Hotel Astoria, København

Hotel Astoria blev indviet den 6. april 1935. Hotellet er løbende blevet renoveret og moderniseret, senest i 2014-2015. Bygningen blev for opført for De Danske Statsbaner og Københavns Magistrat, som en bunden opgave med det formål, at indpasse et hotel og et rejsebureau på den smalle grund mellem Banegårdspladsen og Reventlowsgade. Bygningen ligger på kanten banegraven, og der er derfor i kælderen støbt en kraftig støttemur. Den bærende konstruktion er udført i jernbeton, og de to udkragende etager sikrer tilstrækkeligt med kvadratmeter, mens den øverste etage, for at overholde den lovlige profil, blev trukket tilbage fra facaden. Ydervæggene var 10 cm. tykke jernbetonvægge isoleret med kork i asfalt, mens skillerummene var énstens molermure båret af jernbeton. Facaderne blev støbt i forskalling med en halv tomme store, røde granitskærver, som efterfølgende blev spidshugget af stenhuggere. Facaderne fremstod derfor oprindeligt ikke som støbte, men som bearbejdede natursten. Hotellet rummede i 1935 91 enkelt- og dobbeltværelser, næsten alle med bad, en vestibule, en spisesal, driftskontorer og økonomirum, herunder køkkener. I den nordlige ende af bygningens stueplan lå DSBs rejsebureau. Hotellet blev bygget i samme luksuriøse standard og komfort, som en 1. klasses togrejse, og blev derfor støjsikret i videst muligt omfang samt indrettet med de mest moderne, tekniske installationer, herunder centralvarme, varmt- og koldtvandsanlæg, isafkølet drikkevand på værelserne, støjfrit ventilationsanlæg, elektriske signalapparater der fungerede ved lys, ikke lyd (som tog- og skibssignaler), elevatorer, tele-writer, hustelefoner, spildevands- og sanitetsanlæg samt støjfri aftapningshaner. Alle rør og ledninger blev, både af rationelle hensyn, og for at undgå støj på værelserne, ført i dertil indrettede nicher med adgang fra korridorerne, og værelser og korridorer blev belagt med ozite og tæpper. Hovedtrappen blev opført i jernbeton med trin af ølandssten og gelænder af hvidbronze. Hotellets døre var i Cuba-mahogni med hvidbronzebeslag og værelsesdørene ud til korridorerne forsynet med et skab, hvor gæsterne kunne anbringe deres tøj og sko til rengøring. Spisesalen stod oprindeligt med et forgyldt interiør og var udsmykket med fire store billeder af maleren Niels Hansen, der forestillede fire perioder af Københavns historie. Rejsebureauet blev udformet af K. T. Seest, er i 1922 havde overtaget hvervet som DSBs Overarkitekt fra H. Wenck, for hvem Ole Falken-torp tidligere havde arbejdet. Ingeniører på opførelsen var Erik Smidth til konstruktioner og isolering, Birch & Pedersen til installationer. Ole Falkentorp (1886-1948) tog ikke sin uddannelse på Kunstakademiet, hvor hans far, Kgl. Bygningsinspektør og etatsråd Albert Jensen var professor, men gik i stedet på teknisk skole, blev murersvend og rejste i 1905-1906 på valsen i Europa. Ole Falkentorp arbejdede i en periode på DSBs tegnestue under H. Wenck, hvor han mødte Carl Petersen og Povl Baumann , med hvem han i 1909 stiftede Den Frie Architektforening (1909-1919). Af andre medlemmer af Den Frie Architektforening kan nævnes Edward Thomsen, Thorkild Henningsen, Ivar Bentsen , Kaj Gottlob , P.V. Jensen Klint og Kaare Klint. Ole Falkentorp ligger begravet på Langør Kirkegård på Samsø. På gravstenen er Hotel Astorias facade indgraveret.

Hotel Astoria ligger på en smal, let skrånende grund mellem Banegårdspladsen og Revenlowsgade, skråt over for Københavns Hovedbanegård . Bygningen er opført i en jernbetonkonstruktion med sprutpudsede facader og en svagt fremhævet sokkel. 1. og 2. etage er udkraget ca. 1.5 meter til begge sider, mens den øverste etage er trukket tilbage og skærmet fra kanten af et hvidmalet værn i jern. Tagfladerne er beklædt med tagpap og afsluttet af kobberinddækninger samt rektangulære kobbertagrender. På taget sidder to cylinderformede udluftninger samt ud mod Vesterbrogade det ikoniske DSBs logo: Det bevingede jernbanehjul med kongekrone. Logoet er ligeledes kobberbeklædt. På facaden mod banegraven findes et oprindeligt, fremtrukket glasparti (en curtain wall) og herunder den oprindelige hovedindgang med en fordør og bagvedliggende svingdør. Ved siden af indgangspartiet sidder et relief med hotellets bomærke, Den flyvende kuffert, udført af Svend Rathsack. På taget over curtain wallen sidder et neonskilt med teksten HOTEL ASTORIA og en krone over. På den syd-vendte gavl findes et cylinderformet trappetårn med et kraftigt udkraget tagudhæng. Den nordvendte gavl er kendetegnet ved et højt og smalt, vertikalt placeret neonskilt med teksten HOTEL ASTORIA monteret på plader skruet på facaden. Herunder findes en indgang i stueplan. Facaden mod Reventlowsgade er domineret af regelmæssigt placerede vinduer i stueplan og på værelsesetagerne samt en karnap med trævinduer mod syd. Bygningens værelsesvinduer er alle nyere termovinduer med aluminiumsrammer, mens stueetagens vinduer er større butiksvinduer der dels er ældre, dels nyere. Stueplanets vinduer mod Reventlowsgade og trappetårnets vinduesbånd er de oprindelige jernvinduer med enkeltlagsglas. I det indre er der fra hovedindgangen adgang til vestibulen med reception, toiletter, telefon- og internetrum, oprindelige elevatorer og flere mindre rum samt til hotellets spisesal, der ligger i den sydlige del af bygningen. Fra vestibulen er der ligeledes adgang til hovedtrapperummet, hvor den oprindelige trappe er bevaret. I vestibulen findes flere oprindelige døre med greb og indfatninger samt et nyere naturstensgulv lagt i samme mønster som det oprindelige. I spisesalen er de oprindelige væglamper samt vindueskarme af natursten bevaret. I den nordlige del af stueplanet findes en restaurant i det rum, som oprindeligt husede DSBs rejsebureau. Her er alle overflader nyere. Hovedtrapperummet er adskilt fra værelsesetagernes korridorgange af oprindelige glaspartier i jernrammer. Værelserne er nyindrettede og af varierende størrelse. Der er bevaret et museumsværelse med flere af de oprindelige elementer, herunder en indbygget seng. Værelsesdørene er de oprindelige døre af Cuba-mahogni med indbyggede skabe til vaske- og rensetøj, og flere steder er de oprindelige greb og hængsler bevaret. På korridorgangene findes ligeledes de oprindelige nicher til rørføring. Bagtrappen er bevaret intakt med de oprindelige trin, værn, vinduer og yderdør. Under bygningen findes en kælder med diverse sekundære rum.

Den miljømæssige værdi knytter sig til den centrale beliggenhed ved Hovedbanegården og Vesterport Station, hvor bygningen med sin udformning som hotel og det bevingede hjul på taget er intimt forbundet med Hovedbanegården som nationalt rejse- og jernbaneknudepunkt. Den miljømæssige værdi knytter sig ligeledes til Hotel Astoria som en stærkt rumskabende bygning og som et afgørende værk i den samling af funktionalistiske bygninger fra 1930erne, der kendetegner området.

Hotel Astorias kulturhistoriske værdi knytter sig dels til bygningen som et funktionalistisk hovedværk, dels til bygningen som vidnesbyrd om maskinindustriens betydning i 1930erne. Dette ses bl.a. i den oprindelige konstruktion i jernbeton, etagernes rationelle planløsning og rumfordeling samt i anvendelsen af de funktionalistiske kendetegn i form af hovedtrapperummets curtain wall samt bagtrappens vinduesbånd. Hertil kommer det strømlinede, stærkt associationsbårne formsprog, der får den besøgende til at tænke på dynamik, fart og bevægelse, og som viser sig eksplicit i hotellets bomærke og det bevingede hjul på taget.

Hotel Astorias arkitektoniske værdi knytter sig til det karakterfulde arkitektoniske greb bestående af forskudte, kubiske volumener, til hotellet som et stærkt arkitektonisk svar på en yderst kompleks byggeopgave samt til bygningen som et gesamtkunstwerk med en eksklusiv materialeholdning, gennembearbejdede detaljer og en spinkel proportionering, der alle bidrager til bygningens karakteristiske, meget elegante udtryk.

Læs videre om

• Brolæggerstræde 1, København
• Nyhavn 27, København
• Sankt Gertruds Stræde 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen