Kalkmalerier i Horsens Klosterkirke

Malerierne er placeret i kor. Malerierne er dateret til 1365-1485 (1375-1475 Gotik og 1275-1375 Tidlig gotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne i Horsens Klosterkirke forestiller Kristoffer (Helgen, kæmpe), Kristus/Jesus (Guds søn), våbenskjolde og indvielseskors.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. Den store Sankt Kristoffer på korets østvæg er en af de få gengivelser af denne helgen, som er bevaret på dette sted og derfor meget vigtig i sammenhængen.

Kalkmalerierne på korets østvæg samt korets nordvæg er i en bevaringsmæssig god tilstand men opmalede i omfattende grad.

Franciskanerordenens klosterkirke var oprindeligt en langhuskirke opført i årtierne efter 1261 af munkesten med markstensfundament og en granitsokkel med skråkant. Af murværket herfra er bevaret dele af langmurene i korets vestlige del. Dette anlæg stod med to korfag og tre fag i skibet, som fra begyndelsen var planlagt til hvælvslagning, men sidstnævnte stod formentligt med flade lofter. Skibet fik dog omkring 1300 opsat tre ottedelte krydshvælvinger. I anden fjerdedel af 1300-tallet fik koret fire fag krydshvælvinger i stedet for de to tidligere, der var samtidige med opførelsen. Samtidigt blev koret udvidet med en tredjedel og kirkens mure forhøjede. Korforlængelsen mod øst blev udført med markstensfundament og en delvist fornyet granitkvadersokkel. Sidstnævnte erstattede også skråkantsoklen på det ældre korparti. Et trappetårn findes ved korets nordøsthjørne. Både nord og syd for koret findes tilbygninger. I syd dækkes de to vestlige fag af et kapel. Dettes vestmure rummer formentlig rester af klostrets korsgang. Det er uvist, hvornår dette blev omdannet til kapel og i 1780´erne kraftigt forlænget. En krydshvælving fra 1782 blev 1888-92 erstattet af fladt loft. Korsgangen med gallerietage ved skibets sydside blev tilføjet sent i 1400-tallet. Kapellet nord for korets vestfag blev i 1770´erne omdannet til gravkapel. Dets opførelse daterer sig til sidste fjerdedel af 1300-tallet, men det er siden omsluttende skalmuret undtaget i vestmuren. En krydshvælving erstattede her 1888-92 en hvælving fra 1773. Begge kapeller fremtræder nu i det ydre nu som en del af sideskibene. I første halvdel af 1400-tallet tilføjede man de tre østligste fag af det nordre sideskib med hvælv på forlæg hugget ind i murene. En vestforlængelse af skibet samt af nordre sideskib kom til i første fjerdedel af 1500-tallet. Begge var på et enkelt fag med samtidig krydshvælving. I det ydre er det nordre sideskib siden ganske omdannet, mens det indre har bevaret middelalderligt murværk. I efterreformatorisk tid inden udgangen af 1500-tallet, blev søndre sideskib etableret. Dette gennemførtes ved at inddrage og omdanne korsgangen samt gallerietagen, mens det vestligste fag blev indrettet i nordenden af klostrets vestfløj. Flere af hvælvingerne i søndre sideskib blev fornyet 1738. I både skib og sideskibe blev hvælvene fuldkommen nybyggede i 1888-89, ligesom soklerne suppleredes. Tagrytteren stammer fra restaureringen 1889. Efter denne står midtskibet og søndre sideskib med krydshvælvinger i fem fag, mens det nordre har krydshvælvinger i de fire østligste fag og fladt loft i det vestligste med indgangspartiet. Kirken er bygget af munkesten og står som treskibet anlæg med blanke mure.

Læs mere om kirker i Horsens Kommune

Læs videre om

• Horsens Klosterkirke

Læs også om

• Kalkmalerier i Grædstrup Kirke
• Kalkmalerier i Tamdrup Kirke
• Kalkmalerier i Tønning Kirke
• Kalkmalerier i Uth Kirke
• Kalkmalerier i Ørridslev Kirke
• Kalkmalerier i Østbirk kirke

Se alle artikler om

• Kalkmalerier
• Kirker

• Kalkmalerier i danske kirker