Badstuestræde 12, København

Badstuestræde 12 opførtes 1799-1800 af murer- og tømrermester Ernst Burmeister (Hamborg, før 1774 København, 1806). Burmeister udfoldede en stor byggeaktivitet i København i årene efter branden i 1795, hvor han opførte borgerhuse i nærliggende Knabrostræde, Fortunstræde, Admiralgade samt nabohuset Badstuestræde 10 A. Hans huse er enkle, klassicistiske bygninger i tidens ledende arkitekt C.F. Harsdorffs tradition, der gør brug af få virkemidler. Stilen var helt i tidens ånd, hvor borgerhusenes facader gradvist blev forenklet: De frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at det svage spring i murfladen mellem midterparti og sidepartier faldt bort. Også de flade forsænkede murfelter mellem etagerne forsvandt og tilbage stod det enkle, klare empirehus med vinduernes regelmæssige takt og et gesimsbånd mellem stuen og 1. etage som eneste deling af murplanet. Facaden på Badstuestræde 12 er et fint eksempel på denne enkle stil og står som ved opførelsen over fem fag og i fire etager over kælderen med en profileret kordongesims over stueetagen. Huset er grundmuret, hvilket var et krav efter branden i 1795. Fra da af skulle alle udvendige mure bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og i modsætning til årene efter branden i 1728, blev der denne gang ikke dispenseret. Huse på fem fag og derover skulle desuden helst have to trapper, som også er tilfældet i Badstuestræde 12. Den høje kælder har formentlig altid været indrettet til butikslokaler. I dag er der indrettet butik i kælder og stueetage. Fra 1850'erne omtales huset som glatpudset i stueetagen med affuget, blankt murværk i de øvrige etager. Stueetagen har været sortmalet i en periode omkring 1970, men fremstår nu hvidmalet. Tagkvistene blev etableret omkring 1890. Vinduerne blev udskiftet omkring 1970. I ca. 2009 var der brand i stueetagen og kælderen, hvorefter en ny indvendig trappe blev etableret.

Badstuestræde 12 ligger i en af de stille stræder mellem Strøget og Kompagnistræde. Badstuestræde 12 består af et forhus, der er sammenbygget med et sidehus, som sammen med nabohuset omkranser et lille gårdrum. Forhus og sidehus er grundmurede og opført i fire etager over en høj kælder. Forhuset er fem fag bredt mod Badstuestræde. Bygningen bærer et rødt, teglhængt heltag, mens sidehuset har halvtag. For- og sidehus har hver en muret, blokformet skorstenspibe i tagrygningen. I tagfladen mod gaden er tre nyere københavnerkviste med torammede korspostvinduer samt zinkflunker. Mod gården har både forhus og sidehus en kvist af samme type som mod gaden. I tagfladen mod gården er der nye, traditionelt udførte tagvinduer af støbejern. Underfacaden står groft pudset med struktur i en beige farve, mens de øvrige etager står i blankt, rødt murværk. Facaden opdeles af en profileret kordongesims af sandsten over den høje stueetage og afsluttes af en profileret, trukket hovedgesims. I det østligste fag fører fire granittrin op til hoveddøren, som er en nyere portgrønmalet, beklædt revledør. Langs trappen er der et ældre gelænder i smedejern. Døren fylder ikke hele dørhullet ud. Over døren har der formentlig været et overvindue, mens der i dag er jernpigge monteret på hhv. døren og karmen. Gadedøren giver adgang til endnu tre trin, som fører op til den gennemgående forstuegang med adgang til butikken i stueetagen. Fra gaden fører enkelte trin ned til en kælderdør, som er en nyere butiksdør med metalramme, der sidder i en rektangulær åbning med revleskodder i træ, der er portgrønmalet udvendigt og hvidmalet på indersiden. Kældervinduerne er nyere etrammede og lakerede. Vinduerne i stueetagen er nyere etrammede vinduer med rammer, der viser tegn på, at der har været låger eller skodder foran vinduerne. Vinduerne på 1. og 2. sal er fra omkring 1970 og er tofagsvinduer med hjørnebåndsbeslag og poste med trekvartsstaf- profiler. Vinduerne er forsynet med et tophængt overvindue, som er utraditionelt i forhold til bygningens alder. På 3. sal er der vinduer af samme type, men uden overvindue. Alle vinduer er malet hvide. Samtlige gårdsider er vandskurede og gulkalkede og afsluttes af en gulkalket, profileret hovedgesims. Vinduerne er en blanding af originale to- og trefags korspostvinduer med trekvartstafprofiler, to nye, tophængte termovinduer på 1. og 2. sal, oprindelige trerammede, opsprossede kældervinduer og et stort vindue af yngre dato med bred post i stueetagen. Forhuset har en ældre, men ikke oprindelig, fyldingsdør med små ruder mod gården.

Badstuestræde 12 indeholder i kælderen et butikslokale med tilhørende baglokaler. Stueetagen er indrettet til butik. Der er indrettet lejligheder i de øvrige etager. Forhusets spidsloft er indrettet til depotrum. Bygningens planløsning er i store træk bevaret. I forhuset er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til en ældre, toløbet hovedtrappe, som er placeret mod gården. Lejlighederne fra 1. sal og op er disponeret med en lille forgang, to stuer mod gaden, der på 2. sal stadig er en suite, en stue, der støder op til sidehuset og gården samt køkken i det ikke-fredede sidehus. Oprindeligt har tuerne mod gaden været opdelt med et værelse med egen opgang fra trapperummet. Døråbningerne og dørene findes stadig, men er blændet på indersiden. Kun i stueetagen er planløsningen anderledes, da der her er kun én stue mod gaden. Desuden er der her i ca. 2010 efter en brand etableret en ny intern trappe til kælderen, der erstattede en vindeltrappe fra 1960'erne, der var placeret mod gården. I lejlighederne og trapperummet er interiøret til dels bevaret og præget af oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af høje fodpaneler, brystningspaneler i stueetagen, profilerede vinduesindfatninger, loftsstukkatur og rosetter samt enkelte oprindelige fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende, klassicistiske gerichter og mod gården flere vinduesrammer med håndsmedede fugleanverfere og stormkroge. Især skal nævnes døren, der adskiller den gennemgående forstuegang fra trapperummet, som er en original barok trefyldingsdør med afrundede fyldingshjørner, der muligvis stammer fra et ældre hus. Hertil kommer nyere bygningsdele som nyere, traditionelt udførte døre og nyere døre. I køkkener, badeværelser, toiletter og gang er der en nyere materialeholdning. Hovedtrappen er en toløbstrappe med indstemte trin i vanger, drejet mægler og firkantede balustre udført i smedejern, udkehlet håndliste i træ, fornyede slidtrin belagt med magnesit, kun øverst er brædderne synlige. Træværket er gråmalet med blanklakeret håndliste. Hele forstuegangen er belagt med magnesit, som formentligt er støbt mellem 1930-50. Dørene ind til lejlighederne og ind til butikken i stueetagen er enfløjede fyldingsdøre. Væggene i trapperummet er pudset og derefter beklædt med hvidt savsmuldstapet. I kælderen står væggene til dels med blankt murværk, og der er etableret et nyt vindue i væggen mellem forstuen og baglokalet. Tømmerkonstruktionen i kælderloftet er synlig, og én af bjælkerne har inskriptionen "Her faaes Kul og Cokes til Dagens billigste Notering". Det er også i kælderen, vi finder ejendommens eneste bevarede køkkenildsted. Den befinder sig i det ikke-fredede sidehus.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Badstuestræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder, korte facadelængder og enkle, klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og sidehus omkring et gårdrum. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by. Badstuestræde 12 er således med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi ved Badstuestræde 10 A knytter sig til ejendommen som et eksempel på den stærkt forenklede nyklassicisme, der prægede dele af de københavnske borgerhuse efter Københavns brand i 1795. Bygningen er desuden opført af en af periodens produktive bygmestre Ernst Burmeister. Nyklassicismen som ideal kan til en vis grad opfattes som et resultat af borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i slutningen af 1700-tallet og ind i første halvdel af 1800-tallet og dermed København. Det borgerlige, nyklassicistiske boligideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Den oprindelige planløsning er i store træk bevaret og kendetegnes ved en hovedtrappe i forhuset og en bagtrappe i sidehuset. Lejlighedernes disponering med et kabinet og et værelse mod gaden, som stadig kan aflæses i stukkatur, gulv og den ekstra dør i opgangen, en dagligstue, soveværelse og et køkken i sidehuset afspejler borgerskabets herskende levevis, og plandisponeringen er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelses-tidspunktet. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Særlig værdi har trapperummets hovedtrappe og fyldingsdøre, lejlighedernes høje fodpaneler, brystningspanelerne i stueetagen, loftsstukkatur med loftsrosetter, de ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler, de klassicistiske gerichter og barokdøren i forstuegangen. Hertil kommer de oprindelige vinduer mod gården med håndsmedede anverfere og stormkroge. Desuden ligger der en kulturhistorisk værdi i inskriptionen i tømmeret i kælderen, som fortæller om kælderens tidligere funktion som købmandsbutik.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance i den ellers høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af tandsnitsgesimsen og accentueringen af hovedindgangen og kældernedgangen. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer mod gaden på 1. sal og derover, til forstuegangen og til hovedtrapperummet.

Læs videre om

• Magstræde 8, København
• N.J. Frænckels Alderdomshjem, København
• Pilestræde 37, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen