Magstræde 8 ligger på Magstræde 8 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Magstræde 8 blev opført efter 1730, men før 1750. Facaden må være ændret på et senere tidspunkt til den nuværende klassicistiske udformning. Bygningen gennemgik en omfattende ombygning i 1970'erne, hvor man bl.a. fjernede den oprindelige hovedtrappe i forstuegangen og erstattede den med det runde trappetårn og gangbroerne ind til hver etage mod gården. Der blev indrettet badeværelser i det tidligere trapperum. Desuden er døre og en del vinduer mod gården fra denne tid. Den blå farve på facaden gav huset sit kælenavn Det blå Hus.

Beskrivelse

Magstræde 8 består af et forhus i fire etager over en høj kælder med fem fag grundmur mod gaden og syv fag bindingsværk mod gården. Mod gade og gård er mansardtaget belagt med røde vingetegl, og i tagryggen sidder to store køkkenskorstene. Mod gaden er der to heltagskviste i mansarden og tre store tagvinduer og mod gården i alt fire heltagskviste, hvoraf den ene har altan. Desuden findes mindre ovenlysvinduer. I gården er i nyere tid opført et rundt muret trappetårn, der via gangbroer har forbindelse til forhusets etager. Det lille gårdrum er belagt med knoldebro og omkranset af en nyere hvidmalet mur. Facaden står pudset og blåmalet over en hvidmalet, glatpudset sokkel og med en let fremspringende risalit over de midterste tre fag. I stueetagen er risalitten refendmuret med hvidmalede slutsten over vinduerne og dørfaget i midten. Over den hvidmalede kordongesims har vinduerne i risalitten murede, hvidmalede, konsolbårne sålbænke, og facaden afsluttes foroven med en profileret hvidmalet hovedgesims. Kælderen har nyere etrammede vinduer og en nyere gråmalet dør, stueetage, første og anden sal har oprindelige og ældre korspostvinduer, og tredje sal har torammede, trerudede vinduer. I midterfaget er der opgang ad to beton- og fire trætrin til hoveddøren, som er en beklædt revledør med klassicistisk udsmykket forside, bl.a. med kannelerede pilastre med base og kapitæl og to felter med lister og rosetter. Hoveddøren giver adgang til en gennemgående forstuegang med nyere klinkegulv, pudsede hvidmalede vægge og sortmalet loft. Gangen udvider sig på det sted, hvor den gamle trappe har været placeret. Mod gården er en nyere glasdør og nedgang ad en nyere betontrappe med buet muret værn. Bagsiden fremstår i syv fag sorttjæret bindingsværk med filtsede tavl. Løsholterne er fjernet under vinduerne, men der er bevaret en del dokker og skråbånd, der tidligere har siddet i alle underfag. Der er overvejende nyere torammede vinduer med opsprossede rammer samt nyere døre ud til gangbroerne i det yderste venstre fag. Under en buet overligger er der nedgang til kælderen ad betontrin og gennem en nyere dør med ruder. Kælderen har samme planløsning som etagerne. Fra den gennemgående forstuegang er der indgang til stuen th. gennem den eneste bevarede oprindelige tofyldingsdør med indstukne hængsler og profileret gericht med underskåret profil. Lejligheden har en stue mod gaden med synlige bjælker med profil, ældre gulvbrædder og brystnings-, pille og lysningspaneler. På gavlvæggen og mod forstuegangen er der synligt bindingsværk over brystningspanelerne. Vinduerne mod gaden har hulposte og gamle rammer med smedede anverfere og stormjern. Mod gården er der køkken med skorsten og et bad. Stuen tv. er tilsvarende indrettet, og her er bevaret den åbne køkkenskorsten, hvori der er indrettet bad. Første, anden og tredje sal har alle en planløsning med en stor stue mod gaden i fem fag og åben forbindelse til køkkenet mod gården. I det midterste, tidligere trappefag er der indrettet badeværelser. Mod gården er desuden et kammer. Der er bjælkelofter, nyere og ældre gulve og enten hvidmalet eller synligt bindingsværk i gavlene. Fra tredje sal fører en nyere trappe til fjerde sal i mansarden, der er indrettet med åben plan, og herfra er der videre adgang til endnu en indretning på mansardbjælkerne.

Miljømæssig værdi

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Magstræde, som endnu har sit snoede middelalderlige forløb, og hvor bygningen sammen med de øvrige historiske huse fra forskellige tider danner en sammenhængende facaderække, der definerer det tætte gaderum. I kraft af facadens klassicistiske formsprog indgår bygningen også som en del af det omgivende kvarter, som overvejende består af bygninger opført efter den store bybrand i 1795.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Magstræde 8 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på den rendyrkede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. I kontrast til facadens præsentable klassicistiske udtryk med murdetaljer og gesimser, den fint dekorerede hoveddør og korspostvinduerne, står bagsidens traditionelle bindingsværk og fortæller, at bygningen har en historie, der går længere tilbage. Før branden i 1728 havde man hovedsagelig boet i enfamiliehuse: De velstående boede på gårde og småfolk i boder. Efter branden blev størsteparten af de nye huse opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til den oprindelige planløsning, der på trods af sammenlægning af de små lejligheder og fjernelse af trappen stadig kan genkendes med den gennemgående forstuegang i midten og på hver side af denne en lille lejlighed med stue mod gaden og køkken med køkkenskorsten samt kammer mod gården. Forstuegangens buede udvidelse på midten viser, hvor trappen var placeret. I forstuegangen i stueetagen er der bevaret en 1700-tals dør med tilhørende gericht og indstukne hængsler, og køkkenskorstenene kan desuden følges op gennem etagerne til de to kraftige skorstenspiber over tag. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal, men også om tradition og godt håndværk. Af særlig værdi er facadens og hoveddørens klassicistiske dekoration, bagsidens traditionelle bindingsværk med dokker og skråbånd, de gamle vinduer, brystningspaneler og den bevarede dør i stueetagen.

Arkitektonisk værdi

Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klare symmetriske facadekomposition med en lodret tredeling, hvor det fremspringende midterparti er fremhævet med refendmuret underetage, hovedindgang med trappe og dekoreret dør samt de konsolbårne sålbænke i de øvre etager. Den vandrette opdeling med kordongesimsen mellem stueetagen og 1. sal styrker opfattelsen af en velproportioneret facade og skaber en visuel balance mellem under- og overfacade. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til ejendommens overordnede harmoniske fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til bindingsværks- konstruktionen med den stramme fagdeling og vinduernes tætte og regelmæssige placering.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links