Sankt Annæ Gade 6 og Wildersgade 45 ligger på Sankt Annæ Gade 6 og Wildersgade 45 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. Strandgade og overgaderne var tænkt som kajgader, hvorfra skibe og pramme kunne læsse og laste. Parallelgaderne Kongensgade (nu Wildersgade) og Dronningensgade var tænkt som landtransportgader, og boliggader lå bagerst op til volden. Alle disse parallelle gader skulle udmunde i hovedgaden. Grundene var tænkt gennemgående fra kajgade til baggade (4 storgrunde pr. karré) i alt 32 storgrunde neden vandet og et lignende antal mindre grund på arealet oven vandet. Til de købmænd og håndværkere, der efter udlodning ville drive deres virksomheder på Christianshavn, blev der tilbudt følgende privilegier: grundene blev tildelt dem vederlagsfrit, religionsfrihed, fritagelse for skat i 12 år, fritagelse for udførselstold i 7 år plus de privilegier, der fulgte med, når Christianshavn blev gjort til selvstændig købstad. Kongens krav til byggeriet var, at der ud til Strandgade og overgaderne skulle opføres toetagers grundmurede handels- og købmandsbygninger, og at der i side-og baggader skulle bygges mindre bebyggelser eller lejevåninger til økonomisk svagere stillede håndværkere. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. Allerede efter ca. 1625 skete der en underopdeling af storgrundene; de største grund ud til havne- og kanalgaderne og de mindste til bag- og sidegade. Især i Kongensgade (nu Wildersgade) og Skt. Annægade var opdelingen til meget små grunde voldsom. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. På denne tid fremtrådte Christianshavns bebyggelse som en blanding af gårde, huse og boder, med hovedvægten på de sidste. Karakteristisk blev husene opført og beboet af skippere, håndværkere og bryggere, og sædvanligvis kun med en enkelt familie pr. hus. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Hjørnebygningen med de to sammenbyggede sidehuse er opført i 1847-48 og er i det ydre ikke blevet ændret væsentligt siden da.

Beskrivelse

Sankt Annæ Gade 6 og Wildersgade 45 er et hjørnehus med ni fag mod Sankt Annæ Gade, et skråt hjørnefag, smigfag, og syv fag mod Wildersgade. På gårdsiden er hjørnebygningen bygget sammen med to sidehuse mod henholdsvis Sankt Annæ Gade og Wildersgade. Den grundmurede hjørnebygning er opført i fem etager over en høj kælder. Bygningen bærer et heltag hængt med røde vingetagsten. I rygningen sidder fire skorstenspiber, og i tagfladen mod gaden sidder syv kviste, mens der i tagfladen mod gården sidder to kviste. I det vestlige sidehus rygning sidder en skorstenspibe og i mansarden ses to nyere franske altaner. I det sydlige sidehus ses ligeledes en fransk altan i mansarden. Kælderen og stueetagen er kvaderpudset og gråmalet, herover er facaden glatpudset og hvidmalet. Mellem stueetage og første sal ses en kordongesims. Mellem tredje og fjerde sal løber en profileret gesims, og facaden afsluttes med en aftrappet hovedgesims. I yderfagene og smigfaget er der indfatninger omkring vinduerne på første sal og anden sal. På første sal er der tillige fordakninger over yderfagenes vinduer og med undtagelse af fjerde sal, er der tillige sålbænke under disse vinduer. Hjørnebygningen har to indgange og to kældernedgange, en af hver mod begge gader. Mod Sankt Annæ Gade sidder hoveddøren i det tredje fag fra nord, og kældernedgangen sidder i det fjerde. Mod Wildersgade sidder hoveddøren i tredje fag fra vest, og kældernedgangen sidder i det andet fag. Begge hoveddøre er ældre, tofløjede og grønmalede fyldingsdøre med et etrammet overvindue. Foran den ene kælderindgang ses et nyere gitter, mens den anden kælderdør er en nyere dør med glas i den øverste halvdel. Vinduerne er traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer med undtagelse af kældervinduerne og fjerde etage, som alle er traditionelt udførte torammede vinduer. Alle vinduerne er grønmalede. På gårdsiden er hjørnebygningen sammenbygget med to de sidehuse i samme højde som hjørnebygningen. Alle sider er pudsede og hvidmalede samt afsluttes af en aftrappet hovedgesims. Der er to døre på gårdsiden, som begge er ældre, tofløjede og grønmalede fyldingsdøre med et torammet overvindue. Foran er stentrin og enkle rækværk. Herudover er der to kældernedgange, hvor den ene dækkes af en tofløjet revleluge og den anden dækkes af en tofløjet fyldingsluge. Begge er grønmalede. På gårdsiden udgøres vinduerne af traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer med undtagelse af fjerde sal, hvor vinduerne er torammede med todelte rammer og kældervinduerne, som er lave torammede vinduer. Alle vinduer er grønmalede. I begge opgange går man ind i en gennemgående forstuegang, hvor der i Wildersgade ligeledes er adgang til kælderen. Etageplanerne med to lejligheder på hver etage er bevaret. De ældre hoveddøre til lejlighederne i form af fyldingsdøre med gerichter er bevaret sammen med de ældre trapper. Begge tapper har drejede balustre og profilerede håndlister med en forhøjning. De indstemte trin er beklædt med linoleum i opgangen mod Sankt Annæ Gade, mens de i opgangen mod Wildersgade er malede. I lejlighederne er de ældre planløsninger i overvejende grad bevarede med de repræsentative stuer mod gaden og de mere funktionsbetingede rum mod gården. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder vægge af bindingsværk, helpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, ovnpilastre, stukkatur, skorstenskerner, ildsteder og loftsbjælker. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder pudsede vægge og lofter, bræddegulve, fliser og linoleum. Kælderen har støbte gulve og pudsede vægge.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i de historiske og stemningsfulde Wildersgade og Sankt Annæ Gade, hvor forhuset mod begge gader indgår som et integreret led i gadens husrække. Dermed er forhuset med sin fremtoning og traditionelle materialeholdning med til at opretholde de ældre bebyggelseslinjer og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld husrække. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og forhusets sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for- og sidehuse. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Sankt Annæ Gade 6 og Wildersgade 45 knytter sig til ejendommen som et eksempel på senklassicismen, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter bybranden i 1795. Klassicismen vandt indpas som ideal i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og den kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store del af København. Sankt Annæ Gade 6 og Wildersgade er fra 1847-48, hvor senklassicismen sammen med en tidlig historicisme var dominerende. Senklassicismens facader var enkle i deres formsprog og havde ligesom i den tidlige klassicisme en sikker proportionering, som i hjørnebygningen kommer til udtryk i de harmoniske og enkle facader med stort set samme vinduesstørrelse i alle etager fra stueetagen og op, vinduernes regelmæssige takt og gesimsbåndene mellem stueetage og første sal samt mellem tredje og fjerde etage, som deler murplanet. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer og kvaderfugningen i kælder- og stueetage kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og med en hovedgesims som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. I ejendommen ses det i de bevarede etage- og planløsninger med to lejligheder pr. etage. Hjørnebygningen har to opgange, som hver har en gennemgående forstue, der giver adgang til både hovedtrapperummet og via en dør til gården. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionelle rum overvejende er placeret mod gården eller i sidehuset. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de oprindelige hovedtrapper med samtlige ældre detaljer samt de oprindelige bræddegulve, vægge af bindingsværk, helpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, ovnpilastre, stukkatur, skorstenskerner, ildsteder og loftsbjælker.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Sankt Annæ Gade 6 og Wildersgade 45 knytter sig i det ydre til de symmetriske, velafbalancerede og harmoniske facadekompositioner mod begge gader, hvor hoved- og kordongesimser sammen med kvaderpudsningen giver bygningen en udpræget horisontal orientering, der søger at få den til at passe ind i husrækken og understreger dens funktion som hjørnehus. Hertil kommer, at hjørnebygningen binder gaderne sammen. Herudover er der arkitektonisk værdi knyttet til den taktfaste vinduessætning, der i høj grad bidrager til bygningens meget værdige og underspillede fremtræden. Endelig er der arkitektonisk værdi relateret til karakteristiske afskårne smigfag, der har sin baggrund i en brandforordning og en praktisk nødvendighed fra slutningen af 1700-tallet, og som tilfører bygningen en elegant overgang mellem Sankt Annæ Gade og Wildersgade. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de mange ældre detaljer, herunder særligt fyldningsdørene med gerichter og greb, der giver dørene og rummene et elegant udtryk. Hertil kommer, at væg-, lysnings- og brystningspaneler i stuerne understreger lejlighedernes repræsentative karakter. Endvidere skal trappernes løb og durchsicht gennem de spinkle balustre med en let profileret håndliste fremhæves, da de skaber to elegante trapperum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links