Hanstholm Fyretablissement

Hanstholm Fyretablissement ligger på Tårnvej 7-23 i Thisted Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Hanstholm Fyretablissement blev opført i årene 1842 -1843 af arkitekt Jørgen Hansen Koch og J.P. Jacobsen. Sidstnævnte stod for det 23 meter høje fyrtårn, der var det første moderne fyrtårn på Jyllands vestkyst. Med sin beliggenhed 65 meter over havets overflade er Hanstholm Fyr Danmarks højest beliggende fyrtårn. Fyrtårnet blev i 1889 forhøjet, og i den nye lanterne blev der monteret et linseapparat af 1. orden med elektrisk kulbuelampe. Efter denne ændring var fyret det kraftigste i verden. Maskinbygningen og beboelseshuset havde indtil 1920erne fladt tag til opsamling af regnvand. Fyretablissementet, der husede flere fyrmestre med familier, fungerede som en selvforsynende enhed indtil 1960erne.

Beskrivelse

Hanstholm Fyretablissement ligger syd for Hanstholm havn, umiddelbart over for Hansted Kirke. Anlægget, der er omgivet af en lav mur, er symmetrisk opbygget og orienteret nord-syd. Fyrmesterboligen ligger som en sydlig hovedfløj for enden af gårdspladsen, der mod øst og vest afgrænses af to udhuse. Mod nord ligger beboelseshuset og centralt bag dette det fritliggende fyrtårn, der er forbundet med beboelseshuset via en smal gang. Maskinbygningen, der er bygget sammen med beboelseshuset, ligger øst for fyrtårnet og bryder den ellers stringente symmetri. Bygningerne er alle grundmurede og pudsede, med tage af skifer. Fyrmesterboligen og udhusene har heltage, mens beboelseshuset og maskinbygningens tage er afvalmede. På nær fyrmesterboligen er bygningernes vinduer nyere, opsprossede termovinduer. Fyrtårnet er ottekantet og omgangen med lanternen har en muret brystning, som støttes af konsoller. Fyrtårnets indre trappe er i granit på nær den øverste etage, hvor en støbejernstrappe fører op til omgangen.

Fyrmesterboligen, som er i én etage med kælder, er i stueplanet kendetegnet ved nyere overflader samt parketgulve, traditionelle fyldingsdøre, fyldinger i vinduesnicherne og ældre trapper til kælder og loft. Loftetagen er udnyttet og rummer værelser med ældre bræddegulve, -vægge og -lofter. I kælderen findes flere ældre revledøre, gerichter og dørgreb.

Udhusene er i én etage og er i det indre domineret af store åbne rum med synlige loftsbjælker. Beboelsesbygningen er i to etager og indrettet til lejligheder, som er domineret af traditionelle og nyere overflader. Maskinbygningen er i to etager og rummer et stort, to etages maskinrum med et ældre klinkegulv. Ude fra ses rummets udstrækning i de store, opsprossede vinduer. De bærende stålbjælker fra den tidligere, flade tagkonstruktion er delvist synlige, ligesom der er bevaret flere ældre døre, gerichter og dørgreb.

Miljømæssig værdi

Fyretablissementets miljømæssige værdi relaterer sig til den tydeligt definerede helhed af bygninger samt til den isolerede, tilbagetrukne placering øverst på klitlandskabet. Placeringen giver både læ og udsyn. Hele etablissementet er omkranset af en lav mur, som bidrager til opretholdelsen af det skarpe skel mellem natur og arkitektur. Placeringen af det 23 meter høje fyrtårn, 65 meter over havets overflade, giver desuden et fabelagtigt udsyn fra og til fyrtårnet, der fungerer som et vigtigt kulturelt pejlemærke for området omkring Hanstholm.

Kulturhistorisk værdi

Fyretablissementets kulturhistoriske værdi relaterer sig til den stadigt aflæselige funktion som selvforsynende enhed med boliger, udhuse og maskinbygning samlet omkring en central gårdsplads, samt til den klassicistiske arkitektur, som denne viser sig i anlæggets symmetriske opbygning og i de få, men markante bygningsdetaljer i form af vinduesindfatninger og tandsnitsgesimser. Hertil kommer selve fyrtårnet, som er et velbevaret eksempel på et moderne fyrtårn, hvis lanterne rummede et af Danmarks første Fresnel linseapparater

Arkitektonisk værdi

Fyretablissementets arkitektoniske værdi ligger i det stringente, velplanlagte og hierarkisk opbyggede kompleks af bygninger. Det samlede indtryk er således et symmetrisk og udpræget funktionsbestemt anlæg af afmålt og karakterfuld arkitektur, hvor den enkelte bygning tilpasser sig det samlede anlægs grundstruktur. Dette ses blandt andet i bygningernes orientering omkring den centrale gårdsplads og i det forhold, at de enkelte bygninger alle udviser en mådeholden og enkel arkitektur, hvis detaljering begrænser sig til tandsnitsgesimser og vinduesindfatninger samt sålbænke i skifer. Dertil kommer, at bygningerne alle visuelt bindes sammen af den ens materialeholdning og farvesætning. Fyrtårnet er kompleksets mest markante bygningsværk og fremtræder som en særdeles kraftig, ottekantet konstruktion, hvis udkragede murværk og konsoller understreger ligheden med et borgtårn.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links