Sankt Gertruds Stræde 6, København

Sankt Gertruds Stræde 6 ligger på Sankt Gertruds Stræde 6 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bebyggelsen er opført i 1736-37 for Hans Pedersen Knarup og Hans Jørgen Sandager, som to forhuse på henholdsvis fem fag, kælder og to etager med kvist over tre fag, og otte fag, kælder og to etager med kvist over to fag. Begge huse var opført i bindingsværk. I 1778 blev disse to forhuse slået sammen til ét hus. I 1795 blev femfagshuset forhøjet til tre etager og facaden blev grundmuret. Ejendommen beskadigedes ved bombardementet i 1807. Mellem 1807 og 1809 blev ejendommen istandsat. Husets nuværende udseende stammer fra en ombygning i 1838 for madame Kleistrup. Oprindelig kun port i et fag, som blev udvidet i 1955.

Beskrivelse

Forhuset ligger med facaden langs gaden og er en grundmuret, pudset og malet ni fag lang bygning, fire etager høj med udnyttet tagetage. Over en kraftig gesims er heltaget hængt med røde vingetegl. I tagfladen mod gaden er adskillige rundbuede kviste og forskellige tagvinduer, mod gården mange nye tagvinduer, ligesom der er tre blokformede køkkenskorstene i rygningen. I tredje fag fra syd er en et-fags tidligere hejsekvist med trekantfronton, dog nu med et vindue i stedet for luge. I de nordligste fag er en bred, trefløjet port. I kælder- og stueetagen er vinduerne sammenhængende, men er i øvrigt firerammede vinduer med to ruder i underrammerne, henholdsvis torammede mod gaden, mens de på gårdsiden har seks ruder i underrammerne. Mod gården er over portfaget i alle etager et stort tredelt, seksrammet vindue med små ruder. Farveholdningen er mod gaden to varme grå nuancer, mens gårdsiden er gulkalket over en lav, sort sokkel. Alle vinduer på etagerne samt døre er hvidmalede; porten er dog mørkegrøn. Ejendommen indeholder lejligheder og har adgang dels fra porten, 6A, og dels fra en opgang i gården, 6C, samt til en enkelt lejlighed i stuen, 6D. Fra baghuset, som ikke er fredet, er ført en stålhængebro over til forhuset i tredje sals højde. Baghuset har gennem mange år været hovedsæde for et større malerfirma. Trappeforholdene både i 6A og 6C består af enkle og smalle ligeløbstrapper, som kan stamme fra ombygningen i 1838. Lejlighederne er enkle med glatte lofter, ældre gulve (enkelte endda ganske gamle), pudsede vægge (skillevæggene af bindingsværk er enkelte steder fremdraget og tavl udtaget), uden paneler mod gade og gård, men med tofyldingsdøre, gerichter og riflede indfatninger ved ovnpladsen fra perioden omkring 1790-1810. En meget stor del af vinduerne er fra ombygningen i 1838 eller ældre og har bevaret en del beslåning fra perioden, nogle af rammerne er dog fornyet. Vinduerne er isat med letsmigede åbninger i murværket og med en kraftig overligger af træ. Loftrummet indeholder en række gamle loftrum med oliemalede revledøre og tilhørende beslåning. Taget, som er et hanebåndstagværk af fyr, er i øvrigt forsynet med et banevare-undertag. Lejligheden i stueetagen, 6D, som har selvstændig indgang fra gården, er fuldkommen nyistandsat med ny indretning, nye overflader, vinduer og døren ud til gården er ikke traditionelt udført. Lejligheden fungerer som ferielejlighed.

Miljømæssig værdi

Som det nordlige afsnit af Købmagergade har Sankt Gertruds Stræde vel oprindelig udgjort en del af middelalderens Bjørnebrogade og ført op til volden og Nørreport. Først engang i løbet af 1400-tallet opstod det Sankt Gertruds kapel og hospital, som gav gaden dens navn. Strædet er i dag bevaret som en af byens smalleste gader, hvor østsidens huse udgør et usædvanlig helstøbt gadebillede. Sankt Gertruds Stræde er en lille og stille gade, der forbinder Kultorvet med Rosenborggade og har sit navn efter de rejsendes gud, Sankt Gertrud. Indtil omtrent 1530 lå her både kapel og hospital specielt beregnet for fremmede syge, da Sankt Gertrud jo er de rejsendes og købmændenes beskytter(-inde). En tilhørende kirkegård lå her i området, hvor adelsmanden Torben Oxe (ca. 1486-1517) blev begravet efter at være blevet dødsdømt og halshugget for, at have forgivet Christian IIs elskerinde Dyveke (tidl. 1592-død 1517) med kirsebær. Hun var datter af Mor Sigbritt (før 1577-tidl. 1532), der var kongens fortrolige rådgiver. Der er stadig spor efter Absalons vold, som gik over det nuværende stræde, hvilket man ser på den vestlige husrækkes knæk samt en mindre forhøjning på selve gaden. Skt. Gertruds Stræde 6.s store og lange facade danner væg i den smalle gade og er med til at holde sammen på husrækken.

Kulturhistorisk værdi

Den store ejendom fremstår i dag grundmuret, men har stadig de indvendige vægge i bindingsværk. Adgangsforholdene med de smalle ligeløbstrapper fortæller om tidligere tiders mere spartanske boligformer, ligesom lejlighederne for det meste er på to-tre rum samt køkken mod gården og er meget enkelt udstyrede. Som det var typisk ved fornyelser i tidligere tid, har vinduerne mod gården bevaret de små ruder, mens gadefacaden har fået moderne større ruder, formentlig i 1800-årenes sidste halvdel.

Arkitektonisk værdi

Huset står pudset og malet uden andre dekorative tiltag end den store, kraftigt profilerede gesims. Den lille gavlkvist med trekantfronton bryder den i øvrigt forskellige vinduestakt i facaden.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links