Bygholm, Horsens

I det sumpede areal omkring åen lå en mindre holm, hvorpå kong Erik Menved i 1313 lod bygge en borg, der var omgivet af voldgrave og fik navnet Bygholm. Borgen Bygholm var hjemsted for kongens lensmand indtil 1617, hvor bygningerne var så faldefærdige, at de blev revet ned. Materialerne blev i stedet brugt til at istandsætte det nærliggende Stjernholm Slot, hvor lensmanden havde boet siden begyndelsen af 1600-tallet.

Bygholms avlslænger blev ladegård for Stjernholm Slot, og de blev begge i 1661 af Frederik 3. tilskødet Hamborgen Peder von Ufelen. Under Svenskekrigene i 1658-1660 nedbrændte ladegården Bygholm. Joachim Werner von Bülow købte Bygholm i 1670, hvorefter han opførte en bindingsværkshovedbygning, ligesom han lod ladegården genopbygge, blandt andet med materialer fra Stjernholm Slot.

Hovedbygningen i bindingsværk blev revet ned i sidste halvdel af 1700-tallet i forbindelse med opførelsen af den nuværende hovedbygning, som etatsråd Lars de Thygesen og frue, Abel Marie de Lichtenberg, i 1775 lod opføre. Det trefløjede barokanlæg blev opført under ledelse af bygmester og arkitekt Anders Møller fra Horsens. Hovedbygningen blev opført i gule flensborgsten og bestod af en hovedfløj i én etage over en høj kælder med en gennemgående frontspids i to etager og en trappeportal samt to lavere sidefløje. Portalen på gårdsiden, der er i Louis-seize stil, blev sandsynligvis udført af Horsens-billedhuggeren Jens Hiernøe. Bygholms park blev anlagt i 1812.

Bygholms hovedbygning blev restaureret flere gange igennem tiden, heriblandt af August Theodor Schütte, der overtog Bygholm i 1835. I 1840 lod August Theodor Schütte opføre en ny trelænget avlsgård vest for hovedbygningen. Han opførte i samme forbindelse en forpagterbolig og en ny mejeribygning, ligesom han genopførte den sydlige længe i ladegården efter en tidligere brand.

Herregårdsparken blev udvidet i 1863 med den romantiske, engelske havekunst som forbillede med slyngede stier, fritstående træer og mindre lunde med lysninger. Allerede under Ludvig Theodor Schütte, der ejede Bygholm fra 1889 til 1915, blev Bygholms park åbnet for offentligheden.

Efter flere skiftende ejere købte Horsens Kommune i 1918 Bygholm med tilliggender, i alt ca. 800 hektar, der lod agre og eng bortforpagte. I 1919 blev Bygholm Sø skabt ved opstemning af Bygholm Å til brug for Bygholm Vandkraftsanlæg. I 1920 åbnede Bygholm Parkhotel i hovedbygningen, og hele parken, der yderligere var blevet udvidet i 1937 ved Bruno Pedersen, fik offentlig adgang. I årene 1934-41 var der zoologisk have i parken. Fra 1939-77 var der vandrerhjem i hovedbygningens sydfløj. I 1947 overtog Statens Redskabsprøver avlsgården og den bortforpagtede jord.

I 1989 overtog Scandic Bygholm Parkhotel. Hovedbygningen blev i 2013 kalket hvid, og de to tværstillede sidefløje blev samme år bygget sammen med de lange sidelænger i den nærmest beliggende del af avlsgården, øst for Schüttesvej. I 2007 fraflyttede Danmarks Jordbrugsforskning avlsbygningerne vest for Schüttesvej.

I dag er holmen, hvorpå det første Bygholm lå, ladegårdspladsen sydvest for og voldgraven et beskyttet fortidsminde.

Bygholm ligger i den vestlige udkant af Horsens og består af en hovedbygning mod øst og en avlsgård mod vest. Avlsgården opdeles i to dele, da den gamle landevej til Skanderborg gennemskærer anlægget. Øst for hovedbygningen ligger Bygholm Park, der er et stort fredet park- og naturområde som Bygholm Å løber igennem. Kun hovedbygningen med sidefløje er omfattet af fredningen.

Hovedbygningen er en 15 vinduesfag lang, grundmuret bygning i en etage, der er opført med høj kælder og en gennemgående, let fremspringende gavlkvist. Bygningen bærer et rødt, teglhængt heltag med halvvalmede gavle, også gavlkvisten bærer røde tegl, og i rygningen ses i alt fire, hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og gesims. I begge tagflader ses nyere tagvinduer samt en række tudsten. Den høje, fremspringende sokkel udgøres nederst af granitkvadre og er hvidkalket som det øvrige murværk, der afsluttes af en hvidkalket, profileret hovedgesims. Mod haven markeres hovedbygningens hjørner af kvaderliséner, og omkring samtlige vinduer er et svagt tilbagetrukket, vertikalt felt med forkrøppede hjørner. Begge gavle og midtrisalitter har en profileret gesims, der følger tagfladernes skrå forløb ned til tagfoden, hvor den afsluttes med et kort, vandret stykke. Fælles for midtrisalitterne er desuden, at de har indfatninger omkring vinduerne, både plane og profilerede med forkrøppede hjørner, tre let tilbagetrukne felter i gavltrekanten, hvor der er en urskive med et fungerende urværk, samt en pinakel udformet som en morgenstjerne øverst. Midtrisalitten mod gården har hjørnepilastre og en detaljerig sandstensportal med en rigt ornamenteret stentavle. Hoveddøren er en ældre ornamenteret fyldingsdør med et halvrundt, vifteopsprosset overvindue, der sidder i en profileret sandstensindfatning med vederlags- og slutsten også i sandsten. Foran midtrisalitten er en bred ligeløbstrappe med granittrin, murede, hvidkalkede vanger og et smedet værn. På hver side af midtrisalitten er en lav kældertrappe, der fører ned til en kurvehanksbuet døråbning, hvori der er en nyere kælderdør. Midtrisalitten mod haven har også en portal, men den har murede pilastre, som bærer en svungen og rigt profileret fordakning, hvori der sidder en sandstenstavle med inskription. Havedøren, der er en nyere, tofløjet dør med småsprossede termoruder, sidder i en fladbuet, glat indfatning. Fra havedøren fører en bred trappe med granittrin samt svungne, hvidkalkede vanger med et smedet værn ned til haven. Under trappen er der adgang til kælderen gennem en nyere rammedør. Vinduerne er ældre smårudede korspostvinduer, der i overgavlene er torammede, smårudede og nyere, men traditionelt udførte, ligesom i kælderen. Hoveddøren er mørkeblå med lyseblå staffering, mens de øvrige døre samt vinduerne er hvide.

De to vinkelformede sidefløje er lavere end hovedbygningen, idet de er opført uden kælder. Som hovedbygningen er sidefløjene grundmurede med sokler af granitkvadre, hvidkalket murværk og hovedgesims, og de bærer røde teglhængte heltage med halvvalmede gavle. I rygningerne ses hvidkalkede skorstenspiber med sokler og gesimser, og i tagfladerne er der nyere tagvinduer, tudsten og enkelte udluftningshætter. Den høje, profilerede hovedgesims følger tagskægget hele vejen rundt og er ført omkring gavlene. I den nord- og sydvendte gårdside er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet revledør, og foran hver dør ligger et par granittrin. I nordre sidefløjs gårdside og i søndre sidefløjs haveside er en nyere, tofløjet havedør med små ruder og derover et smårudet, fast vinduesparti, og foran døren ligger en tresidet granittrappe. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte korspostvinduer med små ruder. Hoveddørene er mørkeblå med lyseblå staffering, mens havedøren og vinduerne er hvide. Sidefløjene er i hver gavl sammenbygget med en nyere forbindelsesbygning, der sammenkobler de vinkelformede sidefløje med avlsgårdens nærmest beliggende længer.

Hovedbygningen og sidefløjene fungerer som hotel og restaurant. I den nordre sidefløj er der en restaurant, og tagetagen herover er uudnyttet. I hovedbygningens stueetage er der selskabslokaler, i kælderen køkkenfaciliteter og tagetagen er indrettet med hotelværelser med tilhørende badeværelser. Den søndre sidefløj er indrettet med hotelværelser og badeværelser både i stueetagen og tagetagen.

I hovedbygningen er der i stueetagen bevaret store dele af en ældre grundplan med en forstue og en modstående havestue i den gennemgående gavlkvist, nord herfor er en gennemlyst riddersal, mens der syd herfor er en langsgående hovedskillevæg med stuer en suite mod haven. I hallen er en ældre todelt hovedtrappe. To løb med udskårne balustre og svungen, profileret håndliste fører op til tagetagen, mens en kvartsvingstrappe med samme udformning fører ned til kælderens gæstetoiletter. Kælderen består af mindre gennemgangsrum på hver side af en langgående hovedskillevæg. I tagetagen ligger værelserne på hver side af en midterkorridor. Hovedbygningen har i stueetagen bræddegulve belagt væg-til-væg tæpper eller sildebensparket, pudsede vægge og lofter med stukkatur. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer i stueetagen, herunder vægge med opspændte lærreder, høje fodpaneler, lysningspaneler, tofløjede fyldingsdøre, profilerede gerichter og rundbuede kaminnicher. Kælderen har støbte gulve med en epoxybehandling med anti-skridbar overflade, flisebeklædte vægge og pudsede lofter, og dørene er nyere plane træ eller ståldøre. Tagetagen har væg-til-væg tæpper, plane vægge og skråvægge, akustikpladelofter på gangen og plane lofter på værelserne. Der er nyere pladedøre med indfræsede felter, som for at illudere en fyldingsdør, og enkle gerichter og fodlister.

I den nordre sidefløj er der intet bevaret af en ældre ruminddeling. Nærmest hovedbygningen er et par depotrum og et fordelingsrum, hvorfra der er adgang til både kælderen og hovedbygningens højere beliggende stueplan. Trappen op til hovedbygningens stueetage har et ældre værn med udskårne balustre. Den resterende del af sidefløjen er indrettet til en stor vinkelformet restaurant, der kan opdeles i to rum af en foldevæg. Fra restauranten giver en nyere, tofløjet branddør adgang til den nye forbindelsesbygning mod nord. Den nordre sidefløj fremtræder med en nyere materialeholdning, idet der er støbte gulve med væg-til-væg tæpper, vinylgulve og klinker, pudsede vægge og plane lofter med indbyggede spots og ventilationsaftræk. En ældre sekundær trappe fører op til tagetagen, der er indrettet med et par ældre pigeværelser, mens den resterende del er uudnyttet med synligt ældre tagværk og understrøgne tagsten.

Den søndre sidefløj er indrettet med en gang langs gårdsiden og værelser med eget badeværelse mod haven. En ældre trappe med udskårne balustre og profileret håndliste fører op til tagetagen, der er indrettet ligesom stueetagen. På begge etager er der væg-til-væg tæpper, plane vægge, skråvægge og lofter samt akustikpladelofter på gangen i tagetagen. I stuetagen er der ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter og i tagetagen er der nyere pladedøre med indfræsede felter.

Den miljømæssige værdi ved Bygholm knytter sig til det bevarede herregårdsmiljø, hvor hovedbygningen sammen med avlsgården udgør et symmetrisk barokanlæg, der gennemskæres af den gamle landevej til Skanderborg. Vejen inddeler herregårdsanlægget i to dele: en funktionspræget del med fornuftbestemt udformede avlsbygninger omkring den ydre gårdsplads mod vest og den lidt finere indre gårdsplads med de tidligere staldbygninger mod øst, som støder op til den indre, brolagte æresgård, cour d'honneur, foran hovedbygningen. Den herskabelige hovedbygning med vinkelformede sidefløje ligger som aksens centrale omdrejningspunkt for enden af den store øst-vest orienterede gårdsplads. Den homogene farve- og materialeholdning binder det store anlæg med de mange bygninger sammen til en elegant helhed.

Endvidere er der miljømæssig værdi ved den store park øst for hovedbygningen, der sammen med de spredt beliggende tyendeboliger er et vidnesbyrd om herregårdens tidligere store jordtilliggender, idet den oprindeligt lå uden for Horsens gamle bykerne. Samlet set udgør Bygholm således et værdifuldt herregårdsmiljø.

Tillige er der miljømæssig værdi ved det fortidsmindefredede voldsted, der ligger i parken nordøst for hovedbygningen, idet den otte meter høje jordbanke med rester af voldgrave, vidner om placeringen af Bygholms første hovedbygning.

Bygholms kulturhistoriske værdi knytter sig til herregården som et barokt anlæg, der med en bevidst, planmæssig stringens er komponeret omkring en akse, som spænder fra ladegården over hovedbygningen gennem parken.

Hovedbygningen er et eksempel på en senbarok herregård, idet den er opført i 1775, hvor det klassicistiske stilideal ellers var toneangivende. Barokkens stilelementer kan i hovedfløjen aflæses i den stringente, symmetriske opbygning og den vertikale stræben som især kvaderlisénerne, de vertikale vinduer, det stejle, halvvalmede tag og de høje skorstenspiber understreger. Hertil kommer de høje midtrisalitter med pilastre, kvaderliséner, vinduesindfatninger med forkrøppede hjørner, de detaljerige indgangsportaler og de brede granitstenstrapper samt den kraftige gesims. De strengt symmetriske facader med svagt tilbagetrukne murpartier og forkrøppede hjørner omkring vinduerne og i midtrisalitternes gavltrekanter er ligeledes et typisk barokt virkemiddel, ligesom de smårudede vinduer, der med stor sandsynlighed oprindeligt har fremtrådt som krydspostvinduer, idet der i karmene er spor efter tværpostens tidligere, lavere placering. Det er tillige for tiden typisk, at hovedfløjen i kraft af sin højde og mange bygningsdetaljer løfter sig over sidefløjene. Den barokke stils monumentale fremtoning var et vigtigt redskab i storborgerskabets ønske om arkitektonisk at manifestere sin økonomiske magt og politiske handlekraft udadtil.

Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til de to portaler, hvor sandstenstavlens initialer LT og AL vidner om Bygholms bygherrer Lars de Thygesen og Abel Marie de Lichtenberg. Sandstenstavlen med inskription mod haven påviser ligeledes bygherrernes navne, men også bygningens opførelsesår 1775 og navnet på bygmesteren – Anders Møller.

I det indre knytter Bygholms kulturhistoriske værdi sig til opdelingen i herskabets repræsentative gemakker i hovedfløjens stueetage og private gemakker i tagetagen samt i domestikrummene i kælderen og i sidefløjene beregnet til tyendets arbejde og beboelse. Dette afspejles tydeligt i rummenes placering og udstyr, hvor domestikrummene har en enkel og afdæmpet fremtoning i forhold til den højloftede beletage med lave brystningspaneler, lysningspaneler, tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, messinggreb og kraftigt profilerede gerichter med fodklodser, rundbuede kaminnicher, støbejernsovne og stukkatur samt havestuens vægge med opspændte, bemalede lærreder med antikke motiver og høje indbyggede spejle. De bevarede dele af den ældre grundplan lader sig tydeligst aflæse i hovedfløjens traditionelt indrettede stueetage med den centralt placerede forstue og den modstående havestue samt den langsgående hovedskillevæg mod syd med stuer en suite mod haven. At dobbeltdørene imellem rummene er placeret en filade er ligeledes et tidstypisk træk, der muliggjorde et langgående kig igennem bygningen og ud i haven i hver gavl. Sydfløjen har med sin korridor og mindre rumenheder bevaret fortællingen om den sekundære funktion.

Ligeledes knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre trapper. Både hovedfløjens pompøse, todelte hovedtrappe med udsavninger i brystningen i form af bueberigede parallelogrammer med udskårne slyngbånd og en svungen, profileret håndliste, der elegant ender i en vangesnirkel. Hovedtrappens dekoration er tidstypisk for 1700-tallet. Hertil kommer sidefløjenes mere enkle trapper med værn af kunstfærdigt udsavede brædder og svungen håndliste og vangesnirkel, der ligesom hovedtrappen også tilhører det barokke formsprog. I den søndre sidefløj er der ligeledes kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre fyldingsdøre, hvoraf de brede enfyldingsdøre med kraftigt svungne gerichter og messinggreb er fra 1700-tallet.

Arkitektonisk fremtræder Bygholms hovedbygning med den centralt placerede hovedfløj og to vinkelformede sidefløje som et præcist, og velproportioneret bygningsanlæg, der fastholdes af de stejle, let opskalkede tage med halvvalmede gavle og skorstenspiber i rygningerne. Den ensartede materiale- og farveholdning får hovedfløjen og sidelængerne til at fremstå som en sammenhængende bygning på trods af højdeforskellen. Den symmetriske hovedbygning er opbygget over et fast kompositorisk greb med en taktfast vinduessætning samt en aksial opbygning, der understreges af hovedfløjens markante midtrisalit. Facadernes detaljerigdom, herunder samtlige fløjes høje, profilerede hovedgesims samt hovedfløjens kvaderliséner, pilastre og svagt tilbagetrukne murpartier med forkrøppede hjørner, giver hovedbygningen et harmonisk og herskabeligt udtryk. De markante midtrisalitter med svungne granittrapper med smedejernsværn, muret pilasterportal med svungen og rigt profileret fronton og inskriptionstavle mod haven samt den rigt udskårne sandstensportal med stentavle og portal omkring hoveddøren med et halvrundt, vifteopsprosset overvindue i en sandstensindfatning sikrer sammen med de to vinkelformede og nedtonede sidefløje, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte.

I hovedbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til hovedfløjens store rumhøjde og de en suite beliggende stuer ud mod haven, hvor placeringen af dørene enfilade sammen med de ældre bygningsdetaljer underbygger bygningens alder og herskabelige fremtræden.

Læs videre om

• Bygholm, Trap Danmark

Læs også om

• Anders Kruuses egen gård, Horsens
• Horsens Ting- og Arresthus
• Klostermølle, Sønder Vissing

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen