Skipperforeningen ligger på Bremerholm 39, Holmens Kanal 18 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Indtil 1864 løb vejen langs en kanal, der adskilte byen fra Gammelholm flådens værft siden begyndelsen af 1500-tallet. Oprindelig var der åbent vand mellem kysten og Bremerholm, men senere blev der anlagt en vold kysten rundt på strækningen ud for Holmen. Først i 1864 blev kanalen tilkastet og gaden anlagt som en bred boulevard. Holmens Kanals buede forløb fra Slotsholmen til Kongens Nytorv er således et minde om den gamle befæstning. Hjørnebygningen blev opført 1796 for købmand Christian Larsen. Fra 1829 ejede Skipperlauget huset, men solgte det i det 20. århundrede. Ingen væsentlige ændringer i det ydre er foretaget siden opførelsen. Forhuset er i det indre blevet en smule ombygget gennem tiderne, og for en detaljeret historie henvises der til gennemgangen udarbejdet af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme fra december 2012.

Beskrivelse

Skipperforeningen ligger på hjørnet af Holmens Kanal og Bremerholm med Holmens Kirke på det modsatte hjørne. Bygningens anvendes i dag til erhverv. Forhuset er en grundmuret hjørnebygning i syv fag mod Holmens Kanal, et smigfag og seks fag mod Bremerholm. Huset er opført i tre etager med høj kælder. Det opskalkede heltag er behængt med sortglaserede vingeteglsten med henholdsvis fire og tre kviste samt tre okseøjevinduer. I rygningen ses tre skorstenspiber i rød, blank mur. Forhuset står på en sokkel af granit, og facaden står i rød, blank mur. Gårdsiden er pudset og gråmalet, og den afsluttes af en flerledet hovedgesims. Over hjørnevinduet på førstesal i smigfaget er en konsolbåren dækplade. Over første etage er et bånd af sandsten, og omkring vinduerne på anden og tredje etage i smigfaget er indfatninger og sålbænke. Der er en frise med løbende hund mellem anden og tredje etage i midterfagene mod begge gader. Facaden afsluttes af en profileret hovedgesims med sparrehoveder. I smigfaget ses en kældernedgang med konsolbåren dækplade. Der er en opgang i det yderste fag mod Bremerholm med en ældre tofløjet og grønmalet fyldingsdør med overvindue. Foran døren ses et trin i natursten. I det midterste fag mod Holmens Kanal ses en ældre port med tre fløje med fyldinger med halvrundt og tredelt overvindue som er hvidmalet. De traditionelt udførte vinduer er firerammede med to ruder i de nederste rammer og hvidmalede. På gårdsiden er vinduerne sortmalede og nogle steder med tre ruder i de nederste rammer. Portrummet anvendes ikke længere som hovedadgang til bygningen, men er bevaret. De originale indgangsdøre er her erstattet af nyere glasdøre. Adgangen til forhuset sker i dag fra Holmens Kanal 16 via en murgennembrydning på førstesal. I det indre er de traditionelle planløsninger i overvejende grad bevaret med de mest intakte grundplaner i stueetagen og på førstesal. På anden sal ses flere brede åbninger mellem rummene. På hver etage ligger de største og repræsentative rum langs facaden en suite. Mod gården ses udover smigfaget to mindre rum og trapperummene. En ældre treløbshovedtrappe med originalt trappeløb og riflet mægler ligger mod gården i de yderste fag mod Holmens Kanal 16, mens en smal, ombygget trappe ligger i det yderste fag mod Bremerholm. Tageetagen er indrettet til kontorer med loft til kip, synlige hanebånd, nyere glasvægge og gipsbeklædte overflader. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, væg-, brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte vægge, lisener med kannelurer, hvoraf enkelte har rosetter, loftsgesimser, stukkatur og skorstenskerner. Vinduerne har overvejende forsatsruder. Der findes ligeledes nyere, glatte pladedøre. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder plankegulve, tæpper, fliser, pudsede vægge og lofter.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Skipperforeningen er knyttet til placeringen i gaderækkens kompakte bebyggelse, hvor facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden med de stort set ens bygningshøjder, de mange steder gennemgående gesimsbånd, de varierende facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får husrækken til at fremstå som en harmonisk helhed, selvom de enkelte bygninger stammer fra forskellige perioder.

Kulturhistorisk værdi

Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et velbevaret klassicistisk borgerhus bestående af et forhus med bagvedliggende gårdrum, opført i slutningen af 1700-tallet, lige efter Københavns anden store brand i 1795. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Forbilledet for en stor del af de københavnske borgerhuse var arkitekten C. F. Harsdorffs arkitektur, der anviste retningslinjer for højder, gesimser, vinduesudformninger og planløsninger. I det ydre ses de klassicistiske træk i den grundmurede ejendom, hvis symmetrisk opbyggede facader er udsmykket med gesimser, fordakninger og friser. Særligt karakteristisk er det afskårne hjørne, der blev indført som et krav til alle nye huse opført efter branden, så brandkøretøjer i tilfælde af brand kunne komme ubesværet rundt om hjørnerne. Derudover er friserne med det klassiske løbende hund-motiv et karakteristisk træk, der ses i mange klassicistiske borgerhuse. Korspostvinduerne er ligeledes af kulturhistorisk værdi og meget typisk for perioden. Hertil kommer den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside, der er pudset og ikke bærer anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i de overvejende bevarede etageplaner med fine repræsentative rum en suite mod gaden, hovedtrapperum og portgennemgang. De bevarede dele af de ældre interiører i forhuset har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, der overordnet set havde symmetrien som ideal. Der er således bevaret en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder væg-, brystnings- og lysningspaneler med de karakteristiske riflede felter med rhomber, skorstenskerner oprindelige fyldingsdøre med greb, indstukne hængsler og tilhørende gerichter, lisener med rosetter samt stukkatur.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Skipperforeningen knytter sig i det ydre til de udprægede symmetriske facadekompositioner, hvor gesimserne, bånd og friser giver bygningen en udpræget horisontal orientering, der får den til at passe ind i husrækken som hjørnehus. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning, der i høj grad bidrager til bygningens meget velafbalancerede, værdige og herskabelige fremtræden. Der er endvidere arkitektonisk værdi relateret til betoningen af det afskårne hjørne med indfatninger og fordakninger omkring vinduerne. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de pudsede mursider uden detaljer eller dekorationer, den tætte vinduessætning og den ensartede farveholdning, der resulterer i et roligt, enkelt og samtidig meget karakterfuldt udtryk. I det indre er der arkitektonisk værdi knyttet til hovedtrappens rolige, snoede forløb, som skaber en fin durchsicht.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links