Boller

Efter en omfattende restaurering og en periode i offentligt eje er herregården Boller igen i privateje. Det firfløjede renæssanceanlæg er omgivet af vandgrave og en smukt anlagt park med store, gamle træer.
.

Tæt på Horsens, på sydsiden af Horsens Fjord og omgivet af skovarealer, ligger herregården Boller. Historien om Boller berører flere store adelsslægter. Den kendes fra 1350 i den slesvigske slægt Limbeks eje og derefter hos den danske uradelsslægt Munk. I 1410 blev herregården konfiskeret af Margrete 1. fra Mogens Munk, der da ejede den. Først i 1435 fik arvingerne den igen, og derefter overgik den gennem ægteskab først til slægten Gyldenstierne og siden til slægten Rosenkrantz. Fra sidste halvdel af 1400-tallet var Boller hos familien Rosenkrantz, hvis medlemmer ofte både var storgodsejere og fremtrædende skikkelser i kongens administration. Gården er herefter kendt for at danne ramme om Kirsten Munks ophold fra 1630 til 1658, efter at hun blev forvist fra Christian 4.s hof som konsekvens af parrets brud.

I 1664 trådte endnu en stor adelsslægt ind på scenen, da Boller blev købt af Mogens Friis. Han oprettede i 1672 grevskabet Frijsenborg, som Boller senere blev indlemmet i. Boller fungerede gennem en lang periode som grevskabets enkesæde.

Efter Lensafløsningsloven i 1919 blev grevskabet Frijsenborg ophævet, og i 1930 blev Boller solgt til staten. Godset blev udstykket til husmandsbrug, og hovedbygningen blev samme år solgt til De Danske Sygekasser, og i 1965 til Horsens Kommune. I mange år blev der drevet plejehjem på stedet, og husets indre blev gennemgribende ændret. I 2015 solgte Horsens Kommune Boller til Peter Vognsen Nørgaard, og herregården bruges i dag, efter en større renovering, til boligudlejning.

Boller består af et firfløjet renæssanceanlæg med voldanlæg i én etage omgivet af vandfyldte grave. Bygningen blev formentlig påbegyndt af Holger Ottesen Rosenkrantz omkring 1550 og fuldført af hans enke, Karen Gyldenstierne. Slægten Frijs stod for en stor ombygning og modernisering omkring 1760, som særligt den sydlige og den vestlige fløj bærer præg af. Hele anlægget er fredet, undtagen den tilhørende park nord for hovedbygningen med store og gamle træer, herunder bl.a. Margretheegen. Træet, hvis stamme måler ca. 8 m i omkreds, menes at være op mod 1.000 år gammelt. I parken fører en række lindealléer ud i landskabet.

Videre læsning

Læs mere om herregårde og voldsteder i Horsens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder