Horsens Klosterkirke er en unggotisk kirke grundlagt i 1260’erne. Den er den eneste tilbageværende del af det middelalderlige Gråbrødre Kloster i Horsens. Klosteret lå i den østlige udkant af Horsens med kirken som den nordlige del af et firfløjet anlæg.

Klosteret blev i december 1532 overdraget fra gråbrødremunkene til Horsens. Klosterkirken fortsatte nu som byens sognekirke, mens resten af klosteret snart blev revet ned.

Horsens Klosterkirke blev formentlig påbegyndt kort efter 1261, men nævnes først i 1342. Kirken ligger i dag omgivet af en kirkegård, der fra 1575 til 1835 var byens eneste, men som ikke har været i brug siden 1896. 2006‑08 har Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter reguleret terrænet tilbage til det oprindelige niveau. Enkelte gravminder er placeret mellem nye træplantninger på plænearealet, og en granitbelagt forplads ved kirkens hovedindgang er etableret.

.

Bygningshistorie og inventar

I midten af 1300-tallet, kort tid efter færdiggørelsen, indledtes en ambitiøs ombygning, hvor koret blev udvidet og forhøjet i højgotisk stil. På korets nordøstlige hjørne blev et kantet trappetårn placeret. Imidlertid gik arbejdet i stå, og først i senmiddelalderen tilføjede man på nordsiden af kirken flere kapeller, som blev bygget sammen til et sideskib. I årene 1888‑92 gennemgik kirken en hårdhændet restaurering, som søgte at færdiggøre det højgotiske byggeprogram, og som gav kirken sit nuværende udseende.

Af inventar fra klostertiden er bevaret den fornemme højaltertavle fra ca. år 1500, hvis midterfelt rummer en Golgatascene. Oprindelig havde tavlen fem fløje: et midtskab og to par bevægelige, hængslede sidefløje. Det yderste fløjpar er i dag afmonteret og opbevares på Horsens Museum. Et mere end 4 m højt korbuekrucifiks fra ca. år 1500 kan endnu ses i kirken sammen med et næsten komplet sæt smukt udskårne korstole fra samme periode.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om Kirker