Bygholm

Artikelstart

Kong Erik Menved opførte i forbindelse med det jyske oprør i 1313 en række tvangsborge, herunder Bygholm, »for at knække jydernes stivsind«, således som der står i Sjællandske Krønike og derved tvinge de stivsindede jyder til at underlægge sig kronen. Kongen anlagde Bygholm umiddelbart vest for det nuværende Horsens. Beliggenheden af borgen indikerer, at kongemagten søgte at kontrollere færdslen i området. Mens de fleste af disse tvangsborge blev nedrevet efter kongens død i 1319, fik Bygholm sammen med Kalø på Djursland lov til at blive stående og fungerede igennem 1300-tallet som nøglefæstning i kampene om kronen og magten i Jylland. Borgen blev sammen med resten af Nørrejylland pantsat til grev Gerhard 3. af Holsten i 1331. Først ved Nebbegårdforliget d. 22. juli 1348 var Horsens med Bygholm og Kolding indløst eller i færd med at blive det og dermed atter under kongemagtens kontrol. Kongen indsatte trofaste mænd som ridderne Peder Iversen Lykke og Jens Andersen Brock som høvedsmænd på Bygholm, og under det store jyske oprør mod kong Valdemar Atterdag 1368‑72 var sidstnævnte i stand til at holde borgen. Bygholms store betydning ses bl.a. af, at det i resten af middelalderen var betydningsfulde folk, der sad som lensmænd her eller havde lenet i pant.

Bygholm forfaldt i slutningen af 1500-tallet, og i 1616 lod Christian 4. lensmanden flytte over på lensgården Stjernholm, som Bygholm blev lagt ind under. I 1661 tilskødede Frederik 3. både Bygholm og Stjernholm til Peder von Uffeln fra Hamborg, der i 1670 solgte dem videre til Joachim Werner Bülow, der lod det forfaldne anlæg nedrive. Stenene blev genanvendt til at genopføre Bygholm, der atter blev herregård; den nuværende bygning er dog først opført i 1775.

De synlige rester af borganlægget

På en gåtur i Bygholm Park i Horsens passeres på et tidspunkt resterne af den tvangsborg, som kong Erik Menved i 1310’erne tvang områdets bønder til at bygge. Det er måske svært at forestille sig, når man betragter stedet, der mest af alt ligner et forvokset muldvarpeskud, men hvis man lukker øjnene, kan man muligvis høre ekkoet fra kongens soldater, der råber ordrer ud til tvangsarbejderne.

.

Resterne af borganlægget, der består af en nærmest kvadratisk banke, ca. 8 m høj og med en topflade på ca. 35 × 35 m, kan i dag ses i et hjørne af Bygholm Park i Horsens. En bro har ført over til borgens ladegård med stalde og øvrige økonomibygninger, formentlig placeret vest for borgbanken. Omgivelserne, der oprindelig har været præget af vådt og sumpet terræn, har udgjort et naturligt værn mod fjender, og desuden har borgbanken tidligere været omgivet af voldgrave. På toppen af den kunstigt opbyggede banke blev der ved arkæologiske undersøgelser i 1920 og i 1950’erne fundet rester af grundmurede bygninger fra senmiddelalderen og renæssancen. Den 22 m lange nordfløj, som synes at være ældst, blev opført af middelalderlige munkesten på et kraftigt fundament af kampesten. Den ca. 30 × 9 m store og ligeledes grundmurede østfløj blev formentlig opført lidt senere, efter Reformationen. Begge fløjes fundamenter har været kraftige, nogle steder bevaret i op til 2 m’s bredde. I en synsforretning fra 1615 beskrives østfløjen som to stokværk høj, og her nævnes desuden en vestfløj, der muligvis har været opført i bindingsværk.

Videre læsning

Læs mere om herregårde og voldsteder i Horsens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder