Serridslevgård

Akvarel af Serridslevgård malet af O.J. Rawert d. 28. juni 1820, set fra slugten op mod terrasserne med herregården på toppen af en bakke.
.

Nordøst for Horsens ligger herregården Serridslevgård for enden af en imponerende allé, der strækker sig mod landsbyen Serridslev. Gården nævnes første gang i 1424, da den blev skænket til Maribo Kloster af Karine Clausdatter Krumpen.

Fra 1599 og indtil midten af 1700-tallet afløste adelsslægterne Mund, Munk og Mule hinanden på gården. Den blev i 1749 købt af den velhavende købmand og storgodsejer Gerhard Hansen de Lichtenberg, der satte sit præg på en lang række herregårde på Horsens-Vejle-egnen. Efter hans død i 1764 anvendte hans enke, Bodil, gården som sommeropholdssted. Hun overdrog den dog i 1768 til svigersønnen, officeren F.L.C. Beenfeldt, som var en af de førende modstandere mod landboreformerne. Han mente, sammen med en gruppe af jyske godsejere, at reformerne stred imod godsejernes rettigheder. 1800-tallet var præget af hyppige ejerskifter, indtil Axel Nissen købte Serridslevgård i 1919, som lige siden har været i familiens besiddelse. Dorthe Nissen ejer i dag Serridslevgård, der drives som land- og skovbrug.

I 1772 påbegyndte Beenfeldt en udvidelse og omlægning af haven med bevaring af flere ældre elementer. Han føjede en mængde moderne, men også personlige, træk til haveanlægget, som dækker 28 tønder land. Anlægsplanen tilskrives professor i filosofi C.C.L. Hirschfeld fra Kiel assisteret af haveinspektør Carl Friedrich Schmidt. Hirschfeld er kendt for bogen Theorie der Gartenkunst (1779‑85), der bragte idéerne om den engelske landskabshave til fastlandet.

Terrænformen ved Serridslevgårds have er en dyb slugt med en bæk i bunden, beliggende umiddelbart frem for hovedbygningens facade. En tilsvarende terrænform findes ved Ledreborg nær Lejre. Haveanlægget er centreret omkring en akse fra den prægtige adgangsallé af lind i vest gennem gårdspladsen, forbi hovedbygningen, og på den anden side videre ned gennem dalbunden til en allé gennem skoven. Tværaksen markeres af en allé af hestekastanjer mod nord, og tidligere fandtes også en allé af frugttræer mod syd. Den meget bratte skrænt ud for havefacaden er formet til syv terrasser forsynet med sekskantede bastionsopbygninger, der skråner ned mod dalbunden. Herfra breder haven sig ud med to lange, diagonale udsigter. Slugtens vandløb er opstemmet, så der er små søer med holme og oprindelig også med springvand og broer. Der blev indpasset nogle af den romantiske haves elementer som en obelisk, en grotte, en eremitbolig og et tempel. I dag resterer tempelhøjen som jordform.

Serridslevgårds hovedbygning er et ældre hus, der blev moderniseret i 1777. Ombygningen blev foretaget af Horsensarkitekten Anders Kruuse. Gården består af tre hvidkalkede fløje i én etage med høj kælder og med en midtrisalit på tre fag med en rigt dekoreret trekantfronton. Mens de ældre sidefløje i barokstil menes at stamme fra de Lichtenbergs tid, omkring 1750, er hovedfløjen opført i klassicistisk stil.

I 1949 brændte det lukkede avlsgårdsanlæg ned, og nye avlsbygninger blev opført som et åbent anlæg omkring barokaksen.

Videre læsning

Læs mere om herregårde og voldsteder i Horsens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder