Fredericiagade 88, København

Karréen hvori Fredericiagade 88 indgår, var næsten udbygget i midten af 1700-tallet.Forhusene udgjorde en sammenhængende række og bagtil voksede antallet af side- og baghuse indrettet med småerhverv som brændevinsbrænderi, pottemageri og bageri. Husene forhøjedes efterhånden som befolkningspresset steg og baghuse- og sidehuse indrettedes til boliger. I 1973 godkendes en saneringsplan for den vestlige ende af karreén på Fredericiagades nordside. I 1977 blev alle bag- og sidehuse revet ned, bortset fra sidehuset i Fredericiagade nr. 88 og i 1980 påbegyndes istandsættelsen af i alt syv huse. Fredericiagade 90 bliver gjort én etage lavere for at få husrækken til at fremstå mere harmonisk. Lejlighederne blev sammenlagt for at imødegå nutidige boligstandarder, men samtidig forsøgte man at bevare husenes indvendige overordnede struktur. Husenes konstruktive forhold blev bragt i orden. Halvdelen af tagværket i de syv huse måtte fornyes bortset fra i nr. 92 og 94, der var så intakt, at det kunne istandsættes. Resultatet af istandsættelsen var en stor variation i lejlighedsstørrelserne og detailløsninger mens udgangspunktet var husenes historie, arkitektur samt nutidige behov. Husets historie går tilbage til 1651. Det er nogenlunde sikkert, at der fra begyndelsen har været et forhus i otte fag i bindingsværk i to etager med firefags kvist og et eller to sidehuse. I perioden 1768-1802 forhøjes huset med en etage, og facaden blev omsat i grundmur mellem 1751-66. Sidehuset var inddelt i syv bindingsværksfag og blev ombygget i 1768-1802, hvor det forkortedes med fire alen. Samtidig omsattes en del af første etage i forside og gavl samt gårdsiden i grundmur. I 1720 overtog brændevinsbrænder Povl Christensen ejendommen, og der indrettedes brændevinsbrænderi i sidehusene, et erhverv, der allerede fandtes i 1681 og som opretholdes i de følgende 100 år. I en brandtaksation fra 1751 fremgår det, at forhusets facade var i egetræsbindingsværk og to etager højt med en kvist over fire fag. Der var indgang fra gaden til en gennemgående forstue, og der var to lejligheder i stueetagen. Begge med stue og sovekammer mod gaden og køkken med åben skorsten til gårdsiden. Stuerne var panelklædte og med bilæggerovn. På første sal var der ligeledes to lejligheder med stue og kammer mod gaden og køkken med åben skorsten samt sovekammer til gårdsiden. I kvisten var der indrettet fire kamre. Opgangen var fra gården til svalen. Det vestre sidehus, som er bevaret, omtales som et halvtags bindingsværks sidehus. I 1766 undergik bygningen en større ombygning. Den tidligere kvistetage udbyggedes til en fuld etage, og facaden omsattes i grundmur. Gavltrekanten, der kroner midterfagene i dag, er formentlig den øvre del af den gavlkvist, der blev fjernet ved forhøjelsen.

Forhusets facade er grundmuret i otte fag og er i tre etager med en trekantgavl over de fire midterste fag. Facaden er berappet og gulkalket over en lav sortmalet sokkel. Mod taget sidder en profileret hvidmalet gesims. Taget er rødt og teglhængt med to zinkinddækkede kviste med fladbuet tag. Der er nedgang til kælder i det tredje fag fra vest med en nyere grønmalet bræddedør og indgang til en gennemgående forstue i femte fag fra vest. Her sidder en nyere bræddedør, grønmalet og med kantprofiler, diagonalt stillede i rudemønster. Vinduerne er traditionelt udførte, hvidmalede og torammede med tre ruder i hver ramme. På gårdsiden er forhuset i tre etager med udnyttet tagetage og i bindingsværk, som er gulkalket. Hertil en nyere svalegang, traditionelt udført med hvidmalet rækværk i træ og gråmalet trækonstruktion. Den østre gavl er i bindingsværk, brunt opstreget og med gule teglstenstavl. I det røde tegltag sidder to skorstene og tre zinkinddækkede taskekviste. Fra svalen er der adgang til lejlighederne på første- og anden sal. Indgangsdørene er nyere og traditionelt udførte, grønmalede bræddedøre. Sidehuset er ligeledes gulkalket. Det er i grundmur i stueetagen og bindingsværk i seks fag herover på begge sider med østvendt teglhængt halvtag. På østsiden er der fem vinduesfag på førstesalen. På vestsiden er der blot et enkelt vinduesfag med nyere, små og enkeltrammede vinduer. Vinduerne i forhusets østre fag er nyere, små og enkeltrammede. De øvrige er traditionelt udførte torammede vinduer med tre ruder i hver ramme og i kvistene samt sidehuset med to ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede. I det indre er der to lejligheder på hver etage, hvoraf sidehuset er omfattet i den ene lejlighed på første sal. Lejlighederne på anden sal er i to plan (tagetagen). Der er generelt traditionelle plankegulve og glatte hvide lofter og vægge. Køkkenildsteder og skorstenskerner er bevarede samt en traditionel planløsning med køkkenerne til gårdsiden og stuer og værelser til gadesiden. Badeværelser og entré ligger ligeledes til gårdsiden. I lejligheden, hvori sidehuset indgår, er køkkenet placeret i sidehuset. Sidehusets tagetage benyttes til opbevaring. Det har en nyere tagkonstruktion.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til ejendommens beliggenhed som et led i husrækken i Fredericiagades vestlige ende og som en del af en i København sjældent set sammenhængende bebyggelse, der blev til og udviklede sig fra sidste halvdel af 1600-tallet, som et led i Christian den Fjerdes store byudvidelse, Ny-København. Ejendommen bidrager således til opretholdelsen af den historiske gadelinje som en del af den tidligste bebyggelse i gadeforløbet.Hertil knytter der sig miljømæssig værdi til det helstøbte gårdrum, hvor forhuse og sidehuse i grundmur og bindingsværk (alle gulmalede), indrammer gårdrummet og giver indtryk af et samlet og stemningsfuldt anlæg med brostensbelægning, græsarealer og beplantning.

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Fredericiagade 88 knytter sig i det ydre til det ottefags forhus i grundmur med sidehus i bindingsværk, der indgår som en del af en bebyggelsesstruktur planlagt i 1600-tallet. Forhus med sidehus er hertil en helstøbt og i den ydre form velbevaret historisk ejendom med oprindelse i slutningen af 1600-tallet med senere tilføjelser og reetableringer. Forhusets fremtræder i sin nuværende form, sådan som det formentlig har set ud omkring 1766. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til ejendommens nyere, men traditionelt udførte tag med røde tegl og gavltrekant, der formentlig er spidsen af en gavlkvist, der kan dateres til begyndelsen af 1700-tallet. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til forhusets pudsede facade med profileret gesims, de traditionelt udførte torammede vinduer med todelte underammer og alle ældre detaljer. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til gårdsidens bindingsværk i forhus såvel som sidehus. I sidehuset ses tilmed højstolper på bagsiden (mod nabogården) – en konstruktion der anvendtes i 1600-tallet. Hertil knytter der sig kulturhistorisk værdi til den reetablerede svalegang og kontrasten mellem gårdsidens bindingsværk og forhusets repræsentative pudsede facade med udsmykning. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi i ejendommen sig til en overordnet velbevaret struktur i planløsningen, herunder en gennemgående forstue, de gadevendte stuer og gårdvendte funktionsbetingede rum, herunder køkkener med bevarede køkkenildsteder og skorstenskerner. De kulturhistoriske værdier i det indre knytter sig derfor også til de ældre dele, detaljer og overflader i lejlighederne, i særdeleshed køkkenildsteder og skorstenskerner. Der knytter sig desuden værdi til alle traditionelt udførte detaljer og en overvejende traditionel materialeholdning. Herunder trappe med alle detaljer, plankegulve og glatte hvide vægge og lofter samt de enkle og renfærdigt udførte køkkener og badeværelser, der er i tråd med husets beskedne fremtræden.

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen Fredericiagade 88 knytter sig i det ydre til forhuset facade, der med gesims, gavltrekant og det teglhængte heltag har en helstøbt hovedform. Den markerede sokkel og facadens gesimser og den tætte og taktfaste vinduessætning er strukturgivende elementer, som tilsammen skaber en harmonisk facadekomposition. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig i det ydre til bindingsværkets og svalegangens struktur- og stemningsgivende karakter og en taktfast vinduessætning under for- og sidehusets teglhængte hel- og halvtag. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den overordnede strukturering af rum og rumforløb herunder med en gennemgående forstue. Dertil kommer den tætte vinduessætning i ejendommen, der giver et fint lysindfald, og bidrager til rumoplevelsen i samspil med ejendommens ældre detaljer og traditionelle og enkle materialeholdning. Der knytter sig således også en arkitektonisk værdi til samspillet mellem det ydre og det indre i ejendommen, der fremstår med et sammenhængende og harmonisk udtryk.

Læs videre om

• Sankt Gertruds Stræde 6, København
• Valkendorfsgade 5, København
• Vestergade 22, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen