Serridslevgård ligger på Serridslevgårdvej 25 i Horsens Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

I 1692-1742 opførte den daværende ejer af Serridslevgård Henrik Mule en enkeltfløjet, grundmuret hovedbygning i én etage.

Da Gerhard de Lichtenberg overtog Serridslevgård i 1749, ønskede han imidlertid en mere herskabelig bolig. Han lod derfor to lave sidefløje opføre og omdannede derved Mules hovedbygning til midterfløjen i et trefløjet anlæg, der stod færdigt i 1750.

Gerhard de Lichtenbergs svigersøn, oberstløjtnant Frederik Ludvig Christian Beenfeldt overtog i 1700erne Serridslevgård. Han ønskede en mere præsentabel hovedbygning og satte i 1777 Hosens-bygmesteren Anders Kruuse på opgaven. Kruuse bevarede de to sidefløje, men rev den kun 37 årige midterfløj ned og opførte en ny midterfløj oven på den tidligere kælder.

Haven mod øst blev anlagt af Anlægsgartner Hans Hansen Hallings i 1798. I 1937 blev hovedbygningen renoveret og ombygget under ledelse af arkitekt Mogens Clemmensen. Terrassen langs med sydgavlen er bygget til i 1990.

Beskrivelse

Serridslevgård ligger nordøst for Horsens, omgivet af marker og skov og med ankomst via en allé fra vest til en stor gårdsplads. Gårdspladsen er opdelt i cour dhonneur og cour de garde og gennemskæres af en vej, der ender midt for hovedbygningen. Fredningen omfatter den trefløjede hovedbygning, og derfor er de øvrige bygninger ikke yderligere beskrevet. Modsat gårdspladsen er øst for hovedbygningen en stor anlagt park.

Den trefløjede hovedbygning er grundmuret og alle tre længer er opført i én etage over en høj kælder. Murene er filtsede og hvidkalkede med murede gesimser. Midterfløjen har et afvalmet tag, mens sidefløjene har heltage med tagrender og nedløbsrør i kobber. Alle tagflader er hængt med røde, vingetegl, og i hver af de tre fløjes tagrygge ses to hvide skorstenspiber med sokkel og krave. I midterfløjens tagflader er små pultkviste med fladbuede, kobberbeklædte tage. Midterfløjen er lidt højere end de to sidelænger og facadens tre midterste fag er fremhævet i en refendfuget midtrisalit mod både gårdsplads og have. Mod gårdspladsen krones midtrisalitten af en lav frontispice med gesims, sandstensrelieffer og en urskive midt for. Tillige er hovedbygningen prydet af en granitsokkel, hjørnekvadre og murankre i gavlene. I midtrisalittens midterste fag findes mod gårdspladsen en tofløjet, gråmalet fyldingsdør, der indrammes af en sandstensindfatning og krones af en sandstenstavle og fremspringende gesims. Foran døren er et muret repos med granitflade og en granittrappe foran med ældre smedejernsværn. I hver af de to sidefløjes gårdsider findes midt på en ældre, tofløjet fyldingsdør med granittrappe og støbejernsværn foran. I sidefløjene er tillige nyere revledøre til kælderen med tilhørende granittrappe i terrænet. Alle døre er malet i en lys og varm grå tone. På havesiden findes i midterfløjens midterste fag en tofløjet, opsprosset havedør, der ligesom døre i facaden har sandstensindfatning og -tavle. Foran døren er en ældre trappe med et løb til hver side. Trappen har granittrin og smedejernsværn. Foran den sydlige gavl findes tillige en tofløjet, opsprosset havedør med overvindue, og langs gavlen er en høj, muret terrasse med en nyere granittrappe. Hovedparten af vinduerne i de tre fløjes stueetage er ældre korspostvinduer, mens der er torammede vinduer i kælderen, i sidefløjens havesider samt i overgavle og kviste. Alle vinduer har småtopsprossede ruder og traditionelle hjørnebånd. Karmene er malet i en varm brungrå farve, mens rammer og sprosser er hvidmalede. Vinduerne i de fremhævede midtrisalitter indrammes af hvidpudsede vinduesindfatninger med forkrøppede hjørner samt sandstenssålbænke båret af konsoller. I de to sidefløje ses i de vestvendte gavle en dyb oval niche, hvori der står en sandstensvase.

Indvendigt er en ældre grundplan i store træk bevaret, og der er adgang fra midterfløjen til de to sidefløje. Midterfløjen er disponeret med en central forstue mod gårdspladsen og en havestue mod haven, på hver side flankeret af store gennemgående stuer med døre en filade. Mod den sydlige gavl er et stort køkkenalrum, mens der ved den nordlige gavl er et par kamre, et toilet samt et trapperum med bygningens hovedtrappe til tagetagen og kælderen. Sidefløjenes grundplaner er præget af gangforløb mod gårdspladsen og mod haven og gavlene er værelser og nyere badeværelser. I den sydlige sidefløj er adgang til den ikke fredede sidelænge mod syd, og i en lille mellemgang i midterfløjens sydlige del samt i den nordlige sidefløj er særskilte, nyere kældertrapper. I tagetagen findes i den nordlige del af midterfløjen en fordelingsgang mod gårdspladsen samt værelser mod haven og et ældre badeværelse. Den øvrige del af tagetagen er uudnyttet, og her ses et ældre tagværk og et nyere undertag af banevarer. Overordnet fremstår de tre fløje med en velbevaret materialeholdning, herunder ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter, der i de store stuer har stukgesims og -rosetter. Dog er der også stuer og værelser med nyere parketgulve. I de tre fløje er bevaret mange bygningsdetaljer, så som paneler i forskellige højder, lysningspaneler ved vinduerne, tapeter, feltinddelte vægge og fyldingsdøre med gerichter, ældre låsetøj og beslag. Hertil kommer, at der i midterfløjens ene stue er en stor åben pejs, og i den anden stue er en ældre støbejernsovn. Flere af vinduerne har traditionelle forsatsruder og stor set alle vinduer har bevarede originale anverfere og stormkroge på de originale karme og rundposte. Hovedtrappen er toløbet med trætrin, og har et gelænder bestående af kantede balustre, brede, rundede hovedstykker og afrundet håndliste. Løbenes underside er pudsede.

Kælderen består hovedsageligt af forskellige opbevaringsrum samt en lang, bred fordelingsgang i midterfløjen mod gårdspladsen, og i den sydøstlige del af kælderen er et stort moderne industrikøkken. I kælderen er mestendels nyere men traditionelle teglstensgulve, pudsede vægge og lofter mellem synligt bjælkelag. I kælderen er mange ældre brede fyldingsdøre med gerichter og enkelte nyere døre og installationer.

Miljømæssig værdi

Serridslevgårds miljømæssige værdi knytter sig til placeringen i landskabet og de omgivende marker og skove, hvilket underbygger fortællingen om stedets mangeårige afhængighed af landbruget og deraf primære indtægtskilde. Hertil kommer, at det samlede bygningsanlæg fremtræder som et imponerende og helstøbt kulturmiljø, hvilket især skyldes den tætte sammenhæng mellem hovedbygningen og avlsgården.

Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til den langstrakte, imponerende allé, der skaber en fornem ankomst fra vest. Bygningernes aksefaste og symmetriske placering omkring det store gårdrum med intakt cour dhonneur og cour de garde, og med den gennemskærende vej, der når helt frem til hovedbygningens hovedindgang styrker tillige alléen. Ydermere er der stor værdi i de mange bevarede pigstenskanter omkring bygningerne og den pigstensbelagte cour dhonneur med brosten lagt i et viftemønster, hvilket styrker anlæggets autenticitet.

Serridslevgård ligger i randområdet af en dyb, skovklædt slugt, og landskabets naturlige terræn er inddraget i det store parkanlæg mod øst. Den miljømæssige værdi ligger i høj grad i måden parken tildeler hovedbygningen et herskabeligt landskab, der forener den franske havekunsts aksefaste opbygning, med den engelske haves mere frie landskabelige idyl. Endelig er der en velbevaret køkkenhave mod nord, der fuldender dette velbevarede kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Serridslevgårds kulturhistoriske værdi knytter sig først og fremmest til hovedbygningens enkle bygningshierarki, der afspejler de forskellige længers oprindelige anvendelse. Midterfløjen fremtræder klart som den repræsentative bolig for herskabet ved sin højde, de fremhævede midtrisalitter, frontispicen og de forskellige dekorationer af murværket samt indramningen af vinduer og med en præsentabel hovedindgang. Modsat har de to sidefløje oprindeligt været tiltænkt de mere private gemakker samt sekundære og funktionsbetingede rum, hvilket ses af disse fløjes mere underspillede karakter både hvad angår proportionering og bygningsdetaljering. De mange bevarede skorstenspiber og understående skorstenskerner vidner om, at der oprindeligt blev fyret fra ovne i alle rum. De ubrudte tagflader er et bevis på, at de store tagrum aldrig har været tiltænkt andet end opbevaring, dog med enkelte kamre og pigeværelser i hovedbygningen.

Hertil kommer den kulturhistoriske værdi, som knytter sig til hovedbygningens underspillede og enkle stil, der afspejler de stilmæssige senbarokke og klassicistiske tendenser i slutningen af 1700-tallet. Serridslevgård er en af de relativt få klassicistiske gårde i Jylland. Stilen er kendetegnet i det ydre ved de rette linjer, symmetrien, midtrisalitterne med refendfugning samt den lave frontispice, vinduernes korsposte samt hoveddørens smalle form med enkle, kvadratiske fyldinger.

I det indre er hierarkiet mellem de tre fløje og mellem etagerne tillige aflæseligt og hermed styrkes fortællingen om opdelingen mellem herskabet og tjenestefolkene. Dette ses først og fremmest i rumdisponeringen med stuer en suite i den midterste fløj, mens mindre kamre og øvrige funktionsbetingede rum er lagt i de øvrige fløje og i kælderen eller tagetagen. Opdelingen styrkes af materialeholdningen og mængden af detaljerige interiører, der er størst og rigest i de repræsentative stuer, og gradvist bliver mindre prangende i eksempelvis kælderene. Ydermere er de slanke dobbelte fløjdøre med enkle fyldinger og bevarede greb, hængsler og gerichter samt den enkle stuk kendetegnende for klassicismen, og herved afspejler det indre ligesom det ydre bygningens alder og datidens stilmæssige tendenser. Klassicismen knytter sig dog kun til midterfløjen, da sidefløjene har flere barokke detaljer, hvilket tydeligt påviser at sidefløjene er ældst. De stammer fra 1750erne. Dette ses tydeligt af de ældre, brede enfløjede døre med én stor fylding og med smedejernslåsekasser og kraftige gerichter med svungne profiler og forkrøppede hjørner.

Arkitektonisk værdi

Den trefløjede hovedbygnings arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den stringente, symmetriske opbygning samt i bygningskroppenes rolige komposition, der får de tre fløje til at fremstå som en helhed i det ydre såvel som i planløsningerne. Den enkle facade med en taktfast vinduessætning og enkel udsmykning, der er koncentreret omkring midtrisalitterne og især hoveddøren og frontispicen resulterer i et elegant og stilrent udtryk, der understreges af den store trappe foran. Hertil kommer at vinduesindfatningerne og refendfugerne skaber en let reliefvirkning. Sammen med vinduernes todelte farveholdning og småsprossede ruder gennemfører dette elegancen. De stejle, røde tegltage løfter bygningen visuelt og bidrager til den regulære og ranke holdning. Med til Serridslevgårds samlede udtryk hører ligeledes sidefløjenes enkle komposition og detaljering, der indordner sig symmetrien, herunder døre og trappers placering samt de små sandstensvaser i de vestvendte gavle.

Facadens klarhed og rene linjer går igen i midterfløjens overskuelige og enkle planløsning og den arkitektoniske værdi relaterer sig i det indre til de højloftede rum, der sammen med de store vinduer sørger for lyse og stemningsfulde rum. Dette underbygges af de mange en suite placerede stuer med døre en filade mod både gårdspladsen og haven, hvilket ydermere giver et kig gennem rummene i midterfløjen. Snedkerdetaljerne varierer gennem bygningen i farver og udformninger og får derved hvert rum til at skille sig ud fra de øvrige, dog stadig med en overordnet stringens omkring paneler og døres proportioner, fyldinger samt gerichternes profiler, hvilket også styrker aksernes effektfulde virkning. De ens fyldingsdøre og gerichter understøtter tillige sammenhængen mellem rummene, mens andre detaljer såsom ovne, kaminer og tapeter er unikke for hvert rum. Hertil kommer måden hvorpå rummenes interiører har en symmetri omkring skorstenskerner og rummenes midte. Den intakte spisestue træder frem som det fornemmeste rum og er velbevaret fra Beenfeldts tid med gråmalede tapeter og blomsterstykker over dørene samt integrerede spejle mellem vinduerne. På vinduernes kraftige rundposte er tillige unikke dekorationer med kannelurer og slyngbånd.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links