I Horsens Kommune er der kendskab til en række voldsteder, hvoraf fire med rimelig sikkerhed kan dateres til middelalderen. Dertil kommer et antal voldsteder, der må betragtes som senmiddelalderlige herregårdspladser. De ni eksisterende herregårde i kommunen vidner om, at de konstant har udviklet sig gennem historien. Tre har stadig træk fra renæssancen, fire har træk fra barokken, og seks af dem har klassicistiske træk. Ofte er herregårdene blevet fornyet, men med dele af bygningerne bevaret, så der kan være tre stilarter i samme bygning. Kun Vaabensholm er udelukkende opført i nyere tid.
Boller Herregård. Af Peter Vognsen Nørgaard.
Begrænset anvendelse
Herregårde og voldsteder i Horsens Kommune
Middelalder
Hanstedgård nævnes som en vigtig kongsgård i Kong Valdemars Jordebog fra ca. 1231.
I et hjørne af Bygholm Park i Horsens findes resterne af kong Erik Menveds tvangsborg, som blev opført efter nedkæmpelsen af det jyske bondeoprør i 1313. På et lille næs i Bygholm Sø, knap 1 km vest for Bygholm, ligger en mulig forgænger for borgen Bygholm. Kun den øverste del af den omtrent cirkulære banke er i dag synlig, idet resten blev dækket af vandet i den kunstige sø ved opstemning af Bygholm Å i 1918. På banken findes en mængde kampesten, og inden opstemningen af åen skal rester af voldgrave have været synlige omkring banken.
Borgen på Drostholm Voldsted skal formentlig dateres til 1300-tallet.
På sydsiden af Horsens Fjord, omgivet af skovarealer, ligger herregården Boller.
Barok
På nordsiden af Horsens Fjord ligger Stensballegård.
Klassicismen
Nordøst for Horsens ligger Serridslevgård.
