Slottet, Løgumkloster

Klosteret blev grundlagt den 28. november 1173 og herefter var Løgum cisterciensermunkenes Locus Dei, Guds Sted. Efter reformationen i 1536 fortsatte klosteret en årrække, mens byen, Løgumkloster Flække, først opstod efter reformationen. I 1544 ved Sønderjyllands deling var byen tilfaldet hertug Hans den Ældre af Sønderjylland og Holsten, og da cistercienserklostrets sidste abbed døde i 1548, blev klosteret ophævet. Herefter blev de bestående bygninger indrettet så godt det lod sig gøre, dels til brug for forvaltningen af det nye Løgumkloster Amt, dels til ophold for hertugen og hans følge under jagter der på egnen.

I 1614 opførte hertug Johan Adolf den nu stående øst-vestgående hovedfløj, udgående fra kirkens sydvesthjørne. Slottet havde, da det var størst, en anselig indre slotsgård, om givet af murede fleretages fløje. Uden om denne kerne lå økonomibygninger af forskellig art, og hele området indrammedes af voldgrave. Bygningen havde oprindeligt stående gavle og over porten var også en mindre stengavl. Dengang blev bygningen omtalt som amtshuset, hvor amtsforvalteren havde sin bolig i den del af stueetagen, der er øst for porten op mod kirken, mens den vestlige del var embedslokaler samt værelser for amtssekretæren. Anden etage rummede en meget stor sal med gulv af røde fliser og med kamin i begge ender. Loftet blev båret af store bjælker med udskårne konsoller, som der endnu er bevaret nogle stykker af. Salen var i anvendelse, når hertugen var på egnen i forbindelse med jagter. I hjørnet ved hovedbygningen var der en vindeltrappe, som gav adgang til anden etage og loftet i både hoved- og sidefløj. Der fandtes en række andre bygninger både syd og enkelte nord for slottet og dele af det gamle klosterkompleks indgik som udbygninger i slotsanlægget. Frederik IV lod slottet restaurere i begyndelsen af 1718, hvor en betydelig del af det åbenbart forfaldne slot blev nedrevet. Vinkelret på hovedhuset lå i vestenden en lang køkkenfløj i to stokværk. Den nuværende, korte tilbygning her er en moderniseret rest af denne køkkenfløj.

I 1840 fandt de næste store ændringer sted, hvor anden etage blev opdelt, så den store sal heroppe forsvandt. Bortset fra en enkelt gammel dør er alle andre døre tilkommet i forrige århundrede. Ruminddelingerne er også ændret gang på gang. Efter 1920 overgik slottet til den danske stat og blev sæde for Løgumkloster Retskreds. Som ved opførelsestiden befandt embedslokalerne (restlokalerne) sig vest for portrummet, mens den øvrige del af bygningen rummede bolig for dommeren. 1931-32 blev slottets nordfacade restaureret ved arkitekt Thorvald Andersen og i 1947 genåbnede arkitekt Christian Borch en rundbuet dør i nordfacadens østre del. Senere er vinduerne omkring porten på sydsiden rekonstrueret. Anvendelsen som Løgumkloster Retskreds varede indtil 1973, hvorefter bygningen overgik til Kirkeministeriet, og siden da er bygningen blevet indrettet til og anvendt af Teologisk Pædagogisk Center. I den forbindelse blev den nuværende rumfølge og –indretning skabt, herunder den nye trappe øst for porten.

Hen over det åbne, flade land fra syd, ved indkørslen til Løgumkloster by, fremtræder slottet som en lang, to etager høj, grundmuret bygning med heltag af røde tegl, sammenbygget med Løgumklosters store cistercienserkirke. Bygningen ejes af Kirkeministeriet og bruges af Teologisk Pædagogisk Center til kontor, bibliotek og mødelokaler.

Hovedbygningen, som har en kort vinkelbygning i vestenden og i forlængelse af den, en teglafdækket mur med skydeskår, er elleve fag lang og tre fag dyb. Vinkelbygningen er også tre fag bred og har helvalmet tag. Murværket er overvejende i krydsforbandt, og rummer mange spor efter tidligere åbninger, og har en sokkel af kløvede kampesten, og afsluttet mod taget af en muret, udkraget gesims. Store murankre angiver på alle sider etagebjælkelaget og langs bunden af førstesalens vinduer løber en enkel gesims, formet af en rundet mursten. Taget er blødt opskalket og i tagrygningen er tre skorstene i hovedfløjen og en skorsten i vinkelfløjen – alle med sokkel og udkragning. Vinduerne er sat i murhuller med en egeoverligger – på vestgavlen har murhullerne dog et fladbuet helstensstik. Over alle vinduer er en trekantfronton af profilteglsten. Mod haven er disse frontoner tydeligvis borthuggede. De hvidmalede vinduer er overalt firerammede med henholdsvis seks og fire ruder i rammerne. Den store, rundbuede port på nordsiden er indrammet af en pudset portal med kvaderpuds, base, piller og gesims, kronet af en pudset balustrade, hvor en lille trekantsgavl indrammer to sandstenstavler, udhugget med Frederik IVs spejlmonogram og det danske rigsvåben, omgivet af elefant- og dannebrogsordenens kæder. Portrummet, som er gennemgående, er brolagt, med hvidkalkede mure og delvis forsynet med tøndehvælv. Portfløjene er ens på front- og haveside men bemalet forskelligt. Fyldingsportene er trefløjede med en gående fløj i midten og et stort halvcirkulært overvindue. På havesiden er der yderligere en havedør i hovedfløjen og i vinkelbygningen en revledør, begge nyere.

Den teglhængte mur med skydeskår er 23 skifter høj og er afdækket med tre rækker røde vingetegl. Skydeskårene er på ydersiden retkantede og fire skifter høje, men på indersiden mod den tidligere gård sidder skydeskårene i kraftigt smigede murhuller med fladbuede halvstensstik over. Muren har ingen egentlig sokkel og bærer præg af mange ommuringer og spor efter tidligere udformninger.

I det indre er hovedbygningen indrettet således, at der er adgang fra portrummet til henholdsvis den østlige del op mod kirken og den vestlige del mod vinkelbygningen. Dørene i portrummet er tofløjede, nye fyldingsdøre, vistnok udført i bejdset fyr.Den østlige del af bygningen har et stort trapperum umiddelbart inden for døren. Trappen er en kvartsvingstrappe i umalet egetræ og helt ny, men traditionelt udført. Indretningen af trappen har betydet, at tre af de konsolbårne bjælker er udvekslet. Rummene, både i stueetagen og på første sal er organiseret således, at der er en bred gang mod nord, som giver adgang til de store rum mod haven. I gavlen mod kirken er dog indrettet en stor, gennemlyst sal i hele bygningens dybde. Der er en del gamle, udlusede, bemalede bræddegulve og fornyede plankegulve, pudsede vægge og synlige, festligt bemalede bjælker med gamle loftsbrædder. Der er også en del pudsede lofter, som synes at være fra første halvdel af 1900-årene. Vinduerne sidder i store, smigede lysninger, der viser den kraftige murtykkelse. Dørene samt gerichter er traditionelle fyldingsdøre, men nyere, fra sidste halvdel af 1800-årene eller første halvdel af 1900-årene. Enkelte tofløjede døre med indstukne hængsler kan dog være fra slutningen af 1700-tallet. Der er, ud over biblioteks- og møderum, et køkken, toiletrum og kontorer i denne del af huset.

Den vestlige del af huset har et trapperum med en stor toløbstrappe, der betjener de høje etager. Trappen må ud fra en stilistisk vurdering være fra perioden 1900-1920. I trapperummet er gulvet lagt med nye klinker på fladen og i loftet ses de bemalede trækonsoller og bjælker i bjælkelaget. Ellers er vægge og løb pudsede og hvidmalede. I denne del af huset er der adskillige højloftede rum, med synlige, bemalede bjælker og loftbrædder mellem bjælkerne, og enkelte gamle plankegulve. Alle vinduerne sidder i fladbuede, dybe, smigede murhuller og vinduerne er forsynet med stålskodder. Dørene er generelt nyere i denne del af huset. Det er tofløjede, tofyldingsdøre, med overvindue og enkelt profilerede indfatninger; et dateringsforsøg kan være fra perioden omkring 1900-1920. Enkelte af lokalerne har gipspladelofter med lyddæmpning og ældre parketgulve eller nyere plankegulve. De øvrige lofter er pudsede og de fleste uden gesims. Tagværket er et ældre fyrretagværk med sprængværk, som kan være fra 1700-årene, men måske er det yngre.

Slottet har ligget i kanten af byen, hvilket stadig kan opleves fra landevejen ind i byen fra syd. Bygningen har siden opførelsen været knyttet til kirken, og denne samhørighed er stadig intakt. Bygningens højde og udstrækning fortæller om magt og vælde og der har, siden opførelsen som jagtresidens været udøvet administration og dermed magt fra bygningen. Alligevel underordner slottet sig kirken med sin lavere højde og større enkelhed i udtrykket.

Slottet er opført omkring 100 år før Frederik IVs tid, men dens historie går længere tilbage. En indskrift fortæller, at slottet er bygget i året 1614 af hertug Johann Adolf (1575-1616). Da man ved slottets restaurering nedtog de to sandstenstavler over portalen, viste det sig, at de på den anden side havde henholdsvis det holstensk-gottorpske våben og det firedelte danske rigsvåben fra Chr. IVs ældste tid. Men efter Frederik IVs inddragelse af de gottorpske dele af hertugdømmet Slesvig, blev der givet ordre til, at fyrstevåben, der var ophængt på landets offentlige bygninger, skulle erstattes af kongens våben. De originale dobbelttavler opbevares nu på Tønder Museum, mens der i 1931-32 er opsat kopier over indkørselsporten i Løgumkloster.

Slottet i Løgumkloster er efter Trøjborgs nedbrydning det eneste betydelige renæssancemonument i Vestslesvig. Den første amtsforvalter, Nicolai Clausen, var morbror og svigerfar til salmedigteren, Hans Adolph Brorson, som boede på slottet som huslærer. Her fandt han også sin hustru, kusinen. Til minde om Brorsons ophold på slottet er der nu i portrummet opsat en marmorplade med indskrift, belagt med guld, Hans Adolph Brorson boede her som Huslærer hos sin Morbroder Amtsforvalter Nicolai Clausen 1717-1721. Der knytter sig således flere værdier af kulturhistorisk betydning til bygningen.

Slottet ligger bygget op ad og sammen med den gamle cistercienserkirkes vestgavl. Den ret imponerende bygning i to stokværk, men uden kælder, er opført i røde mursten og med rødt tegltag. I længden måler den 47,5 meter og i bredden 10 meter. Over alle vinduerne er der pyntelige, murede trekantsgavle, og der er indlagt udefra synlige træplanker over hvert vindue. Det meste fremtrædende træk på den lange facade, der vender mod nord, er dog det monumentale portalparti et stykke vest for husets midte. Oven over portalen sidder indrammet under en lille trekantsgavl to sandstenstavler, udhugget med Frederik IVs spejlmonogram.

Den pudsede portal med sandstenstavlerne har et næsten renæssanceagtigt præg. Den lille rundbuede port er tydeligt senere indsat og daterer sig fra 1731-1732. De øvrige facadedekorationer, der fremstår enkelt udført i mursten: det rundede gesimsbånd under førstesalens vinduer og trekantfrontonerne der formentlig har været pudsede engang – er med til at understrege bygningens massivitet gennem den tilbageholdte udsmykning. Det lange, horisontalt betonede hus beliggenhed ved den himmelstræbende gotiske kirke gør stilforskellen mellem de to bygninger ganske særligt iøjnefaldende. Slottet virker endnu mere jordbundent og verdsligt, end det ville have gjort, hvis det havde ligget frit.

Læs videre om

• Emmerlev gamle Skole
• Storegade 32, Højer
• Østergade 47, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen