Sankt Ibs Kirke

Ved arkæologiske udgravninger inde i Skt. Ibs Kirke er der fundet spor fra en ældre trækirke. Hvornår denne blev grundlagt kan ikke siges nøjagtigt, men det er sikkert, at den eksisterede i 1000-årene. I tiden mellem 1100 og 1150 rev man trækirken ned og opførte en ny kirke af frådsten i romansk stil. Oprindelig bestod den ca. 22 m lange bygning kun af kor og skib. I 1200-tallet tilføjedes tårnet i vest. Skibets væg er 6,30 m høj. I hver langvæg har oprindelig været to vinduer, der stadig kan ses, selvom de i nordsiden er tilmurede. I 1200-årene lavede man nye vinduer, tre i nord- og to i sydvæggen. Begge indgange, for kvinder i nord og mænd i syd, er intakte. I murværket omkring syddøren ses desuden sporene efter våbenhuset, der opførtes i 1200-tallet. På samme måde kan man på skibets østgavl tydeligt se sporene efter korets mure, der har været næsten 5 m høje. Efter reformationen i 1536 blev flertallet af Roskildes kirker revet ned dog ikke Skt. Ibs. Kongen befalede ganske vist bygningen nedrevet i 1578, men sognebørnene fik ændret beslutningen. Kirken fungerede fremdeles til 1808, hvor indbyggertallet i sognet var så beskedent, at der ikke var grundlag for selvstændig menighed. Bygningen blev omdannet til lazaret for de spanske soldater, der på det tidspunkt var indkvarteret i Roskilde. I 1815 blev kirken solgt til en lokal købmand. Våbenhus, kor og tårn blev nedrevet, mens skibet fik anvendelse som pakhus. Dette for en middelalderkirke noget utraditionelle intermezzo fik sin afslutning i 1884, hvor den blev underlagt Sjællands Stiftlandsbykirker. Man fik efterhånden fjernet sporene efter lazaret- og pakhustiden og restaureret skibet til et stade, som det fremstår i dag. Skibets indre er kraftigt restaureret og sine steder rekonstrueret i 1922, og giver et indtryk af, hvordan en romansk kirke har taget sig ud i 1100-1200-tallet. Det for perioden så typiske flade træloft får på ingen måde rummet til at virke lille, og rummeligheden forstærkes, fordi der ingen stolestader er. Siddepladser har der kun været på de murede vægbænke af frådsten. Gulvet har i den romanske tid været fast stampet ler på et underlag af mørtel, men er senere i middelalderen blevet afløst af dekorerede gulvfliser af glaseret tegl. Det nuværende gulv blev lagt ved restaureringen. Ved syddøren er to nicher, hvor der måske har stået vievandskar. I 1200-tallet har i hvert fald en del af kirken fået lofthvælving, og omkring år 1300 er skibet blevet overhvælvet. Sporene ses stadig i murene. På østvæggen ses rester af udførlige romanske kalkmalerier. Det ældste maleri fra ca. 1200 er afgrænset af en mæanderbort. Den centrale skikkelse er Kristus som verdensdommer, flankeret af tre engle med et kors, og længst til venstre ses den siddende Abraham med Lazarus på skødet. Under dem opstår de døde på den yderste dag. Til højre ses halvanden engel, den ene med en fisk. Den halve engel blev allerede i romansk tid, ca. 1250, delvist overmalet af en korsfæstelsesscene, og i samme omgang tilføjedes Kristus i et firpasfelt.

Sankt Ibs Kirke ligger på hjørnet af Sankt Ibs Vej og Frederiksborgvej, få hundrede meter fra Roskilde Havn. Bygningen er omgivet af et græsklædt kirkegårdsområde. Kirkebygningen er rektangulær og opført i frådsten med partier af munkesten. Bygningen har muret hovedgesims, teglhængt heltag og høje gavle med aftrappede afslutninger. Nord- og sydsiden er kendetegnet ved én døråbning hver, rundbuede vinduer med blyindfattede ruder samt blændinger. Gavlene er lukkede. Murværket bærer mange steder præg af tidligere om- og tilbygninger. I det indre består bygningen af ét stort rum med gulv af natursten, kalkede vægge med blændinger samt træloft med synlige bjælker. Gavlen mod vest har en større, spidsbuet niche, mens der på østgavlen findes en rundbuet niche samt rester af kalkmalerier.

Med sin frie placering direkte på et græsklædt tæppe, omgivet af gravstene, hække og store, solitære træer, får Sankt Ibs Kirke monumentets karakter. Dette understreges af den, i forhold til vejene, høje placering, samt af kirkens velbevarede, historiske fremtræden med et tillukket udtryk og mange spor efter om- og tilbygninger.

Sankt Ibs Kirkes kulturhistoriske værdi knytter sig til den romanske frådstenskirkearkitektur med de genkendelige motiver i form af en rektangulær bygningskrop med ubrudt heltag samt rundbuede dør- og vinduesåbninger. Hertil kommer de i det ydre og i det indre mange bevarede spor efter om- og tilbygninger som ses i murværket, det gælder eksempelvis sporene efter våbenhus, kor og det hvælvede loft. Desuden har nord- og sydsidens oprindelige vindues- og døråbninger samt de bevarede kalkmalerier stor kulturhistorisk værdi.

Sankt Ibs Kirkes arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til bygningens enkle, massive og tillukkede fremtræden med de mange spor i murværket og få, men meget karakterfulde muråbninger. De kraftige mures frådsten og den ubrudte tagflade af ældre vingetegl har stor stoflighed og giver bygningen et overordentligt rigt og meget levende udtryk, som underbygges af de dybe muråbningers markante reliefvirkninger. Hvor bygningen således overordnet fremstår rå og monumental i sin materialemæssige enkelhed, er kirken samtidig særdeles rig på detaljer i form af spor fra de mange om- og tilbygninger, som viser sig i fråd- og munkestenene. I det ubenyttede indre er det de massive, kalkede vægge som dominerer og giver det åbne rum et enkelt og råt, men også lyst og meget stofligt udtryk. De få, men markante åbninger, giver et karakteristisk og koncentreret lysindfald, som i samspil med kalkmalerierne og det fuldstændige fravær af moderne installationer skaber en udpræget historisk, sakral atmosfære.

Læs videre om

• Den gamle Husarstald, Roskilde
• Sankt Hans Kilde
• Sankt Laurentius' Tårn, Rådhustårnet, Roskilde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen