Vestergade 22 ligger på Vestergade 22 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter, og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og der måtte skabes pladser, som kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret, som det var sket efter branden i 1728. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murer- og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Vestergade er en del af det ældste København. Omkring 1400-tallet blev dele af gaden kaldt for Smedegade. Gaden var i en lang periode ankomstvejen for de tilrejsende fra vest. Det var her bønderne kom ind gennem Vesterport, når de skulle afsætte deres varer på byens torve, eller købe ind hos de københavnske købmænd. Dette gav anledning til, at mange gæstgivergårde blev placeret i gaden, og Vestergade var i mange år byens hovedgade. Fra 1800-tallet var gaden også kendt som Københavns tobaksgade, hvor der kunne købes cigarer og pibetobak. Forhuset, Vestergade 22, blev opført i 1798-99 for farver Lars Bjørn. Der var oprindelig en konsolbåren dækplade af sandsten over kældernedgangen, denne blev dog fjernet i 1894. I Vestergade 22 boede politiker Anders Sandøe Ørsted (1778-1860), der sammen med sin bror, fysikeren H.C. Ørsted (1777-1851), havde sit barndomshjem i Vestergade 22 fra 1805 til 1815. Tidligere var der adgang direkte fra portrummet ind til trapperummet.

Beskrivelse

Forhuset er beliggende i Vestergades husrække og er på gårdsiden bygget sammen med et langt sidehus. Sidehuset er ikke omfattet af fredningen og er derfor ikke nærmere beskrevet. Forhuset er grundmuret, syv fag langt og opført i tre etager over en høj kælder med frontkvist over det midterste fag. Facaden er pudset og hvidmalet med en lav, sorttjæret sokkel, og bygningen har et rødt, teglhængt heltag, ligesom frontkvisten har teglhængt tag. Mellem stueetagen og første sal er en gennemgående kordongesims i sandsten, og øverst afsluttes facaden på hver side af frontkvisten af en profileret hovedgesims. Frontkvistens gavltrekant har tillige en profileret gesims. Den nederste del af facaden, under kordongesimsen, har længst mod øst en bred, rundbuet portåbning med vederlagsprofilering og slutsten i sandsten med indgraveret husnummer. Porten er en nyere, mørkegrøn, tofløjet revleport. Længst mod vest findes en nyere, tofløjet fyldingsdør med overvindue og en kort trappe foran. De øvrige fire fag i kælder og stueetage udgøres af smalle støbejernsvinduer med større butiksruder. Vinduerne i første og anden sal er ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer og hjørnebånd. I frontkvisten ses et enkelt torammet vindue. Alle vinduer er malet hvide. Gårdsiden er pudset og hvidmalet med sorttjæret sokkel og en hvid, profileret gesims. Gårdsidens vinduer er ældre, hvidmalede korspostvinduer med småtopsprossede ruder og hjørnebånd. Nederst er en nyere hvidmalet, tofløjet fyldingsdør med et overvindue, der harmonerer med de øvrige vinduer. Der er tillige en kældernedgang til en nyere kælderdør. I tagfladen ses en fabrikskvist i hele bygningens længde. I kvisten findes en række vinduer uden sprosser, og i tagfladen mod tagryggen længst mod vest sidder en bred skorstenspibe i blank, gul mur. I gårdsiden er som i facaden en rundbuet portåbning, men uden portfløje. Portrummet er belagt med brosten, mens vægge og loft er pudsede og hvidmalede. Midt i portrummet findes nyere sikkerhedsdøre og gitre af stål. Vestergade 22 er en del af Politikkens samlede koncern, og bygningen er derfor i det indre forbundet med både Vestergade 24, Vestergade 26 og hjørneejendommen mod Rådhuspladsen. Forhuset er indrettet med butik i kælder- og stueetage samt opbevaring og fyrrum i den del af kælderen, som vender mod gården. De øvrige etager er indrettet til kontorer. Den ældre grundplan er i store træk bevaret med en gennemgående midtskillevæg. På alle etager ligger stuer en suite mod gaden, mens der mod gården er et mindre kammer, et køkken med skorstenskerne og åbent ildsted, et nyere toilet og et gennemgående trapperum. Generelt er der en traditionel materialeholdning med pudsede vægge og lofter, der er forsynet med stukkatur. Gulvene er hovedsageligt belagt med nyere parketgulve, og mellem butikkens to etager er en nyere spindeltrappe i stål. I stuerne er bevaret lysnings-, hel- og brystningspaneler, feltinddelte vægge, ovnpilastre og et- eller tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter samt ældre greb og hængsler. De ældre vinduer har håndsmedede anverfere og stormkroge samt traditionelle forsatsruder. Hovedtrappen er en ældre enkel toløbstrappe med kantede balustre, afrundede håndlister og vanger med fyldinger. Trinene er af træ og undersiden af løbene er pudsede. I tagetagen er alle overflader og bygningsdele nyere. Der er åbent til kip, og der er et nyere dæk oven på bjælkelaget, hvortil en ny ståltrappe fører op.

Miljømæssig værdi

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Vestergade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Store dele af Vestergade brændte ned ved bybrandene i 1728 og 1795 samt delvist efter bombardementet i 1807, men opbygningen af nye huse har alle gange respekteret den krumning gaden har haft siden middelalderen, således at den stadig kan opfattes. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehus, der sammen med øvrige side- og baghuse ligger omkring et lukket gårdrum med portgennemkørsel fra gaden. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by og er således med til at opretholde Københavns ældre bebyggelsesstrukturer.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at forhuset Vestergade 22 i sin proportionering, struktur og facadedetaljering er et velbevaret og iøjnefaldende eksempel på de standarder og krav, der blev stillet til Københavns nye bygninger efter den anden store brand hvor klassicismen var fremherskende. Kendetegnene for perioden ses af forhusets facade med kordongesimsen mellem stueetagen og første sal, den profilerede hovedgesims, frontkvisten og den rundbuede portgennemkørsel med vederlagsmarkering og slutsten. Ydermere er korspostvinduerne med en enkelt vandret sprosse i de nederste rammer et kendetegn for perioden. Kontrasten mellem facaden og gårdsiderne er ydermere et karakteristisk træk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Datidens borgerlige bygningsideal påvises i det indre i såvel planløsning som interiør med en høj håndværksmæssig standard og en grundplan, der afspejler borgerskabets herskende levevis i slutningen af 1700-tallet. Den oprindelige planløsning kendetegnes ved det gennemgående gårdvendte trapperum, stuernes placering mod gaden og et køkken på hver etage mod gården med åbent ildsted i forbindelse med den brede, murede skorstenskerne. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Eksempler på dette er stuernes lysnings- og helpaneler på ydervæggen, brystningspaneler på de øvrige vægge, de stukdekorerede lofter samt fyldingsdøre med gerichter og øvrige detaljer, der ligesom vinduers ældre håndsmedede anverfere og stormkroge ophøjer bygningens autenticitet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facaden med alle detaljer. Facaden fremstår velproportioneret grundet den faste takt af ensartede vinduer og den vandrette opdeling med kordongesimsen. Hertil kommer bygningens overordnede og næsten gennemførte symmetri, der udover vinduerne skyldes placeringen af frontkvisten. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes enkle, pudsede murværk og de ensartede småtopsprossede vinduer. I det indre er den arkitektoniske værdi hovedsageligt relateret til stuernes snedkerdetaljer, hvor helpaneler og lysningspaneler betoner ydermurene, mens brystningspaneler, feltinddelte vægge med lister loftgesimser skaber en velproportioneret horisontal deling af rummene.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links