Smedehusene, Faaborg

Holkegade har sit navn efter den holk eller brønd, som fandtes her indtil slutningen af 1800-tallet, og hvor kvarterets beboere hentede vand til husholdningen. Mod stranden var gaden spærret af en byport. Lignende porte fandtes fem-seks andre steder i byen, og de var simple stakitporte.

De to små forhuse blev opført efter bybranden i 1728, da hele kvarteret omkring Holkegade nedbrændte. Oprindelig var husene opført som to selvstændige ejendomme af hver sin bygherre. Baghuset, der ikke er omfattet af fredningen, blev opført i 1850.

Smedehusenes navn stammer fra tiden efter 1863, da smedemester Rasmus Rasmussen købte begge ejendomme og indrettede en smedje i baghuset, vest for gavlhusene. Over indgangsdøren til huset, der ligger med langsiden til Holkegade, kan man læse på inskriptionen, at Anno 1730 d. 16. februar ved Guds hjælp og kongens nåde er dette hus opbygget af ærlige og velagte S.L.S. (Simon Lauritzen) og kære hustru K.O.D. – Soli Deo Gloria (Alene til Guds ære). Frederik IV´s nåde var et løfte om, at han gav toldfrihed i ti år for det tømmer, som de brandlidte havde behov for ved genopbygningen efter branden.

Med støtte fra Faaborg-fonden blev Smedehusene i 1949-50 restaureret under ledelse af arkitekt H.H. Engqvist.

Ifølge de nuværende ejere har der tidligere været et butikslokale i østgavlen af det søndre gavlhus. Tillige var der en dør i vestsiden af søndre gavlhus, hvor køkkenets to små vinduer i dag er, ligesom der var en dør ud mod gården i det nordre gavlhus´ vestgavl, hvor det nuværende soveværelse er, og soveværelset var inddelt i to mindre rum. Tidligere var der tillige et værelse i tagrummet i det søndre gavlhus.

Smedehusene ligger for enden af den ældste del af Holkegade, hvor gaden slår et dobbelt sving ned mod havnen, i den vestlige del af Faaborgs gamle bykerne. Bag gavlhusene, men langs med gaden, er et smalt gårdrum, der afsluttes af et baghus, som ikke er omfattet af fredningen.

Smedehusene består af to sammenbyggede gavlhuse i bindingsværk med røde, teglhængte heltage. Mod øst har det søndre gavlhus en helgavl, mens det nordre gavlhus har en kvartvalmet gavl. I begge rygninger ses en hvid skorstenspibe med sokkel og krave. Over den høje, sorttjærede sokkel af kampesten står facaderne i sorttjæret bindingsværk med gulkalkede tavl. Mod øst har søndre gavlhus en enetages halvtagsbygning i bindingsværk med rødt tegltag, og mod syd er de to vestligste fag trukket tilbage således, at der opstår et overdækket, pigstensbelagt areal, hvor en granittrappe med et simpelt værn fører op til hoveddøren. Hoveddøren er en ældre fyldingsdør med en profileret indfatning. I det søndre gavlhus´ halvtagsbygning er en ældre, listebeklædt revledør, hvorover der er en ældre dørhammer med inskription, og foran døren er to granittrin. Døren er blændet indefra. I nordre gavlhus er ligeledes mod øst en ældre fyldingsdør med opdelt overvindue, der indrammes af en profileret indfatning. Foran døren ligger en halv møllesten samt et granittrin. I det søndre gavlhus´ gårdside er en nyere, opsprosset terrassedør. Vinduerne består af ældre og traditionelt udførte et- og torammede vinduer med otte, seks eller tre ruder i hver ramme. I søndre gavlhus´ gavl er en ældre revleluge med smedede beslag. Døre og luge er sortmalede, mens vinduerne fremtræder hvide.

Indvendigt har de to sammenbyggede gavlhuse bevaret træk fra en ældre planløsning, ligesom sammenbygningen indvendigt er tydelig. Stuerne er placeret ud mod gaden, mens de sekundære rum som køkken, soveværelse og badeværelse er placeret mod henholdsvis gårdsiden og slippen mod nord. Tagetagen er uudnyttet, og taget er forsynet med fast undertag af brædder og pap. Bygningen har en traditionel materialeholdning. Der er nyere bræddegulve, og i badeværelset er der et nyere klinkegulv. Væggene er pudsede, og i loftet er der ældre bjælkelag og ældre loftsbrædder. Vinduerne er forsynet med forsatsvinduer, ligesom der er nyere forsatsdøre foran terrassedøren og indgangsdøren mod øst. Der er bevaret ældre fyldingsdøre og gerichter. Under spisestuen er et lille kælderrum.

Den miljømæssige værdi ved Smedehusene knytter sig til ejendommens beliggenhed for enden af første del af Holkegade, hvor den fungerer som point de vue for gadeforløbet fra Torvet. Hertil kommer, at Smedehusene optager den brolagte gades dobbelte sving ned mod havnen, endvidere sætter afgrænsningen for den lille slippe mod nord. Smedehusenes beskedne bygningsvolumener og den indbyrdes sammenhæng mellem forhuse, gårdrum og baghus gør, at ejendommen indgår som en integreret del af Holkegades ældre bebyggelse og dermed bidrager væsentlig til det autentiske og stemningsfulde bymiljø i Faaborgs gamle bykerne.

Smedehusenes kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de to forhuse, der er repræsentanter for 1700-tallets mindre og beskedne byhuse. Sammenbygningen af de to bygningskroppe er et vidnesbyrd om 1800-tallets behov for større boliger med plads til erhverv i baghuset, i dette tilfælde en smedemester, hvis erhverv har lagt navn til ejendommen.

Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningskroppene i righoldigt, opstolpet bindingsværk med løsholter, dokker, krumme og lige halvranker, stormbånd og gennemstukne bjælkeender, der er karakteristisk for Fynsk bindingsværk. Hertil kommer de let fremkragede gavltrekanter, som er karakteristiske for 1700-tallets bindingsværksbyggeri, samt at stormbåndene på traditionel Fynsk vis støtter mod den næstsidste stolpe i stedet for hjørnestolpen, således at vindtrykket på det yderste fag bliver knapt så stort.

Dørhammerens inskription bevidner bygningernes opførelsesår og bygherre samt Frederik IV´s økonomiske hjælp til ejerne af Smedehusene til genopbygningen af kvarteret efter bybranden. Den halve møllesten foran indgangsdøren er et vidnesbyrd om datidens genbrug af dyre materialer. Endelig er der i det ydre kulturhistorisk værdi ved de ældre vinduer og døre, hvis forskellige højder og udformninger fortæller om bygningernes ændringer igennem tiden. De smårudede og lidt lavere vinduer repræsenterer bygningens tidligste vinduer, ligesom det søndre gavlhus´ simple bræddedør.

Smedehusenes kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan med de repræsentative stuer placeret ud mod gaden og de sekundære rum mod gården. Hertil kommer, at tagetagen på traditionel vis er uudnyttet. I det indre fornemmer man tydeligt, at ejendommen oprindeligt bestod af to selvstændige bygninger, idet kun en del af tagdrypsslippen imellem bygningerne er blevet inddraget til beboelsen, og ved at gulvniveauet i sammenbygningen er let hævet i forhold til de tilstødende rum, samt at rummet mellem ydervæggene optages af et dybt skab med en fyldingslåge. De ældre bygningsdele og -detaljer som synlige bjælker med ældre loftsbrædder samt fyldingsdøre med klinkefald og gerichter viser bygningens anseelige alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til de to sammensatte bygningskroppe med markante gavle og ubrudte tagflader, der sammen med søndre gavlhus halvtagsbygning og fleresidede gårdside giver Smedehusene et karakterfuldt udseende. De høje kampestenssokler sætter en solid base for den righoldige tømmerkonstruktion med murede, gulkalkede tavl og sortopstolpet bindingsværk. Anvendelsen af løsholter, dokker, halvranker og stormbånd giver facaderne et levende udtryk, som holdes i balance af de ubrudte tagflader. Vertikalt afsluttes de to bygningskroppe af de traditionelle skorstenspiber i rygningerne. De ældre, smårudede vinduer i varierende størrelse med ældre beslag fremtræder spinkle og filigranagtige og er en fin forlængelse af det elegante bindingsværk.

Yderligere bidrager hoveddørene med samtlige detaljer til ejendommens delikate fremtoning, ligesom fraværet af tagrender på samtlige sider undtagen gårdsiden understreger bygningernes autentiske udtryk. Smedehusene fremstår som to beskedne, men harmoniske og karakterfulde bygninger.

Læs videre om

• Svanninge Hospital, Stenhuset
• Søbysøgård, Nørre Søby
• Vægterhuset, Brahetrolleborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen