Horsens Kommunes befolkning og boliger

Ligesom i Region Midtjylland som helhed steg befolkningstallet i Horsens Kommune op gennem 1970’erne, men stigningen efterfulgtes af ca. 15 års stilstand. En ny og markant stigning kom fra midten af 1990’erne, og den er fortsat lige siden. Samlet har kommunen siden 1970 haft en stærkere befolkningsfremgang end både regionen og hele landet (se Figur 1).

I befolkningsfremskrivningen fra 2019 forventes en fortsat vækst og kraftigere end i både regionen og hele landet. Befolkningen voksede fra 66.972 i 1970 til 90.370 i 2019 og vil ifølge Danmarks Statistiks fremskrivning nå over 109.000 i 2045.

Væksten hænger sammen med såvel nettotilflytning som nettoindvandring og et fødselsoverskud.

I tiåret fra 2009 til 2018 har der i gennemsnit været en årlig indenlandsk nettotilflytning (forskellen mellem til- og fraflyttede) på 223 personer.

I samme periode har der været en årlig nettoindvandring på i gennemsnit 416 om året. Det kulminerede i 2015 med 889 og faldt i løbet af de følgende to år til en tredjedel. Tallene for nettoindvandring omfatter såvel danske som udenlandske statsborgere.

I perioden 2009‑18 har kommunen haft et positivt fødselsoverskud (flere levendefødte end døde) på 241 pr. år.

Det forventes, at kommunen vil have et fortsat og stigende fødselsoverskud frem til 2025. Derefter bliver overskuddet gradvis mindre som et resultat af, at antallet af levendefødte er stabilt, mens antallet af dødsfald vil stige.

Den samlede fertilitet er et mål for det antal børn, som 1.000 kvinder ville føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter. I 2018 var den samlede fertilitet i kommunen 1.820 og dermed på niveau med regionen (1.807), men højere end hele landet (1.730).

I samme periode, 2009‑18, har førstegangsfødende i kommunen gennemsnitligt været 28‑29 år, mens førstegangsfædrene var et par år ældre.

I 2019 var aldersfordelingen i kommunen meget lig aldersfordelingen på landsplan, og de 15‑64-årige udgjorde knap to tredjedele af befolkningen (se Figur 2).

Stigningen i andelen af ældre forventes i Danmarks Statistiks fremskrivning at være næsten den samme som på landsplan. Kommunens ældrekvote (antallet af borgere på 65 år og derover i forhold til antallet i den erhvervsaktive alder) stiger fra 28 % i 2019 til 39 % i 2045, mens stigningen på landsplan går fra 31 % til 42 %.

Kommunens egen befolkningsprognose for 2019‑32 ligger tæt på fremskrivningen fra Danmarks Statistik. Kommunen begrunder forventningen om fortsat nettotilflytning med rækken af byggeplaner. For 2032 forventer kommunen ca. 1.400 flere indbyggere end fremskrivningen fra Danmarks Statistik.

• Befolkningsudviklingen i Horsens Kommune
• Befolkningsudvikling i middelalderen
• Befolkningsudvikling 1536-1850
• Befolkningsudvikling 1850-1920
• Befolkningsudvikling 1920-1970
• Befolkningsudvikling 1970-2007

Indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 1,5 % af befolkningen i Horsens Kommune, hvilket var halvt så stor en andel som i hele landet (3,0 %). I 2019 udgjorde disse grupper 14,3 %, hvilket var højere end i regionen og tæt på andelen på landsplan.

De seneste ti år op til d. 1. januar 2019 steg antallet af indvandrere i kommunen til 10.511, hvoraf knap halvdelen var fra ikke-vestlige lande. Der var 5.321 indvandrere fra vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande), hvoraf den største gruppe (27 %) var fra Polen, 17 % var fra Rumænien og 9 % fra Litauen.

De største grupper blandt de 5.190 ikke-vestlige indvandrere var fra Syrien (17 %), Bosnien-Hercegovina (13 %) og 7‑9 % fra hvert af landene Vietnam, Irak og Tyrkiet.

Horsens Kommune er en af de kommuner, der har den største andel af private udlejningsboliger. De udgør 14,5 % af boligmassen, hvilket kun ses tilsvarende i de største danske byer. Omvendt er der kun 16 % almene boliger mod 19 % på landsplan.

Seks ud af ti boliger i kommunen er private ejerboliger (62 %), hvilket svarer nogenlunde til niveauet i landet generelt.

Halvdelen af boligmassen er parcel-/stuehuse, mens etageboliger udgør lidt over en tredjedel.

Horsens Kommune har en andel af boliger fra før 1949, der som på landsplan er på omkring 35 % af boligmassen. Boliger bygget i perioden 1960‑79 udgør 27 % af boligmassen. Boligområderne især i det sydlige Horsens såsom Tyrsted og Dagnæs samt Stensballe kom til i denne periode, hvor der blev bygget mange parcelhuse, men også etagebebyggelser som fx Sundparken.

Sundparken havde i januar 2019 ca. 1.600 beboere og har i perioden 2010‑19 været på regeringens lister over særlig udsatte boligområder. På listen fra d. 1. december 2019 optrådte Sundparken som en af landets femten hårde ghettoer.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel- og rækkehuse i kommunen var i 2018 11.700 kr., hvilket svarer nogenlunde til det regionale niveau på ca. 12.000 kr. pr. m².

Læs mere om samfund og erhverv i Horsens Kommune

Læs videre om

• Bebyggelse og erhverv i middelalderen
• Bebyggelse og erhverv på landet 1536-1850
• Bebyggelse og erhverv i byerne 1536-1850
• Bebyggelse og erhverv 1850-1920
• Bebyggelse og erhverv 1920-1970
• Bebyggelse og erhverv 1970-2007

Læs også om

• Erhverv og arbejdsmarked i Horsens Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Horsens Kommune
• Politik og planer i Horsens Kommune

Se alle artikler om Befolkning og boliger