Soderup Hospital

Bygningen blev sandsynligvis opført i 1739, på foranledning af stadsfysikus Johan Eichel, der købte den nærliggende herregård Aastrup i 1734. Johan Eichel havde gjort en stor indsats mod pesten i København i 1711, som han mistede en søn til. Han oprettede derfor et testamente, hvori han bestemte, at der skulle oprettes et hospital på Soderup Kirkegård. Hospitalet fungerede som opholdssted for herregårdens folk, der ikke længere kunne klare sig selv, det vil sige gamle, kronisk syge og fattige. Hospitalet blev brugt til dette formål frem til midten af 1950. I dag fungerer hospitalet som sommerhus, og ejes af Soderup Menighedsråd.

Soderup Hospital ligger vest for Soderup Kirke ved siden af kapellet, og er sammenbygget med en lav mur, der omkranser kirkegården. Soderup Hospital er en énetages, hvidkalket bygning, der er grundmuret over en sokkel af kampesten med stejlt, teglhængt heltag og to hvide skorstenspiber i rygningen. Gesimsen er muret og i begge gavltrekanter ses et rundt støbejernsvindue. I vestfacaden sidder to dybtliggende, nyere indgangsdøre, udformet som revlehalvdøre. Vinduerne er torammede vinduer med småsprossede ruder og forsatsrammer. Døre og vinduer er malet mørkebrune. Soderup Hospital er indrettet til beboelse med to forstuer, et ældre køkken, et nyere badeværelse, en stue og to værelser. Der er stor lofthøjde indvendigt, og overvejende ældre overflader, herunder teglstens- og bræddegulve, pudsede vægge, flere steder med overkalket tømmer, og fritliggende bjælkelag med loftbrædder. Der er bevaret ældre revledøre med klinkefald. Loftrummet er uudnyttet og taget er understrøget.

Soderup Hospitals miljømæssige værdi knytter sig til dens nære placering til Soderup Kirke, hvor den som en del af kirkegårdsmuren indgår i helheden omkring landsbykirken sammen med kapellet og portalen med gitterlåge.

Den kulturhistoriske værdi ved Soderup Hospital knytter sig til fortællingen om det tidligere så almindelige tætte samspil mellem kirken og den omgivende landsbybebyggelse, der med sine beskedne dimensioner forlenede kirken med en passende storhed. I det indre er der kulturhistorisk værdi ved den bevarede planløsning, der understreger bygningens oprindelige funktion som hospital, hvor de svage og fattige, der havde arbejdet på herregården Aastrup, boede. At det var en beskeden bolig, hvor der boede mange, kan endvidere aflæses i planløsningen, hvor det smalle rum, ved siden af det nuværende køkken, var bygningens oprindelige køkken med et ildsted i forbindelse med den bevarede ildstedsskorsten. Endvidere er der i rummets ydervæg spor efter en tidligere døråbning, ud mod kirkegården, og det er karakteristisk for små boliger, at der var en udgang i nærheden af ildstedet.

Soderup Hospital har arkitektonisk værdi idet den fremtræder som en kraftfuld og sluttet bygningskrop med gedigne teglstensmure, ubrudte tagflader og skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer bygningens enkle farvesætning og prunkløse fremtoning med uregelmæssigt anbragte vinduer og en simpel gesims, der understreger bygningens asketiske udtryk. De dybtsiddende indgangsdøre skaber stor kontrast til vinduerne, der alle sidder i plan med murværket. Dørhullerne fremstår derved som huller i massen, hvilket understreges af deres mørke farveholdning. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den ældre planløsning, herunder i særdeleshed forstuerne og køkkenet med de meget lave døråbninger. Hertil kommer den store rumhøjde og de fritliggende bjælkelag, der ligger oven på den indefra synlige fodrem. Bjælkelaget er forstærket i alle hjørner, hvilken giver en elegant og pragmatisk effekt i rummene. Hertil kommer det overkalkede tømmer i væggene, der understreger bygningens simple opbygning. Endelig knyttes der værdi til den ældre materialeholdning og de ældre bygningsdetaljer, herunder gerichter, revledøre og klinkefald

Læs videre om

• Dorthealyst, Nørre Jernløse
• Roskildevej 17 C, Holbæk
• Vognserup, Kundby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen