Skjærbakken 45, Vang

Længehuset er opført som strandfogedhus med beboelse i den vestlige del og i den nu ombyggede østende angiveligt vognport, stald og "hønsehus". Det er 20,2 m langt og 7 m bredt og står i grundmur med hvidkalket, berappet murværk og derover halvvalmet stråtag. Østgavlen er omsat, og på nordfacadens østlige del findes endvidere spor af ombygning, antagelig stammende bl.a. fra fjernelsen af en vognport. De tre yderdøre er alle revledøre. To af dørene er desuden på indersiden forsynet med nye dobbeltdøre med fyldinger. Vinduerne, hvoraf hovedparten antagelig er de oprindelige, er af traditionel torammet, opsprosset type. Både døre og vinduer står i det ydre med grønmalet træværk.

Planen synes i det væsentlige intakt i boligdelen. Gulvene består af brædder, som ved en undersøgelse i et af rummene har vist sig at være lagt direkte på strøer over sandgrunden. I de fleste rum står lofterne pudsede og uden forsiringer. Enkelte lofter er dog i nyere tid blevet beklædt med brædder. De oprindelige fyldingsdøre med gamle dørgreb er bevaret overalt i beboelsen. Køkkenet er ret velbevaret med inventar af ældre dato samt brændekomfur. Fra køkkenet fører en dør til spisekammeret med nedgang til en lille viktualiekælder. Spisekammeret er på et tidspunkt blevet skilt i to dele med en skillevæg.

Husets østlige del, hvor der ifølge ejeren tidligere har været husdyrhold, er betydeligt ombygget med bl.a. badeværelse, et stort værelse med ovn og nyere skorsten, samt værkstedsrum. Fra sidstnævnte er der opgang til loftsrummet, som henstår uudnyttet. Bygningshistorie: En inskription på vestgavlen bærer årstallet 1891, og angiver dermed længehusets opførelsesår. Det er ifølge overleveringen bygget som strandfogedhus, men har i de senere årtier fungeret som fritidsbolig. Huset er højt og frit beliggende på en 18 hektar stor grund af lyng, klit og engareal, der strækker sig i et smalt stykke fra Vesterhavet ind i landet. Dets tilblivelse knytter sig til udflytningen af en række ejendomme til "Havet" i slutningen af forrige århundrede.

Den kulturhistoriske værdi ved Skjærbakken 45 knytter sig i det ydre til det velbevarede og traditionelle længehus i grundmur med berappet murværk og halvvalmet stråtag, der er karakteristisk for et hus i den nordvestlige del af Jylland. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til bygningens velbevarede detaljer som vinduer, revledøre, gesimser og sålbænke, der vidner om den enkle, men gedigne bygningskultur på opførelsestidspunktet i slutningen af 1800-tallet. Placeringen af vinduerne på begge langsider vidner sammen med de bevarede skorstene tillige om, at bygningen oprindeligt var opdelt i en større beboelsesdel mod vest og en mindre østlig ende, som blev anvendt til stald, vognport og hønsehus.

Den arkitektoniske værdi ved Skjærbakken 45 knytter sig til bygningens beliggenhed i yderste klitrække ved Vesterhavet, hvor den ensomme og solitært placerede bygning fremstår som et markant anderledes element i landskabet. Længehuset er velproportioneret og helstøbt med en taktfast facadekomposition med grønmalede ældre vinduer og revledøre, der træder frem på de hvide mure. Vinduesplaceringerne giver sammen med gesimsen facaden en horisontal betoning. Hertil kommer de få bygningsdetaljer i form af sålbænke og blændinger omkring vinduer, der bidrager til bygningens rolige og enkle, men gedigne fremtræden.

Læs videre om

• Hanstholm Fyretablissement
• Skjærbakken 45, Vang
• Stensbjerg Båke, Stenbjerg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen