Sanderumgård, Tankefuld og Sommerlyst
.
Sanderumgård, Tankefuld og Sommerlyst
.
Sanderumgård, Tankefuld og Sommerlyst
.
Sanderumgård, Tankefuld og Sommerlyst
.
Sanderumgård, Tankefuld og Sommerlyst
.

Sanderumgård, Tankefuld og Sommerlyst ligger på Sanderumgårdvej 150 i Odense Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Sanderumsgårds historie strækker sig helt tilbage til 1400-tallet. Den nuværende hovedbygning er opført i 1870-72 efter tegninger af arkitekt Hans J. Holm (1835-1916). Haveanlægget blev anlagt i perioden 1793-1828 af Johan Bülow (1751-1828) efter hans egne tegninger, som bar præg af hans tilknytning til Frimurerordnen igennem genkendelige symboler. Projektet var ambitiøst og var endnu ikke fuldført ved Bülows død i 1828, hvor Sanderumgaard blev sat på auktion. Sanderumgaard overgik i 1829 til Christian Andreas Vind (1794-1869) og er fortsat i slægtens eje. Haven, som var en af de første romantiske landskabshaver i landet, var oprindelig på 24 ha. og blev anlagt med adskillige kanaler, templer, lysthuse og pavilloner. Arbejdet med at omdanne det eksisterende areal har været omfattende og indebar planereing, udgravning af kanalsystem, anlæggelse af stier, øer og udsigtspunkter og endeligt beplantning. Beplantningen var varieret og bestod blandt andet af frugttræer og nordiske træsorter som nåletræer, birk samt pil og poppel. At haven har haft indflydelse på samtiden og var et midtpunkt for dansk litteratur og videnskab ses i adskillige malerier, illustrationer samt adskillige tekster, der dokumenterer haven og de mange kulturpersonligheder der gæstede Sanderumgaard. Havens areal er i dag 15 ha. og af Bülows pavilloner er Sommerlyst og Tankefuld bevaret.

Pavillonen Tankefuld blev opført før 1808 og var tænkt som en ensomt og beliggende hytte, hvor der var ro til fordybelse og eftertanke. Pavillonen lå for enden af et stiforløb, der blev mere tilgroet og dermed mørkere jo nærmere man kom pavillonen. Stien var nøje anlagt for at henføre den ankomne i den rette stemning og på vejen til pavillonen passerede man flere brædder med påskrifterne: Ved Du, hvad Dig forestaar? og Haab, Tillid, – Gaa Din Vej kun lige frem! og Frygter Du alvorlige Betragtninger, da gaa ikke videre!. Ved ankomsten til Tankefuld så man korset med inskriptionen: Se Haabet gennem Graven smiler! som også ses i dag. På en sten ved hyttens tærskel var ordet: Støv og over indgangsdøren ordene Døden er vis, Dødens Time uvis. På indersiden af døren kunne man læse: Døden er Indgang til et bedre Liv.

Den oprindelige indretning var meget lig den der ses i dag. I pavillonens ene rum var et bord, et timeglas, en tinlysestage og to kranier samt bogen Tankefuld – Johan Bülows gæstebog, der var i brug fra 1799-1831. Hytten Tankefuld skulle gengive frimureriets 3. grad med det formål at påminde den besøgende om sin dødelighed, om håbet gennem frelsen ved at rense sig for profane tanker, passere graven og gå ind til det Evige Østen, ved at forlade hytten og fortsætte vandringen af stien i østlig retning over broen.

Pavillonen Sommerlyst, opført i 1808-13, blev placeret tættere på hovedbygningen og var tænkt som et lysthus med et værelse og to kabinetter, hvorfra man kunne nyde haven. I det ene kabinet hang danske oliemalerier, og i det store værelse hang kobberstykker. Haven blev restaureret og delvist genskabt i 2004-2010 og er i dag åben for gæster. Tankefuld blev restaureret i 2006 og Sommerlyst i 2007.

Beskrivelse

Sanderumgaard ligger på et skrånende terræn i et frodigt område sydøst for Odense, mellem Fraugde og Davinde. Hovedbygningen ligger for enden af Sanderumgårdsvej, vest for denne ligger avlsgården, mens den store have strækker sig øst og syd for hovedbygningen. I haven ligger de to fredede pavilloner Tankefuld og Sommerlyst.

Sommerlyst er opført i et stokværk, sortopstolpet bindingsværk med rødkalkede, murede tavl med vandret ridsede fuger på en granitstenssokkel og granitfundament. Terrænet falder brat ud til vejen mod nord, så bygningens nordside står i skel til vejen, højt hævet på granitfundamentet. Bindingsværket er udført med fodrem og krydstømmer under de nederste løsholter. Taget er stråtækt, uden tagrender og afsluttes af en taghat af brædder og en vindfløj. Bygningens fundament er kvadratisk i grundplan, dog er det sydvestre hjørne let afskåret, og her leder et trin af granit op til et brolagt overdækket ankomstareal. Ankomstarealet er fremkommet ved at bygningens ydervægge i dette hjørne er trukket tilbage i en ret vinkel afsluttet med et smigfag, parallelt med fundamentets afskårne hjørne. Tagkonstruktionen over det overdækkede ankomstareal bæres af to runde træsøjler, og loftet er et grønmalet kassetteloft med hvidmalede brædder imellem. Tagskægget hviler på afrundede skalke på profilerede knægte. Hoveddøren er en oprindelig, tofløjet fyldingsdør med farvede glasruder med bly- og træsprosser. De farvede ruder er formet lig de nederste fyldingers pyramidebosser. Døren er grøn med hvide stafferinger, og sidder i en hvid indfatning. Oprindelige fyldingsskodder kan lukkes for dørens ruder, når pavillonen lukkes. I hver af bygningens sider er et oprindeligt hvidmalet vindue med seks, kvadratiske, oplukkelige rammer, der er placeret i to rækker med tre rammer over hinanden i hver række. Vinduerne i nord- og østsiden har farvede ruder og sprosser som hoveddøren. Foran vinduerne er skodder lig hoveddørens, alle med tilhørende skoddehvirvler. På en bjælke er påskriften 1949 og et monogram (Ove Holger Christian Vind), og på vindfløjen er årstallet 1842. I det overdækkede areal er to relieffer i kopi af de oprindelige, der var udført af Bertel Thorvaldsen (1770-1844).

I pavillonens indre er den oprindelige grundplan bestående af et centralt værelse og to tilstødende kabinetter. Værelsets hjørne modsat døren er vinklet så det er parallelt med døren og her er en indbygget bænk. Gulvet er et restaureret bræddegulv, væggene er pudsede med høje fodpaneler eller brystningspaneler og afsluttes af en enkel trægesims. Loftet i det store centrale værelse er et kassetteloft med pudsede flader imellem, mens lofterne i kabinetterne er pudsede. Kabinetterne adskilles fra værelset af oprindelige fyldingsdøre med krydsgreb og pyramidebosse i den nederste af de tre fyldinger. Ind mod værelset har dørene topstykker bemalet med florale motiver i grønne nuancer. Træværket er malet i to grønne nuancer, væggene er gule med rødt optrukne felter og kassetteloftets hvidmalede felter er dekoreret med bånd og blomstermotiv.

Tankefuld ligger ud til et lille vandløb med en bro over. Bygningen er indhegnet af et lavt raftehegn af fyrretræ med en lille låge. Foran lågen er tre granittrappesten og på den anden side af stien, aksialt placeret over for døren og lågen, er en nedlagt en granitsten med indskriften STØV og bag ved denne er opsat et trækors med inskriptionen: Se Haabet gennem Graven smiler!

Tankefuld er en lille, rektangulær bygning i én etage, opført i egebindingsværk med dels murede, dels lerklinede, pudsede og hvidkalkede tavl på et fundament af syldsten. Bindingsværket er beklædt med bark påsat med håndsmedede søm, bygningens to langsider er inddækket af strå fastholdt med lægter. Taget er tækket med rør og afsluttes af en taghat af brædder på klink, der øverst bærer et trækors. I den nordre gavl er en revledør, der på ydersiden er beklædt med et kryds af bark og afbarkede grene. På døren er et skilt med teksten: Døden er vis! Dødens Time uvis! På hver side af revledøren er et højtsiddende, rektangulært, hvidmalet vindue med sprosser i harlekinmønster og en smal barkbeklædt ramme. Over døren er et hvidmalet skilt med navnet Tankefuld. Det indre består af et pigstensbelagt rum, åbnet til tagkonstruktionen og det håndsyede tag. Væggene er pudsede og hvidkalkede. I hvert hjørne ved siden af døren er hjørnehylder af træ med et kranie på.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Sommerlyst og Tankefuld knytter sig til bygningernes placering i Sanderumgaards romantiske haveanlæg, hvor de udgør en umistelig del af den oprindelige, gennembearbejdede og nøje anlagte haveplan. Pavillonerne indgår som væsentlige elementer i havens vekslende, maleriske scenerier, der er skabt med henblik på at skabe varierede oplevelser og stemninger. Endvidere udgør pavillonerne en del af det helstøbte herregårdsmiljø, der udgøres af hovedbygningen med have, avlsgård, omkringliggende marker og skove, tilhørende Sanderumgaard.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Tankefuld og Sommerlyst som velbevarede repræsentanter for lystpavilloner i en romantisk landskabshave. De to pavilloner vidner om det oprindelige, stort anlagte og nyskabende haveanlæg og dermed også om Johan Bülow som en ambitiøs mand med internationalt udsyn, hvilket var karakteristisk for periodens magtfulde mænd tilknyttet hoffet. Sommerlyst er opført i en tilsyneladende traditionel byggeskik i en landlig stil, men den enkle og meget velbearbejde grundplan afslører oprindelsen som lysthus, hvor der er plads til udendørsophold på det lille ankomstareal og til indendørsophold i det større værelse i forbindelse hermed eller i de mere private kabinetter. Også den rige brug af fyldtømmer, kassetteloftet, skodderne, vindfløjen og de kunstfærdigt udførte ruder i dør og vinduer vidner om oprindelsen som lysthus tilknyttet et fornemt haveanlæg. De helstøbte interiører, de ældre og rekonstruerede bygningsdele og -detaljer i såvel det ydre og det indre vidner om bygningens alder, den tiltænkte brug og det tilstræbte stilideal ved opførelsen. Dette ses eksempelvis i de bevarede fyldingsdøre, greb, kassetteloft, brystningspaneler, topstykker og i de farvede ruder.

Tankefuld er ligeledes opført i en for tiden tilbageskuende og romantiserende byggeskik, der har skullet fremstå ydmyg og forgængelig. Men her som i Sommerlyst afslører bearbejdningen af byggedetaljerne sammen med det tilhørende raftehegn, trappesten, gravsten, kors og skilte, at der er tale om en nøje gennemtænkt bygning med et stemningsskabende formål. Tankefuld er, og måske i højere grad end Sommerlyst, tænkt ind i en helhed med haven som den afsidesliggende, eremithytte hvilket understreges af den omkringværende beplantning og bygningens beskedne størrelse. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes, som i Sommerlyst, til de ældre og rekonstruerede bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens tiltænkte brug og alder.

Arkitektonisk værdi

Sommerlysts arkitektoniske værdi knytter sig til den klart afgrænsede bygningskrop, der med sine tilbagetrukne ydervægge under det markante, ubrudte stråtækte tag, udgør en unik enhed, hvis indre planløsning afspejles i placeringen af dør og vinduer. Set fra vejen er Sommerlyst hævet og utilgængelig, mens den mod haven åbner sig og inviterer til ophold under tagudhænget. Den rige brug af tømmer med krydsbånd og det solide tag på skalke og knægte giver bygningen en solid og gennembearbejdet karakter, der får et delikat og herskabeligt islæt af de ridsede fuger, kassetteloftet fyldingsskodderne, fyldingsdøren og vinduerne samt de farvede ruder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i Sommerlysts indre til den symmetriske grundplan med et større rum, orienteret mod haven og ankomstarealet, samt til de helstøbte interiører, der fremtræder elegante og lyse.

Den arkitektoniske værdi ved Tankefuld knytter sig til helheden af raftehegn, hytte og den aksiale placering af gravsten, kors, trappetrin, låge og dør, der resulterer i en stemningsskabende, iscenesat helhed. Bygningens beskedne størrelse står i kontrast til den fine bearbejdning af bygningen i form af taghat, barkbeklædning, vinduer og revledøren med andreaskors, grene og skilte, der trods det ydmyge sigte giver bygningen en velovervejet karakter. Også i det indre er det enkle rum stemningsfuldt i kraft af den ensidige orientering, åbningen til undersiden af tagkonstruktionen samt den gedigne, traditionelle materialeholdning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links