Stensballegård ligger på Bygaden 70 i Horsens Kommune. Bygningen er fredet.
Stensballegård, Horsens
Bygningshistorie
Den nuværende Stensballegård blev opført af Frederik Krag med Ernst Brandenburg som arkitekt, i 1692. I 1693 opførtes de to sidefløje.
Beskrivelse
Ved den nordøstlige udkant af Horsens ligger Stensballegård.
Hovedbygningen er opført i to plan med høj kælder over en sortmalet sokkel. På hver side af hovedbygningen er opført en vinkelformet sidefløj i ét plan. Hovedbygningens tag er helvalmet og belagt med røde vingetegl. En trukket gesims danner overgang fra murene til den opskalkede tagfod. I tagryggen sidder to skorstenspiber med sokkel, skaft og gesims, og dertil en skorstenspibe i hver af sidefløjene. Centralt på hovedbygningen findes til begge sider en frontispice over 3 fag. Mod gården sidder en urskive i frontispicen. Hovedindgangen er placeret centralt i den symmetrisk opbyggede facade. En dobbeltløbet trappe med kældernedgang fører op til hoveddøren, der er en tofløjet udskåret trædør med en portal af træ. Vinduerne er firerammede med småt opsprossede ruder. Kældervinduerne har to rammer. På havesiden findes centralt en tofløjet havedør med glasfelter. Sidefløjene har begge et vestvendt indgangsparti med en ligeløbstrappe af granit og tofløjet fyldingsdør omkranset af en forkrøppet og pudset indfatning.
I det indre er en relativt velbevaret planløsning med stuer en suite mod haven og centralt trapperum. Endvidere flere bevarede ildsteder, parketgulve, plankegulve, panelvægge, stukgesimser, lofter med synlige loftbjælker og ældre eller oprindelige fyldingsdøre med rigt profilerede gerichter og ældre beslåning. I hovedbygningen og kælderen findes flere marmorerede døre og gerichter. I tagrummet er et mekanisk ur tilsluttet urskiven i frontispicen, og synlige trækonstruktioner til tagværket.
Sidefløjene er indrettet med en korridor mod gården og stuer mod haven. Her findes klinkegulve, parketgulve, panelvægge, fyldingsdøre med gerichter og beslåning samt lofter med stukgesimser.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi er knyttet til det trefløjede og strengt symmetriske anlæg. Centralt gennem anlægget går en akse, der understreges på begge sider af hovedbygningen. Dels ved den lange vestvendte ankomstvej, der omkranses af lave mure, og dels ved sidefløjenes indramning af udsigten til parken fra havestuen i hovedbygningen, der kulminerer i en langstrakt elme- og lindeallé mod øst. At landskabet på begge sider af anlægget medvirker til at iscenesætte oplevelsen af hovedbygningen giver anlægget et monumentalt islæt, der vidner om bygherrens økonomiske formåen.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi er knyttet til anlæggets opførelse som Midtjyllands første barokanlæg. Datidens barokke stilidealer ses både i den landskabelige bearbejdning omkring bygningerne, der alle indgår i en overordnet symmetri. Foruden de symmetri arrangerede omgivelser, ser barokkens stilmæssige træk i hovedbygningers præcise hovedform, der fremstår skarpt og velproportioneret samt ved de firerammede, småtopsprossede vinduer og dørene.
Inskriptionen på facaden "16 B F K F C A G 92" angiver opførelsesår og initalerne på bygherren Frederik Krag og hans hustru Charlotte Amalie Griffenfeld.
Stensballegård har haft en ikke uvæsentlig betydning for egnen af både økonomisk og social betydning, idet selve gården har været en stor landbrugsejendom, og ejerne har spillet en rolle i industrialiseringen af området. Et eksempel herpå er Trævarefabrikken Bastian i Horsens, der blev startet af den tidligere ejer Grev Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs.
I det indre bidrager fyldingsdøre med kraftigt profilerede gerichter, vinduesprofiler og panelvægge samt stenindfattede kaminer til oplevelsen af et barokhus.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi er knyttet til bygningernes velproportionerede hovedform og de taktfaste symmetrisk opbyggede facader, der sammen med det høje opskalkede, ubrudte tag og frontispicerne, giver det samlede anlæg en elegant og værdig fremtoning. De småt opsprossede vinduer fuldender det tidstypiske eksteriør og farveholdningen med hvide rammer og gråblå karme sørger for, at vinduerne får et mere let og elegant udtryk. Hertil kommer den mørke hoveddør med den karakteristiske spidse trekantfordakning og toløbet trappe, der tillige understøtter hele symmetrien og fremtræder som det centrale punkt på facaden. Endelig er der stor arkitektonisk værdi ved den sorttjærede sokkel, der giver en naturlig tung base til den store hovedbygning.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
