høje kvalitet af levendegørelsen som kulturhistorisk formidlingsform.
.

Horsens Kommune strækker sig fra bunden af Horsens Fjord og op i Det Midtjyske Søhøjland. I den nordvestligste del af den kuperede og skovrige kommune finder man bl.a. Yding Skov med Yding Skovhøj, som længe mentes at være landets højeste punkt. Et stort antal åer løber i de dybe dale skabt under sidste istid, bl.a. Gudenå, og dertil kommer en del søer, fx Nørrestrand, som tidligere var en fjordarm med forbindelse til Horsens Fjord. Kystlinjen langs Horsens Fjord er præget af lave klinter, og inde i fjorden ligger den lille fredede ø, Vorsø, som især er kendt for sit fugleliv. Længere ude i Kattegat ligger Endelave, som både har opdyrket land og større områder med skov og strandeng, hvor et mangfoldigt plante- og dyreliv trives, ikke mindst trækkende ande- og vadefugle.

Faktaboks

Areal
519,4 km²
Højeste punkt
170,77 m.o.h. (Yding Skovhøj)
Kystlinje
72 km
Region
Midtjylland
Stift
Aarhus
Provsti
Horsens
Antal sogne
30
Befolkningsudvikling
60.804 personer (1950), 71.689 personer (1980), 90.370 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
174 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
40,5 år (2019)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,7 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
278.925 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
284.229 kr. (2018)
Hjemmeside

horsens.dk

Det frugtbare kommuneområde har været beboet siden slutningen af sidste istid, og de første jordbrugere slog sig ned langs fjorden, hvorfor kyststrækningen er særlig rig på stenalderbopladser. De fleste af kommunens eksisterende byer blev etableret i vikingetiden, også hovedbyen Horsens, som i middelalderen fik status af købstad. Byens strategiske placering ud til fjorden gjorde, at den fungerede som handels- og anløbsplads, og også for kongemagten havde området betydning: Den såkaldte tvangsborg Bygholm, der nu kun eksisterer som et voldsted i Bygholm Park, blev opført for at tvinge de »stivsindede jyder« til at underlægge sig kronen.

I den tidlige middelalder blev flere kirker bygget i kommuneområdet, og i Tamdrup findes en af landets ældste stenkirker, som er fra ca. 1125. I 1200- og 1300-tallet blev to klostre etableret i Horsens, og tilbage står i dag Horsens Klosterkirke, hvis inventar er usædvanlig velbevaret. Ligeledes i middelalderen blev herregården Boller anlagt. Herregården, som er kendt for at have huset Christian 4.s forviste hustru Kirsten Munk, blev dog gennemgribende ombygget til det renæssanceanlæg, man kan se i dag.

Horsens blev industrialiseret allerede i første halvdel af 1800-tallet, og i de følgende årtier blev byens infrastruktur forbedret betydeligt med havnens udvidelse og jernbanernes anlæggelse, og nye virksomheder som Emil Møllers Telefonfabrik og tekstilfabrikken Crome & Goldschmidts Fabriker satte deres præg på byen. Crome & Goldschmidts Fabriker begyndte som en virksomhed placeret inden for murene i Horsens Tugthus (senere kaldet Horsens Statsfængsel). Fængslet blev opført i årene 1847-54, og lige siden har det domineret byen visuelt med sin imposante, firfløjede hovedbygning.

I samme periode udviklede mange af kommuneområdets landsbysamfund sig med stor hast til at blive stationsbyer med egen industri og håndværksvirksomheder. Samtidig undergik landbruget en voldsom udvikling, eksporten af især svinekød og mejeriprodukter steg, og kommunen var hjemsted for et af landets første andelsmejerier samt verdens første andelsslagteri. Efter 2. Verdenskrig blev både industrien og landbruget gradvis mere effektiviseret, og fx lå landets største producent af tv-apparater i 1960’erne, Arena, i Horsens. Den udsprang af cykel- og radioproducenten Hede Nielsens Fabriker.

Privatbilismens udbredelse betød, at flere valgte at bosætte sig i de mindre byer, hvorfra de pendlede til større byer både i og uden for kommuneområdet for at arbejde. Således fordoblede Brædstrup fx sit befolkningstal i perioden 1920‑70.

Denne udvikling er fortsat. Kommunen, som blev til efter en sammenlægning af Horsens, Gedved og Brædstrup Kommuner i forbindelse med Strukturreformen i 2007, er befolkningsmæssigt en af de hurtigst voksende i Jylland.

Med sin placering mellem Aarhus og Vejle og med sit store antal af virksomheder tiltrækker den både tilflyttere, som finder arbejde inden for kommunegrænsen, og dem, som vælger at bosætte sig her og pendle til arbejde uden for kommunen. Den er desuden stadig kendetegnet ved både at have en stor landbrugsproduktion og en betydelig andel af industri. Nord for Horsens finder man eksempelvis Danmarks største svineslagteri, Danish Crown. I Østbirk ligger Østbirk Bygningsindustri A/S med det kendte underselskab VELUX, som siden etableringen i Østbirk i 1946 har produceret ovenlysvinduer. Og det svenske selskab Lantmännen Unibake Danmark Frost, som fremstiller brød og kager, har hovedkontor i Hatting. Regionshospitalet Horsens er kommunens største offentlige arbejdsplads næst efter kommunen selv.

Hovedbyen Horsens er karakteriseret ved at have undergået en drastisk forandring fra at være en industri- og fængselsby til at blive et centrum for kulturelle begivenheder og turisme. Det gamle Horsens Statsfængsel danner nu under navnet FÆNGSLET ramme om en række årligt tilbagevendende events som fx Krimimessen Horsens og Horsens Middelalderfestival samt større koncerter, ligesom det huser Fængselsmuseet med en af verdens største samlinger omhandlende moderne straffehistorie.

Af vigtige museer kan også nævnes Danmarks Industrimuseum, der er et af landets førende af sin art, og Horsens Kunstmuseum, som bl.a. har en betydelig samling af værker af Michael Kvium, der er født og opvokset i Horsens. Byen har også fostret andre billedkunstnere, bl.a. Emmy og Ludovica Thornam. De to søstre var blandt de få kvindelige kunstnere, som slog igennem i 1800-tallet og kunne leve af deres fag.

Med Sophus Claussens Unge Bander – fortælling fra en Købstad (1894) fik Horsens sin første store roman, mens Henning Mortensen hundrede år senere viede hele ti bind til byen med serien om Ib Nielsen.

Det religiøse liv i Horsens Kommune og særligt i landsbysognene har været og er fortsat præget af den grundtvigianske tanke, hvilket bl.a. har dannet grobund for en række skoler. I Gedved blev der fx etableret en højskole i 1854, som siden blev omdannet til Gedved Lærerseminarium (der dog er nedlagt i dag). I Vestbirk blev der både oprettet et forsamlingshus, en højskole, friskole og efterskole, som alle på nær højskolen fortsat er aktive. I det hele taget er der mange uddannelsesinstitutioner i kommunen, som med bl.a. det nye campusområde, der forventes færdigt i 2021, markerer sig som en vigtig uddannelseskommune i regionen.

Natur og landskab

Ved Klostermølle står morgensolen op over et rimfrostdækket landskab, som slukker ethvert håb om camouflage hos den lille farvestrålende isfugl. Netop Klostermølle ved Gudenås udløb i Mossø er et af de bedste steder i landet, hvis man vil have et glimt af den sjældne fugl.

.

På en lav sandbanke nyder en flok spættede sæler solskinnet og lader sig ikke forstyrre af færgen fra Endelave, som tøffer stille forbi i baggrunden. Den spættede sæl er især almindelig omkring Endelave, mens den er en mere sjælden gæst i den inderste del af Horsens Fjord.

.

Horsens Kommune strækker sig nordvestpå fra den inderste del af Horsens Fjord og op til det kuperede Midtjyske Søhøjland. Det meste af kommunens landskab blev dannet af isen og smeltevandet under sidste istid og består af et højtliggende moræneland, som bl.a. omfatter landets næsthøjeste punkt, Yding Skovhøj på 170,77 m.

Flere steder gennemskæres istidslandskabet af dybe dale, som gennemstrømmes af vandløb. Blandt dem er Danmarks længste vandløb, Gudenå, som løber ind i kommunen ved Hedelund Plantage og forlader den igen ved Mossø. Flere af kommunens søer er opstået ved opstemning af vandløb. Det gælder fx søerne ved Vestbirk, som blev anlagt for at drive Vestbirk Vandkraftværk. De store Mossø og Salten Langsø er derimod opstået i dødishuller, mens ferskvandssøen Nørrestrand er en tidligere fjordarm, der blev afskåret fra Horsens Fjord med en dæmning i 1915.

Skovene ligger spredt i den skovrige kommune, men med en højere koncentration i nordvest. Her finder man bl.a. den store Højlund Skov, hvor skovdækket hist og her brydes af lysåbne områder med hede, overdrev og mose. Hederne findes især på de markante bakkedrag Sukkertoppen og Sønderås. Sydsiden af Salten Langsø en smule længere mod nord er også præget af skov, som har bredt sig ud over den tidligere Addit Hede. Her findes dog stadig flere åbne heder, moser og småsøer med et mangfoldigt dyre- og planteliv.

Med til Horsens Kommune hører også øerne Vorsø og Endelave. Vorsø ligger i Horsens Fjord og husede tidligere landets største skarvkoloni. Skarver er der stadig mange af på den lille ø, men vil man se dem, må det blive på en guidet tur, da øen er udlagt som naturreservat, og der er derfor adgangsforbud året rundt. Endelave kan derimod let besøges med færgen fra Snaptun i Hedensted Kommune. Den vinkelformede ø i Kattegat har også et rigt dyre- og planteliv, som når sin største mangfoldighed på strandengene ved Flasken og mellem de gamle strandvolde på Øvre ved øens nordspids.

Sæler er særlig talrige omkring Endelave, men optræder også i fjorden, hvor de konkurrerer om havørrederne med de mange lystfiskere. Man kan også fiske i bl.a. Bygholm Sø, men her er byttet især aborrer og gedder. Her, såvel som i Gudenå, kan man sejle i kano og kajak, og vil man bade, kan man springe i vandet i flere af kommunens søer eller tage en dukkert i fjorden. Desuden byder kommunen på flere vandre- og cykelruter som Kaninoen på Endelave og Naturstien mellem Horsens og Silkeborg.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Horsens Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Horsens Kommune.

.

De første spor efter mennesker i Horsens Kommune stammer fra slutningen af sidste istid, men i løbet af de efterfølgende årtusinder blev menneskets aftryk i området gradvis større, og mod slutningen af ældre stenalder, hvor klimaet var varmere end i dag, og vandstanden lavere, blev der etableret bopladser langs hele Horsens Fjord. I yngre stenalder, der indledtes med agerdyrkningens indførelse, lå der fortsat talrige bopladser ved fjorden, og i det indre blev der etableret agerbrugssamfund, der havde kontakter til Central- og Sydeuropa. I løbet af yngre stenalder begyndte bebyggelsen også at sprede sig længere ind i landet, så den fordeltes mere jævnt over hele området.

Fra begyndelsen af bronzealderen lå bopladserne særlig koncentreret inde i landet, og her findes i dag talrige af periodens gravhøje. Ved Grædstrup er der fundet et lurpar, som blev ofret her i yngre bronzealder.

Bebyggelsessporene er bredt fordelt i kommuneområdet, og der kom sammenhængende bebyggelser i ældre jernalder, som flere steder blev ganske store. Herudover er der også gjort flere våbenofferfund fra yngre jernalder. I vikingetiden, hvor landsbyerne begyndte at lægge sig på deres nuværende placeringer, synes området at have haft en betydningsfuld relation til kongemagten.

Horsens har rødder i vikingetiden og blev købstad i middelalderen. Med sin placering inderst i fjorden havde den en god, beskyttet beliggenhed for handel. I tidlig middelalder, hvor landbebyggelsen endelig lagde sig fast på sin nuværende placering, opførtes de mange bevarede landsbykirker. Der blev også opført klostre, og især langs tilløbene til ådalene blev der anlagt vandmøller. Pesten ramte flere gange mellem 1350 og 1500, og nedgangen i folketallet førte til flere kirkenedlæggelser, men også til frigivelse af ressourcer.

Fra 1700-tallet kom der efterhånden vækst igen efter krigene og epidemierne i 1500- og 1600-tallet. Ved udskiftningen af landsbyerne omkring år 1800 var stjerneudskiftning antagelig den mest udbredte, om end blokudskiftning også var almindelig. Allerede i første halvdel af 1800-tallet kom der industri til Horsens, bl.a. i form af en tobaksfabrik, et jernstøberi, et skibsbyggeri og en oliemølle.

Industrien fortsatte med at præge Horsens igennem århundredet, og da jernbanen blev ført igennem kommunen i 1868, blev Horsens centrum for handel og industri, mens stationsbyer som Østbirk, Lund og Søvind blev lokale centre for håndværk og industri. Også landbruget havde gode vilkår, og i 1887 blev Horsens Andels-Svineslagteri grundlagt som landets – og verdens – første andelsslagteri. Befolkningen i kommunen mere end fordobledes i perioden 1850‑1950, især pga. vækst i købstaden Horsens og i stationsbyerne.

Igennem 1900-tallet udbyggedes vejnettet, mens privatbanerne blev nedlagt i årene 1957-68. Mellem 1980 og 1990 kom der motorvejsforbindelser til både Aarhus og Vejle, og den vigtige havn i Horsens blev løbende udbygget.

De mange industriforetagender er i 1900-tallet blevet påvirket af de globale forhold; depressionen i slutningen af 1920’erne prægede Horsens hårdt, og først efter Besættelsen kom industrien for alvor i gang igen. Også oliekrisen i 1970’erne ramte områdets virksomheder, men i 1990’erne voksede industrien igen, og i begyndelsen af 2000-tallet anlagde Danish Crown Danmarks største svineslagteri ved Gedved.

Læs videre om

Byer

Søndergade i det centrale i Horsens er byens handelscentrum med et bredt udvalg af butikker, caféer og restauranter.

.

Befolkning og areal i Horsens Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).

.

Horsens Kommune har en samlet befolkning på 90.370, hvoraf 65 % bor i hovedbyen Horsens. I kommunens næststørste by, Brædstrup, bor blot 4 % af kommunens befolkning. Sammen med Gedved repræsenterer de to byer den sammenlagte kommunes tre tidligere kommunesæder. I alt bor knap 90 % af befolkningen i byer med mindst 200 indbyggere.

Kommunen er velforsynet med transportmuligheder. Østjyske Motorvej passerer kommunen ca. 5 km vest for Horsens og forbinder byen med Vejle, Skanderborg og Aarhus. Vinkelret herpå løber primærrute 52 mellem Horsens og Silkeborg, og fra Horsens mod vest er der veje mod Brande og Billund. Den ældre nord-syd-gående sekundærrute 170 gennem Jylland går også igennem Horsens.

Den eneste jernbanestation i kommunen er i dag Horsens Station på Den Østjyske Længdebane mellem Fredericia og Aarhus. Tidligere var byen et vigtigt jernbaneknudepunkt med fire privatbaner til Tørring, Bryrup/Silkeborg, Juelsminde og Odder og med stationer i mange af kommunens byer. Banerne gav erhvervsmuligheder og for nogle et øget befolkningstal. Foruden trinbrætterne har følgende byer haft station: Mod Tørring: Lund, Kørup, Neder Vrønding og mod Bryrup: Lund, Lundum, Stenbjerg, Østbirk, Vestbirk, Gammelstrup, Tønning, Ring Skov, Brædstrup og Slagballe, mens banen mod Odder fik stationer i Haldrup og Søvind. På Den Østjyske Længdebane var der desuden stationer i Hatting syd for Horsens og mod nordøst i Tvingstrup og Hovedgård indtil 1971. En del af de gamle jernbanetracéer er bevaret.

Læs videre om

Kultur

Deltagere ved Krimimessen Horsens 2016 samlet foran det tidligere Horsens Statsfængsels mure. Fængselsanlægget danner i dag ramme om kulturinstitutionen FÆNGSLET.

.

Et udsnit af Bjørn Nørgaards skulptur Menneskemuren, som står foran Horsens Kunstmuseum i Lunden.

.

Siden år 2000 har Horsens Kommune markeret sig med store internationale pop- og rockkoncerter, der har trukket publikum fra hele landet og sat byen på det kulturelle landkort. Horsens Statsfængsel har siden midten af 1800-tallet spillet en væsentlig rolle for området. I begyndelsen som tugthus og i dag som kulisse for en lang række events, fx koncerter, Horsens Middelalderfestival og Krimimessen Horsens. Krimimessen arrangeres af Horsens Kommunes Biblioteker og blev afholdt første gang i 2001. Horsens fik et folkebibliotek allerede i 1894, oprettet af Andr. Sch. Steenberg. De 20.000 m2 store fængselsbygninger drives i dag under navnet FÆNGSLET og huser bl.a. Fængselsmuseet. Derudover findes bl.a. Danmarks Industrimuseum og Horsens Museum.

Horsens Kunstmuseum koncentrerer sig om moderne eksperimenterende kunst og har en stor samling af dansk samtidskunst, bl.a. af Michael Kvium, som har rødder i Horsens. Også det offentlige rum er beriget med kunst af store danske navne som Christian Lemmerz, Bjørn Nørgaard og Ib Braase, foruden Paul Gernes’ totaludsmykning af byens rådhus.

I litteraturen er Horsens og omegn beskrevet flere gange, mest markant i Henning Mortensens romaner. Herregården Boller og Torsted Kirke optræder i Carit Etlars historiske roman Vaabenmesteren (1856), ligesom Horsens danner bagtæppe for værker af bl.a. Herman Bang og Sophus Claussen, foruden adskillige hjemstavnsromaner fra omkring år 1900. På samme tid, omkring århundredeskiftet, blomstrede byens teaterliv, især med opførelsen af Horsens Ny Teater i 1909, der stadig er byens førende. Teaterskolen i Horsens har hjemme på det børnekulturelle fyrtårn Kulturstationen, der også huser Musik- & Balletskolen. Den årlige Horsens Teaterfestival er landets største kuraterede scenekunstfestival for børn og unge.

På musikområdet samarbejder en underskov af foreninger og aktører med at arrangere festivaler inden for en mangfoldighed af genrer på Horsens’ spillesteder. Desuden har mange store internationale pop- og rocknavne givet koncerter i byen.

Hvad angår sport, har kommunen især markeret sig med fodboldklubben AC Horsens og Horsens Sejlklub, hvor flere af Danmarks førende sejlere er blevet trænet. Horsens Håndboldklub rykkede i sæsonen 2018/19 op i Danmarks bedste kvindehåndboldrække.

I Horsens Kommune, der har 30 sogne, ligger medlemskabet af folkekirken 3 % over landsgennemsnittet. Den grundtvigianske tankegang har i høj grad præget landsbysognene, bl.a. blev en højskole og et seminarium oprettet i Gedved i midten af 1800-tallet, efterfulgt af adskillige friskoler, højskoler og efterskoler i kommunens mindre byer. Af kommunens 34 kirker er 25 fra middelalderen. Flere af de romanske kirker er bemærkelsesværdige, fx Tamdrup Kirke, som havde et gyldent alter. Klosterkirken i Horsens, som hørte til byens franciskanerkloster, stammer fra gotisk tid. Kommunens yngste kirke er Østerhåb Kirke fra 2010‑11, hvis tilhørende kirkegård er landskabsarkitektonisk interessant.

I middelalderen lå der flere klostre i området, herunder et franciskanerkloster og et johanniterkloster i Horsens. Desuden lå benediktinernonneklosteret Vissing Kloster ved Gudenå og benediktinermunkeklosteret Voer Kloster tæt ved åens indløb i Mossø. Flere voldsteder stammer sandsynligvis også fra middelalderen, bl.a. resterne af et anlæg fra kong Erik Menveds tid i Bygholm Park i Horsens og en stor tårnbanke fra 1300-tallet ved Drostholm Voldsted i Tingskov. Herregårdene Boller, Stensballegård og Serridslevgård går tillige tilbage til middelalderen, men deres nuværende bygninger stammer fra hhv. renæssance, barok og klassicisme.

Læs videre om

Samfund og erhverv

På Horsens Havn lander en fisker blåmuslinger. De godt 45 tons muslinger er fanget i de danske farvande og er blevet solgt til den horsensianske virksomhed Wittrup Seafood.

.

Horsens Kommune er en stor fusionskommune, som er præget af en befolkningsfremgang, der understøttes af beliggenheden i det østjyske vækstbælte mellem Aarhusområdet og Trekantområdet.

Da Strukturreformen trådte i kraft d. 1. januar 2007, blev Horsens fusioneret med landkommunerne Gedved og Brædstrup. Den daværende Horsens Kommune var allerede forinden i gang med et comeback fra slidt industriområde til en oplevelses- og uddannelseskommune.

Horsens Kommune ventes omkring 2030 at komme over 100.000 indbyggere (mod godt 90.000 i 2019).

Den helt dominerende by er Horsens, som kommunen søger at udvikle som kulturby.

Der er et bredt udvalg af virksomheder, bl.a. en større klynge af virksomheder inden for byggesektoren og et stort svineslagteri.

Økonomisk og socialt er kommunen et lille stykke gennemsnitsdanmark, men den rummer store forskelle. Samtidig er der en omfattende pendling ind og ud af kommunen.

Regionshospitalet Horsens er ud over kommunen selv den største offentlige arbejdsplads.

Politisk har den daværende Horsens Kommune fra 1918 haft tradition for at have socialdemokratiske borgmestre.

Læs videre om

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om Kommuner