Store Kongensgade 78, København

Forhuset er opført før 1732 som et toetages bindingsværkshus. Det blev ombygget i 1769, hvor det forhøjedes med to etager med gavlkvist over to fag og blev grundmuret i såvel facaden som på gårdsiden. Der har været butik i stueetagen siden 1802.

Ejendommen er en del af den sammenhængende husrække beliggende på Store Kongensgades østside. Ejendommen består af forhus, sidehus og baghus og er organiseret omkring et en lille lysgård, der i stueplan er inddraget som en del af butikslokalet. Forhuset er grundmuret i fire fag og i fire etager og har en gavlkvist over de to midterfag og en udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og hvidmalet inklusive gesimser over en stenbeklædt sokkel. Mod det sorte teglhængte heltag sidder en profileret hovedgesims og hertil har gavlkvisten ligeledes en profileret gesims. I taget ses mindre tagvinduer. Facaden er symmetrisk opbygget. I stueetagen er der døre i yderfagene. Disse er malede i en sort blank farve og har tre rektangulære, bosserede fyldinger nederst og opsprosset vindue i den øvre del. Over dørene er et opsprosset vindue. Mellem dørene sidder to nyere butiksvinduer i jernramme med seks ruder. På de øvrige etager er ældre eller traditionelt udførte torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Vinduerne er hvidmalede. I gavlkvisten ses samme type vinduer blot en smule mindre og herover et lille rundt, småtopsprosset vindue med indfatning. Gårdsiden fremstår over stueetagen glatpudset og hvidmalet. Vinduestyperne er nyere og varierer i udformning, men alle er hvidmalede. Fra trapperummet er der udgang til lysgården, der fungerer som tag over stueetagen lagt med tagpap og har desuden et stort og nyere ovenlys. Forhusets heltag er på denne side rødt og teglhængt med en muret skorstenspibe i samt flere større og nyere tagvinduer. Hertil er der en udgang til en tagterrasse, der ligger over side- og baghus. Døren er nyere. Tagterrassen er lagt med brædder og har et rækværk i jern med trådnet. I det indre er ejendommen karakteriseret ved en overvejende ældre planløsning med én lejlighed på hver etage og et tilhørende kammer i baghuset, hvorfra der er adgang til direkte fra trapperummet. I stueetagen løber der fra indgangen en lang, smal forstue i forhusets nordside om til hovedtrappen i baghuset. Hertil er der en indgang til butikken i stueplan. Forstuen har en flisebeklædning, hvor forskellige typer af fliser er anvendt i sektioner. Væggen ind til butikken er beklædt med bræddepaneler og de øvrige vægge er glatte og hvide. I den forreste del af forstuen er der stuk i loftet, der formentlig er nyere. Hertil er der indbyggede spots i loftet. Trappen er en ældre hvidmalet halvspringstrappe i træ, hvis gelænder har slanke, kantede balustre og en mørklakeret, profileret håndliste. På trinene er et rødt gulvtæppe, der fortsætter i ganglinjen på reposerne. På reposerne på etagerne er et hvidmalet bræddegulv. Hoveddørene på etagerne er overvejende ældre tofyldingsdøre. Fyldingerne har afskårne, rundede hjørne og er hertil riflede. De tilhørende gerigter har kanneleringer. På førstesalen er der desuden udgang til gården. Døren har her glas i den øverste del. I lofternes er der spots og væggene i trapperummet er på etagerne malet lyseblå. Hovedetagerne har i hovedtræk samme grundplan med en lang og smal fordelingsgang fra hoveddøren med samme placering som forstuen. Fra gangen er der adgang til køkken og nyere badeværelse samt en firefags stue for enden og ud mod gaden. I forhuset er der desuden et tofags værelse bagtil mod gården. Lejligheden på tredjesalen forsætter via en ældre trappe op i tagetagen, der er indrettet i to plan. Butikken i stueetagen har en nyere indretning og en åben planløsning. Her er skifer på gulvet, og vægge og lofter er glatte og hvidmalede. En nyere trappe fører op til førstesalen, der ligeledes anvendes til erhverv. Generelt er lejlighederne karakteriseret ved at have ældre bræddegulve samt sildebensparket. Vægge og lofter er glatte og hvide med synlige, hvidmalede loftsbjælker i forhuset. Hertil er der ældre eller traditionelt udførte fyldingsdøre af varierende slags og på andensalen ses fuldpanelering på væggen mod gaden, enkelte steder er der indbyggede skabe med panelering under vinduesbrystningerne.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets beliggenhed i Store Kongensgade, hvor det udgør et integreret led i husrækkens blandede, ældre bebyggelse og er med til at fastholde det historiske og stemningsfulde miljø i Store Kongensgade. Her udgør ejendommen i kraft af facadens karakteristiske gavlkvist og en klassisk materialeholdning et iøjnefaldende og værdifuldt indslag i gadens arkitektur.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den grundmurede ejendom bestående af forhus og det hermed sammenbyggede side- og baghus omkring et lille lukket gårdrum. Med sin karakteristiske gavlkviste udgør ejendommen et eksempel på den variation, der knytter sig til gadeforløbet. Stiludtrykket i det nuværende forhus ydre er domineret af klassicismen, til trods for ejendommens oprindelse omkring 1730. Den senere ombygning, hvor ejendommen blev omsat til grundmur og tilføjet flere etager samt gavlkvist er et lag i fortællingen. Hertil er den én af de relativt få tilbageværende bygninger i København fra før branden i 1795. Til forhuset knytter der sig kulturhistorisk værdi til den pudsede facade uden anden udsmykning end den kraftige og profilerede hovedgesims samt gavlkvisten. Hertil kommer den symmetrisk opbyggede facade samt de ældre og traditionelt udførte vinduer, hvor den oprindelige hierarkiske disposition er bevaret med vinduesstørrelsen, der aftager opefter. Vinduessætningen har et overordnet harmonisk udtryk i tråd med det klassicistiske formsprog. Til gårdsiden knytter der sig primært kulturhistorisk værdi til den overordnede struktur med forhus, sidehus og baghus omkring et lille gårdrum samt til de ensartede pudsede og hvidmalede murflader. Dertil kommer heltaget med sorte tegl på gadesiden og røde tegl på gårdsiden. Det fortæller sammen med facaden om tidens stilideal med den repræsentative og finere facade og den simple og prunkløse gårdside. Hertil kommer skorstenspiben i tagfladen, der fortæller om datidens opvarmnings- og madlavningsformer over åben ild. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til ejendommens grundlæggende velbevarede planløsning, der afspejler sig i den traditionelle disposition på hovedetagerne med gadevendte stuer og de funktionsbestemte rum til gårdsiden. Dertil kommer den bevarede skorstenskerne på etagerne. Hvad der yderlige forstærker det helstøbte indtryk af ejendommen er den traditionelle gennemgående forstue med den ældre hovedtrappe bagest med samtlige detaljer. Hertil kommer hoveddørene i trapperummene med riflede fyldinger og tilhørende gerigter. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til alle øvrige ældre detaljer og overflader, herunder fyldningsdøre i lejlighederne med tilhørende gerigter og indstukne hængsler. Dertil komme de ældre bræddegulve og lofter med bjælker samt alle ældre paneler, herunder helpaneler på andensalen, bræddepaneler i stueetagen og desuden vinduerne med alle detaljer, herunder ældre lod- og tværposter samt håndsmedede stormkroge og anverfer.

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre til ejendommen i sin helhed med for- side og baghus som sammen med nabobygningen strukturelt udgør en sluttet form omkring et lille gårdrum. Hertil knytter der sig arkitektonisk værdi til forhusets smalle, høje facade med den markante gavlkvist. Facaden fremstår med dens symmetri, dens faste vinduestakt, dens glatpudsede murflade og de få dekorative elementer harmonisk og i al sin enkelhed med en vis elegance. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de overvejende helstøbte etage- og planløsninger og rumforløb, der sammen med de ældre dele af interiøret og den traditionelle materialeholdning bidrager til at de små men velproportionerede rumligheder fremstår harmoniske i al deres enkelhed.

Læs videre om

• Det Gule Palæ, København
• Hedebygade 30 og 30 A, København
• Overgaden oven Vandet 18, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen