Skovridergården, Petersværft 3

Den kulturhistoriske værdi ved Petersværft 3 knytter sig i det ydre til det traditionelle længehus, med kort påbygget vinkel fra 1928, i grundmur med kalket murværk og heltag lagt med røde tegl med rytterkviste af nyere dato. Dertil kommer den i vinkel opførte ladebygning i rødt opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl og stråtag over begge længer, der sammen med stuehuset omkranser en brolagt gårdsplads. Stråtagene har holstenske mønninger, som er et kendetegn for Lolland-Falster og Sydsjælland. Derudover er den kulturhistoriske værdi i det ydre relateret til det let aflæselige hierarki mellem anlæggets forskellige dele, hvor stuehuset har teglklædt sadeltag og større vinduer, mens den funktionsbestemte ladebygning står med stråtag, revledøre og -porte og staldvinduer. Skorstenenes placering i stuehusets tagryg understøtter tillige hierarkiet og fremhæver hovedlængen som anlæggets vigtigste bygning. Stuehusets sugfjæl, udformningen af vindskeden og fravær af gesimser tyder på, at det tidligere, inden ombygningen i 1928, har stået med stråtag. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til anlæggets ældre bygningsdetaljer som vinduerne og de murede skorstenspiber i stuehuset og revleporte og staldvinduer i laden, der vidner om den enkle, men gedigne bygningskultur på opførelsestidspunktet. Placeringen af de bevarede skorstene vidner tillige om, at bygningen oprindeligt kan have været opdelt i flere beboelsesdele. Den kulturhistoriske værdi ved Petersværft 3 knytter sig i det ydre desuden til husets historiske tilknytning til det samlede kulturmiljø Petersværft, tidligere skibsværft fra 1777, som i dag består af en gruppe velbevarede huse, barklade og anløbsbro.

Den arkitektoniske værdi ved Petersværft 3 knytter sig til det samlede anlæg, der bindes sammen til en helhed af hovedbygningens og ladebygningens indbyrdes placering omkring den brostensbelagte gårdsplads. Dertil kommer anlæggets beliggenhed i det kulturhistoriske miljø Petersværft, hvor ejendommen fremstår som et helstøbt længehus med kort vinkel med harmoniske facader og teglhængt tag, og en vinkelformet ladebygning i opstolpet bindingsværk. Den arkitektoniske værdi knytter sig, hvad længehuset angår, desuden til de ældre vinduer og døre, facadekompositionen med taktfaste vinduer og centralt placeret indgangsparti med trappe ud mod vandet, de to indgangspartier mod gården med fyldingsdøre og taget 6-stens støbejernsvinduer mod gården og rytterkviste mod vandet. De tre murede skorstenspiber med krage og sokkel giver huset en vertikal betoning mens de taktfaste vinduer og døre giver facaderne en vandret betoning. Dertil kommer de ældre døre og vinduer. Den arkitektoniske værdi knytter sig, hvad ladebygningen angår, til det rødt opstolpede bindingsværk med hvide tavl, til tagfladerne, der, på nær et høgab, er ubrudte, til alle udvendige åbninger i form af døre, staldvinduer, revledøre, -porte og -luger med beslag og hængsler, høgab og til stråtækningen med holstensk mønning.

Læs videre om

• Det gamle Sprøjtehus, Vordingborg
• Grønnegade 12, Præstø
• Stege gamle Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen