At det skulle blive Horsens Folkeblad, der overlevede kampen om læserne, var ikke givet på forhånd. Avisen var fra begyndelsen i 1866 knyttet til det reformvenlige Venstre og stod stærkt på landet med sin dækning af landarbejdernes vilkår, men svagt i Horsens, der omkring år 1900 var landets fjerdestørste provinsby. Her var det den konservative Højreavis Horsens Avis fra 1828 og Horsens Social-Demokrat fra 1888, der dominerede. Det radikale Horsens Venstreblad var en aflægger af Silkeborg Venstreblad og vedblev i sine knap 40 år (1913‑52) med at være en nicheavis.
Horsens Avis mistede dog flere tusind abonnenter og mange annoncører op gennem 1950’erne pga. dårlig ledelse. Også den socialdemokratiske presse manglede som altid de solide annonceindtægter. Gennem investeringer i journalistisk kvalitet og relevans samt ny teknik formåede Horsens Folkeblad derimod allerede fra omkring 1945 også i byen at vokse i en sådan grad, at konkurrenterne gradvis bukkede under. Horsens Avis lukkede i 1961, mens Horsens Social-Demokrat i 1963 blev en del af Jysk Aktuelt, som lukkede i 1971.
Dermed havde Horsens Folkeblad læserne og de lokale annoncører for sig selv. Det gik så godt, at bladet i begyndelsen af 1990’erne havde opbygget en pengetank på over 100 mio. kr. Det var usædvanligt for en provinsavis, men pengene viste sig at være gode at have i 1996. For i december dette år lykkedes det et par iværksættere fra Aarhus at få de lokale ejendomsmæglere og bilforhandlere til at annoncere i deres nye lokaludgave af hhv. EjendomsAvisenog BilAvisen, som hidtil kun var udkommet i Aarhus. I spidsen stod Morten Nissen Nielsen i tæt samarbejde med Jyllands-Posten, som havde opdaget, at Horsens Folkeblad overvejede et samarbejde med den Berlingske-ejede Århus Stiftstidende, som ville true Jyllands-Postens østjyske nærmarked. Det mente i hvert fald Jyllands-Postens chef, Jørgen Ejbøl.
På blot tre uger lykkedes det at underminere annoncegrundlaget for den lokale monopolavis. Med »et tilbud, man ikke kunne afslå« forlod Horsens Folkeblad forhandlingerne med Berlingske og indgik i stedet et annoncesamarbejde med Jyllands-Posten. Aviskrigen var slut, men det var en meget lukrativ forretning også for Horsens Folkeblad. Siden 2015 har Horsens Folkeblad været en del af Jysk Fynske Medier. Heri indgår også ugeavisen Horsens Posten med et oplag på 44.653, mens Østbirk Avis med et oplag på 12.654 (2019) er i privat eje.
Horsens Kommune dækkes af historiske årsager af TV SYD i Kolding, der har etableret en lokalredaktion i Søndergade. TV 2 Østjylland sender dog sin 19.30-udsendelse på TV SYD som en service til seerne i Horsens. I DR’s regi ligger Horsens i DR P4 Østjyllands dækningsområde.
Horsens har sat sine spor på dansk fjernsyn og, ikke mindst, på mulighederne for at se udenlandsk fjernsyn. Syd for Horsens, helt op til nordsiden af Vejle Fjord, kunne ejerne af et fjernsynsapparat og en simpel tagantenne supplere den danske monopolkanal med de mere spraglede vesttyske kanaler. Men ikke i Horsens. Det fik Anton Petersen til i 1959 at tænke stort. Han ville lave store fællesantenneanlæg (forkortet: Stofa). Det blev den virksomhed, som fra 1960’erne var leverandør til tusindvis af bolig- og grundejerforeninger samt, som noget nyt i dansk foreningsliv, antenneforeninger, hvor bydele slog sig sammen for at sikre alternativer til Danmarks Radios fjernsyn.
Stofa har siden 2019 været en del af energi- og telekoncernen Norlys, der har hovedsæde i Silkeborg.
