Overgaden oven Vandet 18, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. En tendens, der først for alvor begyndte at vende i 1970'erne med de første bevaringsplaner for bydelen, som sikrede Christianhavns mange værdifulde bygninger. Gennem 1990'erne fortsatte omdannelsen fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. Christianshavns Kanal danner akse på Christianshavn og opdeler bydelen i en nederby og en overby. Heraf navnene på gaderne Overgaden neden Vandet og Overgaden oven Vandet. Overgaden kaldtes oprindeligt Ufergade efter det tyske ord for kyst eller bred. Den karakterfulde randbebyggelse med boliger blandet med erhverv, kajernes træer, det lave bolværks solide tømmerkonstruktion og de mange fortøjede lyst- og husbåde skaber en særlig intimitet og stemning. Grunden Overgaden oven Vandet 18 indgik oprindeligt i storgrund nr. 37, der blev tillagt Anders Olufsen og omfattede nuværende nr. 12-22 og Dronningensgade 9-15. Allerede i 1635 lå der lejeboliger ud til begge gader, og i 1675 blev bebyggelsen mod kanalen præciseret som seks huse vel ved magt. Husene udgjorde en sammenhængende boderække af sædvanlig type i fire fag og to etager, opført i bindingsværk med grundmuret kælder og fælles gavle. Efterhånden blev husene omsat i grundmur og mere eller mindre ombygget. Husene blev solgt til private, og i 1700-tallet tilhørte de skippere. Til ejendommene hørte kajplads ved kanalen. Overgaden oven Vandet 18 fik sit nuværende udseende med grundmur og tre etager ved en ombygning i 1832, hvor det blev næsten af nyt opført. Det betegnes dog som indeholdende rester fra 1600-talsbyggeriet. Etagehøjden blev højere end før, også i kælderen hvor der blev indrettet butik. Bygningen stod med gul, afskuret facade og sorte fuger og med muret og pudset hovedgesims. I 1856 blev kviste og tagværk ændret til den nuværende tagetage med fabrikskvist. På dette tidspunkt omtales facaden som oliemalet. I 1956 blev en indfatning til kælderen fjernet og facaden overpudset. Ved en istandsættelse i 1974-75 blev kældervinduerne og -dørene fornyet. De øvrige vinduer stammer primært fra ombygningen i 1832. I 1992 blev gadefacaden restaureret, og i 1993 blev køkkenet flyttet. Kældernedgangen mod gaden har jf. historiske fotos haft et knægtbåret skur, muligvis den ovenfor omtalte indfatning.

Overgaden oven Vandet 18 udgør en del af den sammenhængende husrække langs Christianshavns Kanal i den sydvestlige del af gaden. Der er bolig i alle etager med værksted/hobbyrum i kælderen. Ejendommen består af et forhus på fire fag mod både gade og gård. Huset er grundmuret, pudset og malet orange over en sokkel af tilhugne granitsten og afsluttet mod tag af en enkel, profileret og hvidmalet hovedgesims. Bygningen har høj kælder og herover tre etager samt udnyttet tagetage med fabrikskvist med mørkmalet front. Ovenover er på bagsiden endvidere en pultkvist og på gadesiden to tagvinduer. Heltaget er hængt med røde vingetegl, der er muret rygning og en kraftig skorsten. Såvel gade- som gårdfacaden har taktfast fagdeling kun afbrudt af indgangsdøre med overvindue til boligen i det vestligste fag og nedgang med granittrin til kælder i faget ved siden af. Dørene er mørkmalede fyldingsdøre, til kælderen af nyere dato. De fleste vinduer er ældre, traditionelle vinduer med kitfals og hjørnebåndsbeslag hængslet på stabler; nogle vinduer er nye, men udført med forlæg i de gamle. Alle vinduer er malet hvide, bortset fra kvistvinduerne, der er mørke. I stueetagen, første og anden sal er der korspostvinduer med todelte underrammer, mens vinduer i kælder og fabrikskviste er torammede og trerudede. I pultkvisten er et nyere, torammet vindue med én rude. Indgangsdøren i gadefacaden har via udvendige trin af hhv. granit og træ og indvendige trin adgang til en gennemgående forstuegang med videre adgang til gården samt til trappen, som ligger bagest i huset ind mod gården. Trappen er en smal ligeløbstrappe af træ med indstemte trin, enkle, drejede balustre og en udkehlet håndliste af træ. Trappe til tagetagen er en halvsvingstrappe. Alle trappeløb er nye, men er udført med forlæg i den ældre trappe og placeret samme sted. Den oprindelige planløsning er intakt, og etagerne er disponeret på samme måde: Mod gården trapperum, tidligere køkken med bevaret køkkenildsted samt et værelse; mod gaden en stue (i kælderen værksted/hobbyrum) i hele husets bredde. Undtagelsen er stueetagen, hvor det vestligste fag optages af forstuegangen og dermed efterlader en stue på tre fag, og tagetagen, der fremstår som ét stort rum, der er åbent til kip med delvist synlige konstruktioner, efterisoleret og beklædt med plader mellem spærene. Konstruktionerne efter hævningen af taget ifm. taskekvistene ses over de ældre spær. I de fleste af rummene, bortset fra tagetage og kælder, findes detaljer som pille- og brystningspaneler, fyldingsdøre, profilerede dørindfatninger samt i flere rum indramning af de tidligere kakkelovnspladser. Første og anden sal har den fornemste detaljering, der yderligere tæller lysningspaneler. Vinduerne har plane poster med kvartstaf og gamle håndsmedede anverfere og stormkroge. Gulvene er hovedsageligt bræddegulve, nogle steder parket. De fleste lofter fremstår pudsede. Køkkenet er nyere og er indrettet i et af de oprindelige værelser mod gården. De bevarede køkkenildsteder indgår på flere etager i nyere badeværelser, i andre etager i små, sekundære rum, alle steder med ildstedet bevaret og anvendt til skabe og nicher. Ejendommen deler gårdrum med nabobygningerne. Gården er stor og åben og har havepræg.

Den miljømæssige værdi for Overgaden oven Vandet 18 knytter sig til bygningens beliggenhed i Overgaden oven Vandet, hvor den indgår i den sammenhængende husrække, der danner et historisk gadebillede. Selv om bygningerne har gennemgået ændringer i årenes løb og er forskellige i farve, højde og bredde, danner de en helhed med deres materialekarakter, facadeproportionering og faste fagdeling og udgør en stemningsfuld husrække langs kanalen. Hertil kommer, at bygningen er med til at opretholde den ældre gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi for Overgaden oven Vandet 18 knytter sig til bygningens forholdsvis smalle og slanke hovedform med enkle og taktfaste facader, som afspejler et typisk ældre byhus i København med rødder i de oprindelige små boder i fire fag og to etager. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til bygningens traditionelle disponering. I de smalle huse, der ikke havde portgennemgang, som de større gårde havde, var der en forstuegennemgang fra gade til gård med et trapperum bagest mod gården. Forstue-gennemgangen giver adgang til alle etager, der har den samme planløsning med sekundære rum som trappe, køkken og kammer mod gården og en eller flere større og finere stuer mod gaden. Efter branden i 1728 blev størsteparten af de nye huse, også på Christianshavn, opført som etagehuse med en eller flere af denne type lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage. Denne planløsning kan stadig aflæses, hvilket bidrager til husets kulturhistoriske værdi. I køkkenerne på hver etage er de tidligere køkkenildsteder bevaret og har ligesom den kraftige skorsten med rør til hvert ildsted stor fortælleværdi. Fabrikskvistene, der muliggør udnyttelse af tagetagen, vidner om behovet for boligkvadratmeter i den overfyldte by før voldenes fald og opførelsen af de nye brokvarterer. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig herudover til trappen, der ganske vist er ny, men er opført med forlæg i den ældre trappe og med samme placering, og til de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer som panelering, indfatninger om kakkelovnspladser, fyldingsdøre med indfatninger og vinduer med profilerede poster og beslag samt nyere, enkle jerngelændere ved indgangsdørene.

Den arkitektoniske værdi for Overgaden oven Vandet 18 knytter sig i det ydre til det høje, smalle hus, den enkle facadekomposition med den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer, indgangsdøre og kældernedgange og den enkle, profilerede hovedgesims, der danner overgang til det teglhængte tag, og som bidrager til ejendommens overordnet harmoniske fremtræden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede planløsninger, de velproportionerede stuer med snedkerdetaljer som profilerede paneler, døre og vinduer. Endelig kommer den generelt traditionelle materialeholdning og overfladekarakter.

Læs videre om

• Fredericiagade 88, København
• Krudthuset på Prags Boulevard, København
• Sankt Annæ Plads 9, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen