.

Horsens Kommunes 34 kirker fordeler sig med 25 middelalderkirker og ni kirker fra efterreformatorisk tid, hvoraf flere er opført på fundamenter af ældre kirker. Af de 25 middelalderkirker er 23 fra den romanske periode, mens kun to nybygninger er fra gotisk tid, herunder den unggotiske Horsens Klosterkirke grundlagt i 1260’erne.

Kirker med romansk oprindelse

Pilgrimmen Peter Kællers gravsten fra ca. 1275-1300 i Tyrsted Kirke. Motivet viser Peter Kæller med en palmegren i højre hånd som bevis for sin pilgrimsfærd til Jerusalem, mens tasken ved hans bælte prydes af en kammuslingeskal (ibsskal) erhvervet ved Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostela i Nordvestspanien. Venstre hånd holder en lang pilgrimsstav.

.

Overordnet set er det anvendte byggemateriale i kommunens romanske kirker ret sammensat, idet otte kirker er opført af granitkvadre, fem af frådsten og en enkelt af rå kamp. Hertil knytter sig seks kirker opført i en blanding af ovennævnte materialer samt en enkelt teglstenskirke fra senromansk tid.

Kirkebestanden omfatter et par bemærkelsesværdige anlæg, der på forskellig vis gør sig gældende inden for landets tidlige stenkirkebyggeri. Dette gælder i særlig grad frådstenskirken i Tamdrup.

Kirken i Ørridslev gør sig bemærket ved den udsøgte murteknik, hvor frådsten på størrelse med normale teglsten er opmuret. Den ekstraordinære håndværksmæssige kvalitet viser sig også i kirkens ældste kalkmalerier fra 1100-tallets første fjerdedel, nemlig i korbuens gengivelse af Kain og Abels offer, som også kendes fra Tamdrup Kirke.

Også den store Hansted Kirke er af frådsten og består af apsis, kor og skib med senere tilbygninger. Helt usædvanligt for en landsbykirke har udgravninger vist, at koret oprindelig var flankeret af to kvadratiske og overhvælvede tilbygninger. I vestenden var der et pulpitur og herover formentlig et i forhold til skibet smallere tårn.

Vor Frelsers Kirke i Horsens er en senromansk teglstenskirke fra omkring 1225-50.

I Hospitalskirken i Horsens findes en af de få bevarede danske klokker fra tiden ca. 1200‑50.

I en række kirker, bl.a. Tamdrup Kirke, findes fine eksempler på døbefonte med de i Østjylland hyppigt forekommende løverelieffer. På døbefonten i Tønning Kirke er tilmed, og ganske usædvanligt, bevaret rester af den oprindelige bemaling. I Tyrsted Kirke findes en sjælden gravsten over pilgrim Peter Kæller af importeret gotlandsk kalksten fra ca. 1275‑1300. Stenen, hvis kunstneriske kvalitet tåler sammenligning med de bedste vesteuropæiske arbejder, er nu indmuret i våbenhusets væg, men var oprindelig placeret under korbuen.

Kirker i den gotiske periode

Klokke fra Tyrsted Kirke, ca. 1430, som om halsen har en minuskelindskrift kantet af dobbeltlister, der lyder: »Hjælp Maria, denne klokke tilhører Tyrsted Kirke«. På klokkelegemet ses desuden klokkestøber Niels Eskildsens mærke omgivet af to trebenede gryder. Han har også leveret klokker til andre af områdets kirker, bl.a. Tolstrup Kirke ved Gedved.

.

To af kommunens kirker kan henføres til gotisk tid. Foruden klosterkirken i Horsens er Endelave Kirke antagelig fra denne periode, men i lighed med en række andre kirker på de danske småøer er den svær at datere. Herudover er Hatting Kirkes vesttårn fra ca. år 1500 bevaret i den i 1786-87 opførte nybyggede kirke, der i dag er en af landets få kirker i den franske Louis Seizestil. For Yding Kirkes vedkommende gør en tilsvarende problemstilling sig gældende, idet vesttårnet fra senmiddelalderen blev bevaret, da en afløser til middelalderkirken blev opført i 1865. Østbirk Kirkes fine højaltertavle fra 1480 er udført af Vilhelm Maler, der formentlig var tilknyttet et værksted fra Lübeck. Tavlen, en såkaldt pentaptych med flere bevægelige fløje, tilhørte oprindelig benediktinernonnernes kloster i Ring, hvorfra den med Frederik 2.s tilladelse blev overført til Østbirk i 1582. Festdagsstillingens forgyldte figurer viser centralt nådestolen mellem Maria og Sankt Benedikt, mens faste- og adventsstillingens malerier bl.a. viser scener af Jesu lidelseshistorie.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Hospitalskirken i Horsens er indrettet i den sydlige halvdel af den bygning, der blev opført i 1560’erne efter hospitalets oprettelse. Kirkens nuværende indretning i nygotisk stil skyldes i al væsentlighed en større istandsættelse i 1869. I forbindelse med istandsættelsen blev bl.a. altertavlen konstrueret omkring en ældre og særdeles veludført apokalyptisk madonna samt andre værdifulde figurer og snitværk, der stammer fra en Mariatavle fra ca. år 1500.

Uth Kirke blev oprindelig fuldført 1575-77 men radikalt ombygget i 1869.

Fra 1570’erne stammer også Træden Kirkes helt usædvanlige og fornemt udførte prædikestol, der her i landet kun har en enkelt parallel i Svindinge Kirke på Fyn. Den murede prædikestol er udført i kalk- og sandsten i grålige nuancer og smykket med relieffer af de fire evangelister. Stolen, der muligvis stammer fra det nu forsvundne kapel på herregården Mattrup, har en beskeden guldstaffering udført af Ingolf Røjbæk i 1959.

I Vor Frelsers Kirke i Horsens by fandtes indtil d. 22. august 2018 en prædikestol fra 1670. Stolen, som udbrændte, var et hovedværk i den hjemlige træskulptur udført i egetræ med anvendelse af sjældne og eksotiske træsorter. Den var tilskrevet den kendte billedskærer Peder Kolding.

Kirkerne i Vær og Østbirk er i særlig grad præget af adelig påvirkning. I Vær findes et stort antal gravlæggelser, der alle relaterer sig til kirkeejerne på Stensballegård. Mest kendt er den omstyrtede rigskansler Peder Schumacher Griffenfelds jordiske rester, der på foranledning af datteren Charlotte Amalie og hendes mand, baron Frederik Krag, blev overført fra Trondheim i 1699. Østbirk Kirke rummer to fornemt udførte gravsten fra omkring 1580 i sortgrå skifermarmor over søhelten admiral Peder Skram og hustru samt to af deres sønner.

Sønderbro Kirke er opført 1969-71.

Senest er Østerhåb Kirke opført 2010‑11 efter tegning af arkitektfirmaet Fogh & Følner.

Ødekirker

Resterne af den nedlagte Tirup Kirke blev udgravet i 1984. På billedet ses korets og skibets stenfundamenter, som aftegner sig i den lyse sandjord.

.

Fra Horsens Kommunes område kendes en række ødekirker, heriblandt benediktinernonneklosteret i Vissing, som blev nedlagt i ca. 1450, samt de efter Reformationen nedlagte klostre i Voer og Horsens (Vor Frue, der tillige var sognekirke). På samme tid nedlagdes også de to hospitalskirker i Horsens tilhørende Helligåndshuset og Sankt Jørgensgården, der lå hhv. under det gamle rådhus og under det nuværende hospital.

Horsens mistede desuden et Helligkors Kapel, der lå et uvist sted i byens nordvestlige udkant. Et kapel ved broen vest for byen er omtalt i 1544 og kan muligvis være et af de kapeller, som nævnes i kilderne, mens middelalderlige begravelser fundet i Nørregade menes at knytte sig til en ukendt kirkebygning. Et kapel på Bygholm blev med denne gårds nedrivning i 1618 nedlagt, mens et ortodokst kapel i det daværende russiske palæ fungerede i perioden 1780‑1807.

Uden for købstaden blev sognekirkerne i Aas og Sejet nedlagt ved Reformationen. Det gjaldt også Vor Frue Kapel i Brestenbro fra ca. år 1400 og Sankt Jakobs Kapel i Søvind Sogn. I 1300-tallet blev de to arkæologisk undersøgte frådstenssognekirker i Lovby og Tirup nedlagt, formentlig sammen med de tilhørende landsbyer, hvis jorder blev tillagt Bygholm og Horsens. Eksistensen af en i øvrigt ukendt ødekirke i Borup sandsynliggøres af byggematerialers genbrug, bl.a. granitkvadre.

Kirken i Tyrsting blev nedrevet 1766‑67 og erstattet af en ny på samme sted. Den var sandsynligvis opført i kvadre. Samme skæbne overgik i hhv. 1869 og 1878 de to kirker i Ring og Nebel. En ny kirke med samme placering i Ring blev nedrevet i 1940, mens Nebels afløser blev opført i Serridslev. Nebel Kirke var oprindelig en frådstenskirke med senere tilføjet tårn og våbenhus, hvor sidstnævnte står endnu, mens kirken i Ring var en kvaderstenskirke med et yngre våbenhus.

Herudover er der under fundamenterne til Tamdrup Kirkes apsis fundet kristne begravelser, som antyder, at der på stedet har ligget en ældre kirke af træ med tilknytning til en kongsgård, der lå i Tamdrup i 900-1000-tallet.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Horsens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker