Sankt Clara Klostrets kælder
.

Sankt Clara Klostrets kælder ligger på Klaregade 17 i Odense Kommune. Bygningen er med middelalderlige dele, fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Sankt Clara Kloster blev grundlagt i 1521 af dronning Christine (1461-1521), kong Hans enke, der i 1519 havde fået tilladelse af paven til at stifte et kloster for nonner af franciskanerordenen. Paven anbefalede at indrette klosteret i et hus tilhørende Christian II, som skulle indrettes med kirke-, klokketårn, spise- og sovesale samt haver på dronningens bekostning, og dronningens gård blev valgt til formålet. Dronningegården lå i firkanten mellem gaderne Holsedore og Klaregade, ned mod Odense Å.

Før dronningens gård blev omdannet til kloster, er der beskrivelser af ejendommen, som dækker årene 1506-1511. Beskrivelserne omtaler såvel dronningens gamle gård, som den nye gård. Muligvis skal der ved den nye gård blot forstås, at dronning Christine til sig selv i 1509 fik bygget et nyt grundmuret hus i to stokværk med skorsten på samme grund. Af regnskaberne fremgår det, at der var flere bygninger på grunden – blandt andet et stegehus og et bryggershus, sidstnævnte af træ samt en stenbygget badstue med brolagt gulv og en kælder med muret kælderhals.

Dronning Christine nåede ikke at færdiggøre gårdens omdannelse til kloster, idet hun døde i 1521. Nonnerne flyttede ind som planlagt i 1522. Klosteret fungerede kun i kort tid, idet nonnerne i 1538 fraflyttede Sankt Clara Kloster på grund af økonomisk trængsel efter reformationen. Bygningerne og haven blev herefter skænket til residens for den lutherske biskop samt andre embedsmænd ved kirke og skole i Odense, og siden 1538 har de lutherske bisper resideret her på grunden.

Den forrige bispegård, der var opført i 1804, havde en 30 fag lang hovedbygning samt en mindre sidefløj og fem fritstående bygninger. Ti fag af denne bispegård blev bygget oven på Sankt Clara Klosterets kælderstokværk, hvoraf en del stadig er bevaret. Hovedparten af bygningerne blev dog revet ned i 1916, da den nuværende bispegård skulle opføres umiddelbart nord for den gamle bispegård. Knap halvdelen af den gamle bispegård er bevaret og er baghus til forhuset beliggende Klaregade 25.

Ved en udgravning på Klaregades vestside blev der i 1929 afdækket en munkestensmur, der fra huset i Klaregade 25 løb cirka syv meter mod syd. Vinkelret på denne mur fandtes i den sydlige ende rester af et tilsvarende murstykke. Inden for murene blev der afdækket skeletter, og begravelserne stammer uden tvivl fra klostertiden. Murene kan være resterne af klosterets hegnsmur, der blev omtalt i 1584.

Beskrivelse

I den centrale del af Odense i haven bag Bispegården, Klaregade 17, ligger Sankt Clara Klostrets Kælder. Kælderen måler 5 x 10,5 meter og strækker sig i øst-vestlig retning med størstedelen beliggende på matrikel 607a, Klaregade 17, og en mindre del på matrikel 607h, Klaregade 25.

Sankt Clara Klostrets Kælder ligger under havens græsplæne og viser sig ved en terrænsænkning i haven, hvor kælderens sydmur er synlig samt i græsplænen ved et par skifter af en opvarmningskanal, der er forsynet med en jernplade. Muren er opført i munkesten med munkeskifte afsluttet af en betonkappe. En muret trappe fører ned til en svagt buet døråbning udført med affasede hjørner, hvori der er en ældre, enfløjet revledør med et ældre smedet greb. I muren er tillige tre vinduesåbninger, der er udført med skrå sålbænke, svagt buede stik og dobbeltfals af affasede teglsten. Vinduerne består af ældre karme med nyere rammer, der er forsynet med trådnet i stedet for glas. De ældre rammer med fire ruder opbevares inde i kælderen.

I det indre består kælderen af to lige store grathvælvede rum, hvoraf det vestre rum har et lille selvstændigt aflukke i hjørnet. En høj, rektangulær åbning med en trækarm giver adgang til aflukket, der har støbt gulv og et fladbuet tøndehvælv. De to kælderrum forbindes af en dobbeltfalset, fladbuet døråbning. Kælderrummene har støbte gulve, mens hvælv og vægge er hvidkalkede. I væggene ses nederst delvist synlige kampesten samt forskellige typer fladbuede nicher, hvoraf nogle har fungeret som luftkanaler til et opvarmningsanlæg. I det østre kælderrums østvendte væg er der en tilmuret døråbning.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Sankt Clara Klostrets Kælder knytter sig til dens beliggenhed i haven bag bispegården, hvor den indgår i et vigtigt kulturmiljø omkring Odenses bevarede middelalderlige bebyggelsesstruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Sankt Clara Klostrets Kælder knytter sig til, at den er et velbevaret eksempel på en middelalderlig kælder fra 1200-tallet, hvilke der kun er få tilbage af i Danmark. Hertil kommer, at kælderen er den sidste bevarede bygningsdel, som har indgået i dronningegården – det senere Sankt Clara Kloster. Kælderens udførelse i munkesten bevidner således, at den bebyggelse, den har indgået i, har været ejet af kongen og senere kirken, idet munkesten i middelalderen var et byggemateriale forbeholdt samfundets rigeste.

Ligeledes knytter den kulturhistoriske værdi sig til døråbningens og vinduesåbningernes udformning med rundbuede stik og dobbeltfals af formsten med affasede hjørner, der sammen med den ældre revledør, hvis brede og rundbuede form, ældre greb, låsekasse og smedede beslag vidner om kælderens anseelige alder.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hvælvenes udformning som grathvælv, hvor selve hvælvet er det bærende element. Dette er en konstruktionstype, der fortrinsvis blev benyttet i den tidlige hvælvslagningsperiode omkring 1100-1250, hvilket understøtter kælderens datering til 1200-tallet. Hertil kommer de bevarede rester af et opvarmningsanlæg, der blandt andet kan aflæses i det lille tøndehvælvede aflukke samt i luftkanalerne, der over jorden er bevaret et par skifter af i græsplænen. Luftkanalerne førte oprindeligt den opvarmede luft op til etagen eller etagerne ovenover – en såkaldt hypokaust – som var en opvarmningsform, der kendes fra fornemmere bygninger i middelalderen.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Sankt Clara Klostrets Kælder knytter sig i det ydre til kældermurens traditionelle fremtræden i rød, blank mur udført i munkesten med munkestensforbandt. Hertil kommer murværkets få detaljer, der begrænser sig til de dobbeltfalsede vinduesåbninger samt brugen af formsten ved både vinduesåbninger og døråbning, som tildeler kældermuren et nærmest asketisk udtryk. Den homogene materiale- og farveholdning er med til at give kældermuren en helstøbt fremtræden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til grathvælvenes afrundede og præcise form, der afspejler den enkle og stærke konstruktion. Kældervæggene brydes af forskelligt udformede åbninger og nicher, uden at den jævne fremtoning svækkes. Endvidere knytter den arkitektoniske værdi sig til det homogene materialevalg og kælderens enkle og robuste fremtræden med hvidkalkede munkestensvægge, der understreger rummenes stærke historiske stemning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links