Sortebrødregade 7, Ribe

Sortebrødregade 7 udgøres af de seks mellemste fag af et oprindeligt 23 fag dybt gavlhus. Huset blev opført mellem 1616 og 1627 af købmanden Mogens Grave. 1761 omfattede gården, udover det 23 fag dybe gavlhus langs Kølholts Slippe, et 15-fags hus i en etage langs Sortebrødregade og adskillige bygninger i gården. Gavlhusets seks forreste, nu forsvundne, fag var ca. 80 cm bredere end de endnu eksisterende seks mellemste fag; men alle 12 fag havde samme tagprofil, hvilket er forklaringen på den bevarede bygningsdels ualmindeligt store tagudhæng mod gården. De 11 bageste fag af gavlhuset, der blev nedrevet i 1803, synes at have været smallere end den mellemste del. De forreste seks fag forsvandt, da det nuværende forhus langs Sortebrødregade blev opført sidst i 1800-tallet.

Efter Svenskekrigene i 1659 var Ribe så forarmet, at byen først begyndte at komme på fode rent økonomisk omkring år 1800. Derfor blev der ikke opført særlig mange bygninger i denne periode; til gengæld blev de eksisterende huse mere intensivt udnyttet. En sådan, sekundær indretning blev også foretaget i Sortebrødregade 7, hvis bevarede del må have rummet den karakteristiske gavlhusplans storstue. Indretningen her må være foretaget i 1700-årene at dømme efter de ældste bevarede døre og vinduer, men rummer desuden bygningsdele fra 1800-årene og senere.

I 1992 beskrives ejendommens planløsning fra 1700-årene således: Underetagens indretning er bygget op omkring de to gange bag gårdsidens døre. Mellem de to gange har der tilsyneladende været køkken med adgang til henholdsvis kældertrappe og spisekammer. Øst for den lille gang er der et kammer og bag dette (for enden af gangen) et trefagsrum, der må have været anvendt som bryggers eller lignende, og i hvis ene hjørne der er indrettet et simpelt badeværelse. Fra gangen i bygningens vestligste fag er der adgang til overetagen, hvor en bred gang giver adgang til beboelsesrum mod gården og den tilføjede bygning mod åen. Indretningen fremstår i alt væsentlig velbevaret, bortset fra nyere gulvbelægninger og enkelte loftbeklædninger, og med en karakter, der efterhånden sjældent opleves.

Sortebrødregade 7 ligger med langsiden ud til Kølholts Slippe, men adgangen til bygningen sker fra den pigstensbrolagte gård. Bygningen anvendes som enfamiliehus og er sammenbygget med et nyere, grundmuret hus mod haven og åen.

Huset er i bindingsværk og to etager over en kælder, seks fag langt, afsluttet af et stejlt, teglhængt heltag med en helvalm mod åen. I rygningen ses en skorstenspibe i blank mur med sokkel og krave. Huset er både i vest og øst sammenhængende med henholdsvis forhuset og et nyere, grundmuret hus ned mod åen. På langsiden mod Kølholts slippe står bygningen, over en høj sokkel af affasede røde munkesten, i sorttjæret bindingsværk med sparremønstrede knægte, udkraget overetage og dobbelte skråstivere samt mønstermurede tavl af røde munkesten. Overgangsfoden er lukket med to skifter rundede, røde teglsten og brændte fuger. Under taget er endnu et sæt sparremønstrede knægte, og mellem disse lukker sorttjærede sugfjæle af op mod tagrummet. Langsiden mod gården har en filtset sokkel, sorttjæret bindingsværk af højstolper og tavl af røde munkesten. Murværket mellem toprem og tagrem er hvidkalket. Taget har på gårdsiden et kraftigt udhæng, der bæres af udskårne, skrå spærstivere. Tagfladerne mod slippe og mod gård er uden tagrender.

Vinduerne er af forskellig alder, typisk torammede vinduer med seks ruder i hver ramme, heraf flere hængslet på midterposten. En del af vinduerne er 1700-tals vinduer og fra tiden herefter. Endelig er der mod gården to ældre indgangsdøre, den ene med seks stafferede fyldinger og den anden med en stor pålagt fylding med udskårne figurdekorationer. Begge døre har overvinduer.

Husets indretning er præget af, at bygningen tidligere har indgået i en større bygning, hvor blandt andet køkken og andre funktionsbetingede rum har været placeret. Den nuværende bygning på seks fag har rummet storstuen og derfor ikke oprindeligt haft mange skillevægge, ligesom skorstenens oprindelige placering måske har været et andet sted. Den nuværende indretning har dog bevaret mange af de senere tilkomne skillevægge. Der er bevaret mange gamle enfyldningsdøre med kasselåse og senbarokke, underskårne indfatninger og fodklodser samt revledøre med gratede revler samt klinkefald og håndsmedede låseskilte. Vinduerne har karme med fladstaf, samt rundposte med rammer fra forskellige perioder med tilhørende håndsmedede anverfere og stormkroge. Der er adskillige indbyggede skabe og en alkove med håndsmedede beslag og låseskilte. Næsten alle snedkerinteriører står med malede blomsterdekorationer. Dog er alle gulve fornyet, en del vinduer ligeså og loftsbrædderne mellem bjælkerne er af forskellig alder, nogle har listeinddækninger. En del bjælker er indklædte, dog har en bjælke spor af en livlig marmorering i flere kulører. Tagværket er fra forskellige perioder og der er undertag af banevare.

I kælderen er der tykke mure, støbt gulv og brede bjælkelag. Små tophængte vinduer giver lys både mod gård og slippe. En forstuegang på tværs af huset har klinkegulv, perlestafbrædder nederst og bemalet bræddeloft. I bunden af forstuegangen er en traditionel kvartsvingstrappe til næste etage. Etagerne er opdelt i en række mindre beboelsesrum, og der er i gavlen gennemgang til den nyere bygning mod åen, og her er køkkenet placeret i dag. Fra denne nye bygning kan ydersiden af den fredede bygnings oprindelige bindningsværksgavl ses. Den kraftige hovedkonstruktion er udfyldt med spinklere tømmer og har pudsede, hvidkalkede tavl. Bindingsværket har spor efter påsømmet net og dermed tidligere overpudsning.

Den miljømæssige værdi ligger i, at Sortebrødregade 7 hører til den ældre del af Ribes bindingsværkshuse med sin konstruktion, materialeholdning og proportioner. Bygningens placering på den særegne slippe ned til åen, gør den sammen med Sortebrødregade 5 ekstra betydningsfuld for miljøet på det sted.

Kølholts Slippe er en af de ældste gader i bykernen med oprindelse i det gamle middelalderlige gadenet. Sortebrødregade 7 indgår i slippens husrække af gavlhuse, og er med til at lukke den smalle slippe til med sin højde. Bygningens fremtræden i svært og righoldigt egebindingsværk og murede tavl, knægtbåret øvre stokværk og teglhængt tag udgør således en væsentlig og integreret del af Ribes historiske centrum.

Den kulturhistoriske værdi ligger i hustypen, som er gavlhuset, der var fremherskende i 1500- og 1600-tallets Ribe. Bindingsværkets konstruktion, det kraftige egetømmer og håndværkets høje kvalitet er kendetegnende for denne type Ribe-bindingsværk. Det var karakteristisk, at de øvre etager eller stokværk, som de også kaldtes, gik ud over den underliggende etage. Dette blev understreget af de stærkt profilerede knægte, som med deres sparremønster gav facaden liv og dekoration. Hertil kommer højstolperne på gårdsiden, som går over to etager, som hører sammen med denne konstruktionstype. Almindeligvis hører også indvendige kopbånd, små skråstivere mellem toppen af højstolpen og bjælken inde i huset, til denne konstruktionstype, men her er skråstiverne udvendige og kan dermed også bære tagudhænget. Murværket med fine mønstermuringer i tavlene under løsholtet, som udtrykker en dekorationsglæde og variation i udtrykket, er en kulturhistorisk værdi. Overgangsfoden i Kølholts Slippe er opmuret af rundede teglsten for at give dette facadeparti størst mulig dekorativ virkning.

Bygningens helt oprindelige planløsning kan ikke umiddelbart aflæses i dag, men dens indretning fra 1700-årene er et interessant fragment af en af Ribes virkelige store gårde. Ikke blot bindingsværksbygningen, men også den grundmurede bygning og havemuren ned mod åen er af stor værdi for slippens helhedsvirkning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de originale og ældre bygningsdele og snedkerdetaljer, særligt fyldingsdørene med en stor fylding, som var karakteristisk i 1700-årenes første halvdel og rundpostvinduerne fra omtrent samme periode.

Bygningen er en velbevaret del af en meget større bindingsværkslænge og har gavlhusets solide bindingsværkskonstruktion ned langs Kølholts slippe med de karakteristiske detaljer fra perioden omkring 1500- og 1600-årene. Netop i den smalle slippe får bygningskonstruktionens udkragede facade med udskårne knægte en stor visuel effekt. Flere af skråstiverne i de nederste tavl er af et såkaldt krumvokset træ, og har en særlig dekorativ værdi. Murværket i slippen står med et farvespil og mønster, som tilsammen giver en levende og varieret virkning.

Bygningskonstruktionen med højstolper mod gården med det store tagudhæng, der er båret af store skråstivere, og facadens stolpetakt med dobbelte skråstivere i tavlene mod slippen samt tavlenes omhyggelige mønstermuring og de knægtbårne stokværksfremspring er af stor arkitektonisk værdi. Knægtene er høvlet i sparremønster og hele konstruktionen er udtryk for en dygtighed i udførelsen og gedigenhed i materialerne, som er af stor arkitektonisk værdi.

Bygningen står i det indre med en stor variation af gamle snedkerdetaljer og med bjælkelofter med brædder imellem, som sammen med de ældre, højtsiddende vinduer giver en helt særlig historisk atmosfære. De mange indbyggede skabe og alkoven bidrager yderligere til bygningens karakterfulde og oplevelsesrige indre.

Læs videre om

• Hundegade 21, Ribe
• Mandø Mølle
• Østerbyvej 13, Tjæreborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen