Adam og Eva, der begge dækker deres køn med bladbuket, uddrives af en engel.

.

Fakta

Malerierne er placeret i kor og hovedskib. Malerierne er dateret til 1100-1525 (1475-1550 Sengotik og 1080-1175 Romansk). Malerierne er malet af Åleværkstedet (o. 1500-1525) og Jellingværkstedet (o. 1100-1125).

Kalkmalerierne

Formaningen. Kun Gud er bevaret.
.

Ribbekryds. Blomsterroset.

.

Kalkmalerierne i Tamdrup Kirke forestiller scener fra det nye og gamle testamente, dagligliv, skabelsen og syndefaldet, Kain og Abels historie og Kristi lidelse, død og opstandelse. Malerierne viser Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), Gud (Vor Herre), Abel (Fårehyrde), Kain (Agerdyrker), Kristus/Jesus (Guds søn), Judas Iskariot (Apostel), Peter (Apostel), Longinus (Centurion, Kristi korsfæstelse), Stefaton (Soldat, Kristus korsfæstelse), engle og indskrifter. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, strøornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, rankeslyngornamenter og andre borter. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, blomst (naturalistisk og stilistisk), krabbeblad, passerroset, ranke og blad, stjerne, frugt og bær, omvundet bånd, omvundet stav og mæander.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Den samlede kulturhistoriske vurdering "Særdeles bevaringsværdig" gælder for både kalkmalerierne i kirkerum og kalkmalerierne over hvælv. Kirken har to udsmykninger, en romansk malet af Jellingeværkstedet og en sengotisk malet af Åleværkstedet. Kalkmalerierne over hvælv er særdeles bevaringsværdige på trods af deres nedslidte stand. Figurscenerne, som fortrinsvis er bevaret i fortegninger, er meget vigtige for forståelsen af Jellingværkstedets øvrige udsmykninger både håndværksmæssigt, forlægmæssigt og ikonografisk.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Den samlede tilstandsvurdering "Behandlingskrævende" gælder for kalkmalerierne i kirkerum. Den samlede tilstandsvurdering for kalkmalerierne over hvælv er "Tilstanden tilfredsstillende". Det romanske malerifragment på korets nordvæg er aldrig blevet restaureret. Fragmentet har mange skader i både farve- og pudslag, ligesom der er revnedannelser og efterladte sekundære puds- og kalklag på overfladen. Fragmentet bør istandsættes. (Tilstand juni 2010). Over hvælv er bevaret maleri på korets sydvæg, vestvæg og nordvæg samt på skibets triumfvæg, sydvæg og nordvæg. Bedst bevaret er malerier på skibets nordvæg mellem 2. og 3. fag og mellem 3. og 4. fag. Malerier er kantsikrede med en kalkpuds. Der kan især på skibets sydvæg og på triumfvæggens søndre del iagttages saltskader, hvoraf nogle er aktive. (Tilstand maj 2011). Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til maleriernes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.

Kirken

Tamdrup Kirke er hvidkalket og treskibet. Kor og skib er opført omkring 1125 og opbygget på et kampestensfundament af en halv til næsten en hel meters tykkelse. Af det romanske anlæg står den østre del overvejende på en dobbelt frådstenssokkel med skråkant, mens vestenden kun synes at have haft en enkelt skråkant. Selve murværket består primært af frådsten, mens der i skibet også er suppleret med jernalkvadre især i nordsiden. Bag frådstenskvadrene på inder- og ydermure er murkernen dannet af rå marksten iblandet flint og frådsten. Såvel kor som hele skibet stod oprindeligt med flade lofter. Før hvælvslagningen i skibet blev det fladloftede våbenhus tilføjet ved dets nordside formentligt omkring midten af 1400-tallet. Dernæst er vesttårnet tilføjet muligvis omkring 1463. Det står på et kampestensfundament og præges i sit ydre af en ombygning 1779, hvor det fik pyramidetag. Krydshvælvingen er samtidig, og det moderne trappehus er sydvendt. Indsættelsen af hvælv i det romanske anlæg, formentlig omkring sidste fjerdedel af 1400-tallet, indledtes med en krydshvælving i koret. Herefter fik først det nordre og søndre sideskib hver fire fag krydshvælvinger med store murforhøjninger til følge. Endeligt fik også midtskibet krydshvælvinger i fire fag. Sakristiet ved korets østende er tilbygget i det sidste tiår før reformationen, om end muren, der adskiller det fra koret, er ældre og rejst inden 1520. Det rummer en samtidig krydshvælving og står på kampestensfundament. Det senmiddelalderlige byggearbejde er udført i munkesten, mens der af andet materiale især ses genanvendte frådsten i sakristiets gavl og sideskibenes murforhøjninger. I 1701-1702 blev de romanske højkirkemure yderligere markant forhøjede.

Videre læsning

Læs mere om kirker i Horsens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links