Nyhavn 29 ligger på Nyhavn 29 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet, og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv. Da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950'erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Nyhavn 29 blev opført mellem 1723 og 1733. Forhuset var oprindeligt to etager højt. I 1866 blev forhuset forhøjet. Det østre sidehus blev sandsynligvis opført før 1706. Svalegangen på sidehuset omtales i kilder efter 1763. For- og sidehus blev restaureret i begyndelsen af 1980'erne, hvor noget af bindingsværket og bjælkelaget i sidehuset blev udskiftet. Herudover blev nogle af tavlene ligeledes udskiftet.

Beskrivelse

Nyhavn 29 ligger i husrækken på den nordlige side af Nyhavn i det indre København. Forhuset er sammenbygget med et sidehus, som sammen med en høj mur mod naboejendommen skaber en mindre, lukket gård. Det grundmurede forhus på fire fag er tre etager højt over en høj kælder. Heltaget er behængt med røde vingetegl. I tagfladen mod gaden sidder to kviste, mens der mod gården ses en kvist. Forhuset står på en sokkel af natursten, og facaden er pudset og malet i en lys rød nuance mod gaden, mens gårdsiden er pudset og malet. Fra gadeniveau og op til stueetage ses fem grønmalede og udskårne brædder på hver murpille. I stueetagen ses ligeledes nyere dekorationer under vinduerne. Under vinduerne på anden etage sidder fem murankre. Facaden afsluttes af en kraftigt profileret og hvidmalet hovedgesims. I det yderste fag mod vest er indgangspartiet, som er hævet over gadeniveau med fire trin i natursten, ligesom der er nedgang til kælderen i det andet fag fra øst. Hoveddøren er en ældre fyldingsdør med diagonalopsprosset overvindue. Kælderdøren er en nyere dør med glas i den øverste halvdel. På gårdssiden er en traditionelt udført, rødmalet fyldingsdør med glas i den øverste fylding. Forhusets vinduer mod gaden er traditionelt udførte korspostvinduer med underdelte nedre rammer, som i de øverste etager er hvidmalede. Kældervinduerne er traditionelt udførte, torammede vinduer med opdelte rammer. Kældervinduerne og vinduerne i stueetagen er grønmalede. På gårdsiden er forhuset sammenbygget med et sidehus mod øst. Over første sal er et halvtag med teglsten. Sidehuset i to etager er opført i bindingsværk i to stokværk. Halvtaget er behængt med røde vingetegl, og i tagfladen ses tre kviste. Andet stokværk er udkraget og bæres af udskårne konsolknægte. En del af stokværket fungerer som en åben svalegang. Bindingsværket er rødmalet, mens tavlene er hvidmalede. I det fjerde fag fra nord sidder en traditionelt udført, rødmalet fyldingsdør med glas i den øverste ramme. I andet stokværk ses to traditionelt udførte fyldingsdøre, ligeledes rødmalede, og med glas i den øverste ramme. Vinduerne er traditionelt udførte firerammede vinduer, hvor de øvre rammer har fire ruder, og de nedre rammer har seks rammer. Under vinduerne ses hvidmalede sålbænke. Vinduerne i kvistene er traditionelt udførte, torammede vinduer, som er hvidmalede. Kælder- og stueetage i både for- og sidehus anvendes til restaurant, mens de øvrige etager er indrettet til en bolig med tre etager i forhuset og i to etager i sidehuset. Tagetagen er således udnyttet i begge huse, og i forhuset er der delvist åbnet til kip. I det vestre fag er en forstuegang med en ældre hovedtrappe bevaret. Trappen har drejede balustre og profileret håndliste. I det indre er en ældre planløsning i store træk bevaret i lejligheden med et repræsentativt rum mod gaden i forhuset og køkken i sidehus på første sal. På anden sal og i den udnyttede tageetage er ligeledes ét rum mod gaden, mens der i sidehusets udnyttede tageetage findes badeværelse, vaskerum og et rum til opbevaring. En del ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder paneleret loft med påsatte, profilerede lister, vægbemalinger, loftsbjælker, helpanelering, brystningspaneler, fyldingsdøre med greb, kakkelovn, vinduesdetaljer, herunder lodposter, anverfere og stormkroge. I forstuegangen sidder en sten med årstallet 1685. Nogle af vinduerne har forsatsrammer. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere materialer, herunder vægge af bindingsværk, pudsede vægge, listebeklædt loft, brædde- og parketgulv, linoleum, fliser og tapet.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Nyhavn 29 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600- og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 29 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og for- og sidehusenes sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for- og sidehus. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Nyhavn 29 knytter sig i det ydre til ejendommen bestående af et grundmuret forhus og et sidehus opført i bindingsværk, som et typisk eksempel på en ejendom opført i tiden omkring branden i 1728. I 1729 blev der udstedt en forordning om, at nye huse skulle opføres helt i grundmur. Det blev de brandlidte ejere rasende over, og derfor gav man efterhånden lov til, at side- og baghuse måtte opføres i bindingsværk. Der er endvidere kulturhistorisk værdi relateret til forhuset, da det er karakteristisk for byggeri opført omkring 1730, hvilket kommer til udtryk i det høje og smalle firefagshus med en kraftig, profileret gesims og har stik over vinduerne. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med erhverv i kælder og stueetage samt bolig på de resterende etager. Hertil kommer de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stue mod gaden, trapperum mod gården samt køkken og badeværelse i sidehuset. I afdækningerne af lagene af maling kan man se, at forhusets første sal oprindeligt har været to tofags stuer, men skillevæggen blev relativt hurtigt fjernet således, at den blev et firedags rum, som den er i dag. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiør med en høj håndværksmæssig standard i trappe og panelering, hvilket især kommer til udtryk i stuen på første sal, hvor særligt loftet med panelering og påsatte profilerede lister har stor kulturhistorisk værdi. Sammen med de blotlagte bemalinger og helpaneleringen på størstedelen af væggene vidner loftet dels om datidens æstetiske præferencer, dels om tidernes skiftende holdninger til farver og bemalinger.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ligger i det ydre i det smalle, høje hus med en enkel og afdæmpet facade, der holdes sammen af den regelmæssige komposition med vinduesrækker og hovedgesims. Vinduerne er desuden trukket svagt tilbage fra murplanet, hvilket giver facaden en fin reliefvirkning. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til sidehusets prunkløse udtryk og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget stemningsfuldt gårdmiljø. I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til stuen på første sal i forhuset, hvor det panelerede loft med påsatte profilerede lister sammen med helpaneleringen og bemalinger på væggene giver rummet et fornemt og helstøbt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links