Litteratur i Horsens Kommune

På dette foto fra 1897 ses »Kattefrøkenens Hus« i Nørregade 17 i Horsens. Huset, der for længst er revet ned, skulle have været det mindste hus i gaden. Det optræder i Herman Bangs novelle »Frøkenen« fra 1883, hvori bl.a. kælderhalsen dækket af trælåger omtales. Her yndede byens gadedrenge at trampe på vej til skole.
.

Carit Etlars (pseudonym for Carl Brosbøll) kulørte historiske roman Vaabenmesteren fra 1856 foregår i 1534 under Grevens Fejde. Romanen begynder på og omkring herregården Boller ved Horsens Fjord og slutter ved Torsted Kirke, som dengang lå uden for Horsens. I indledningens landskabsskildring anes Horsens »i lang Frastand nede for Enden af Fjorden, indhyllet i en blaalig Taage«.

Horsens træder kortvarigt, men med eftertryk, ind i dansk litteratur i forordet til Herman Bangs roman Tine fra 1889. Her skildrer Bang, hvordan hans mor en mørk aften står ved vinduet og med rædsel betragter hæren, der rømmer byen i 1864. Familien var lige flyttet fra Als til Brænderigården i Søndergade, og faren var blevet præst ved Vor Frelsers Kirke. Episoden brændte sig ind i forfatteren: »fremfor alt genfinder jeg bestandig – i Emner, i Fremstilling, i Stil – overalt, hvor jeg skrev og hvad jeg skrev: Lyden, Tempoet, Skrækken i de Allarmsignaler, der kaldte Tropperne til Flugt fra Horsens.«

Fem år senere, i 1894, fik Horsens sin første betydelige roman, Sophus Claussens Unge Bander – fortælling fra en Købstad. Den omtalte købstad hedder ganske vist Aasum, men detaljer i romanen og sammenfald mellem Sophus Claussens ophold i byen i årene 1886‑87 og episoder i romanen har gjort den til en Horsensroman. Romanen skildrer en ung journalist ansat ved Venstreavisen Aasum Dagblad og hans kamp imod provinsborgerligheden på to fronter: politikkens og kærlighedens.

Man genfinder byen i Claussens »I en Park« fra Pilefløjter (1899), et digt om en skævkørt forelskelse i en købstad. Heri optræder pavillonen Lunden: »Hvor saligt bølged Sol og Løv paa Lunden/en Søndag, naar ved Frokost eller Vin/vor Flok af Unge mødtes! Mangen svunden/Vaardag staar blaa i Hjærtets graa Ruin!«

Et andet ikonisk Horsenssted, Horsens Statsfængsel, fik i 1934 sin egen roman. A.C.E. Poulsens I Jern skildrer på detaljeret vis livet inden for murene med alt, hvad det indebærer af arbejdsgange, måltider, venskaber og konflikter, men også fængselspolitiske problemstillinger.

I genren hjemstavnsromaner kan nævnes Bertel Elmgaards Hjemstavns-Billeder fra Jylland i Somrene 1885‑86 (1888) samt værker af Sigurd Elkjær(1885‑1968) og A.J. Gejlager fra 1920’erne og 1930’erne.

Henning Mortensens ti romaner om Ib Nielsen skrevet i årene 1993‑2000 tager prisen som den store frise over Horsens. I roman nummer to, Den røde mandolin (1994), skildres Ibs opvækst i efterkrigstiden og ikke mindst vandringerne igennem den sneklædte by og dens socialt forskelligartede lokaliteter samt Ibs tiltagende fornemmelse af klaustrofobi.

I Peer Hultbergs Selvbiografi, posthumt udgivet i 2009, leger Peer med en anden berømt Horsensforfatter, Poul Borum. En dag uden for skolen overhører den ca. 7-årige Peer, at Poul Villiam siger følgende til sin mor: »Tror Mor, det bliver Heldagsregn?« Det mærkelige ord, tænker Peer, hører til i en verden, han endnu ikke kender, og som skulle vise sig at være litteraturens. Poul Borum blev siden en indflydelsesrig litteraturanmelder og oprettede i 1987 Forfatterskolen i København, som han blev leder af.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Horsens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Litteratur