Horsens Ting- og Arresthus ligger på Rådhusgade 3-5 i Horsens Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Horsens Ting- og Arresthus
Beskrivelse
Rettens sæde var igennem mange år, specielt i provinsen, koblet sammen med rådhuset. I mange tilfælde var birkedommeren og borgmesteren én og samme person. Med beslutningen om valgte borgmestre og udpegede dommere og en samtidig vækst i befolkningstallet kom et øget behov for at opføre bygninger til dét specifikke formål at dømme i civile og kriminelle sager og at opbevare de dømte i fængsel. Horsens Ting- og Arresthus er eksempel på en sådan bygning.
Der er mange funktioner, der skal rummes i en sådan bygning, sale til domsafgørelser, voteringslokaler, venteværelser, en sikker adskillelse mellem de offentlige lokaler og det lukkede fængselsområde, celler, opsyn og bolig for personale. Samtidig skulle bygningen udstråle myndighed, soliditet og være en synlig repræsentant for staten i lokalsamfundet.
Der blev i 1899 afholdt en konkurrence om tegninger til et nyt Ting- og Arresthus i Horsens. Hector Estrup vandt konkurrencen med nedenstående projekt. Opstalt af konkurrenceprojektet (Architekten 1898-99) Som det ses, er der i vinduessætning, -udformning og antal væsentlig forskel på projektet og den opførte bygning.
Beskrivelse
Som bygningen opleves i dag kan det undre, at facaden vender mod den relativt smalle Rådhusgade. Politistationen, der ligger overfor, er imidlertid opført på et senere tidspunkt, så da facadeplaceringen blev valgt, har bygningen ligget friere. Siden mod Rådhustorvet, der i dag opleves som facade, var ved opførelsestidspunktet gemt bag to bindingsværksbygninger.
Horsens Ting- og Arresthus er udformet med tre fløje. Østfløjen er den offentlige fløj med venteværelser, retssale og voteringsrum, vestfløjen er nu med en mindre retssal og ellers benyttet af politiet, der har bygning overfor. Tidligere var fløjen indrette med endnu en retssal, kontorer og bolig for arrestforvalteren. Hele midterfløjen er i tre etager indrettet med celler, et par køkkener og bade. Stilmæssigt placerer Estrups bygning sig mellem den sene historicisme og nationalromantikken. I forhold til konkurrenceprojektet har han forladt de gotiske spidsbuede udsmykninger, har valgt en mere nøgtern vinduesudformning, men har samtidig leget med et gesimsformat der i midterfeltet med de små cellevinduer får karakter af en attika. På bagsiden mellem de to fløje er fangegården beliggende. Denne er på det seneste nedrevet – en ny er opført med overdækning. Den er ikke medtaget i fredningsforslaget.
Hallen i begge sidefløje er dækket af fire krydshvælv støttet af en kraftig granitsøjle i midten. Østfløjen er i både stue- og første sal indrettet med et forværelse, retssal og bagvedliggende voteringsrum. Indretningen i de officielle lokaler er i trappeopgange, forværelser og retssale med paneler og døre præget af fint, solidt snedkerarbejde. Udsmykningen bliver mere beskeden, for ikke at sige manglende, så snart man forlader de offentlige rum. Der ses dog gode fyldningsdøre, lysningspaneler og stuk i de fleste af de rum, der har betjent rettens udøvere. Vestfløjen var indrettet til rettens brug på 1. sal, medens stueetagen var indrettet med bolig for arrestforvalteren. På det seneste har hele denne fløj været udlånt til brug for den overfor liggende politistation.
Midterfløjen er i tre etager indrettet med celler mod gårdsiden og et gennemgående rum til opsyn, ophold og med trapper mellem etagerne. I stueetagen er bygget en karnap ud i gården, så der kunne holdes opsyn under gårdture. Fængslet har indtil nedlæggelsen samarbejdet med Horsens Statsfængsel, således at varetægtsfanger blev anbragt i en særskilt afdeling i Statsfængslet, medens fængslet i Ting- og Arresthuset fungerede som narkofri afdeling. Baggrund I modsætning il mange både ældre og yngre tinghuse er Horsens Ting- og Arresthus bygget med en klar holdning til at vise, hvad bygningen indeholder. Arresten gemmes ikke væk i en kælder eller bagved bygningen, det fremgår af facaden, at her holdes folk indespærret. Arkitekten var Hector Frederik Jansen Estrup (1854-1904).
Estrup begyndte sin karriere som konduktør hos restaureringsarkitekten H.B.Storch. Han slog sig i 1882 ned i Horsens og kom i udpræget grad til at præge byggeriet i Horsens i perioden frem til sin død. Hans mange bygninger i Horsens, hvoraf en stor del stadig findes, får knyttet benævnelser som monumentale og pompøse til sig og der peges på hans forkærlighed for dekorative detaljer. Om Ting- og Arresthuset skrives det: Endnu mere magt udstråler Ting- og Arresthuset. Denne bygning viser, som Estrups øvrige, en soliditet og en høj håndværksmæssig kvalitet, som også er baggrunden for, at så mange af hans værker endnu er bevaret i byen.
Ting- og Arresthuset ligger i dag med østfløjen vendt mod det nyanlagte Rådhustorv. Denne side af bygningen er ikke fra arkitektens side tænkt som facade, men virker med sin højde og utilnærmelige karakter fint i forhold til den overfor liggende politistation og fremstå i sin massivitet som en fornuftig kant mod det store rum. Selve facaden forekommer noget klemt i den snævre Rådhusgade.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
